Syrienfarer vil have sag om statsborgerskab for Højesteret

Landsretten sagde god for, at en kvinde blev frataget sit danske statsborgerskab. Hun anker til Højesteret.

Højesteret i København, torsdag den 5. marts 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For to uger siden godkendte Østre Landsret en administrativ fratagelse af en kvindes danske statsborgerskab.

Dommen var den første af sin slags i Danmark, men sagen slutter ikke her. Kvinden har anket afgørelsen til Højesteret, oplyser hendes advokat Knud Foldschack.

Kvinden er 32 år. Hun rejste til Syrien og tilsluttede sig Islamisk Stat i 2014.

Ved en skrivebordsafgørelse blev hun i 2019 frataget sit danske statsborgerskab. Det skete, da det blev vurderet, at hun udgjorde en fare for Danmarks sikkerhed. Kvinden havde indtil da dobbelt statsborgerskab.

Som følge af den administrative afgørelse sagsøgte hun Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Men Østre Landsret frifandt ministeriet. Det var altså i orden at tage det danske pas fra kvinden uden forudgående rettergang.

Loven om administrativ ophævelse af statsborgerskab blev vedtaget i 2019. Formålet var at give myndighederne mulighed for at tage statsborgerskabet fra såkaldte fremmedkrigere, som opholder sig i udlandet.

Sagens hovedperson kom til Danmark fra Marokko som treårig i 1994 sammen med sin familie. Hun voksede op på Frederiksberg.

Rejsen til Syrien foretog hun i 2014 sammen med sin daværende mand.

I Syrien tilsluttede parret sig Islamisk Stat og flyttede ind i et hus i Raqqa, som dengang var hovedstaden i Islamisk Stats såkaldte kalifat.

Hendes mand var ifølge CIA's efterretninger et »betroet medlem af Islamisk Stat med tilknytning til ledelsen«. Et år efter ankomsten til Syrien blev han dræbt i et målrettet amerikansk missilangreb.

Kvinden blev efterfølgende gift med et afghansk medlem af Islamisk Stat, som hun fik børn med, fremgår det af de danske myndigheders oplysninger.

Familien flyttede i 2017 til det sydlige Syrien. I efteråret 2018 blev hun og hendes børn taget til fange af kurdiske styrker og overført til Al Roj-lejren.

Her sidder hun stadig, og hun var derfor ikke til stede under retsmøderne i København.

Knud Foldschack fortæller, at hans klient anker dommen til Højesteret, da der er tale om en principiel sag.

»Man krænker hendes rettigheder ved administrativt at fratage hende statsborgerskabet,« siger han.

Kvinden sidder i Al-Roj-lejren med sine to børn.

For nylig meddelte udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at regeringen planlægger at evakuere fem børn med dansk statsborgerskab, som befinder sig sammen med deres mødre i Al Roj-lejren i Syrien.

Blandt dem er den 32-åriges børn, men udenrigsministeren meddelte samtidig, at mødrene ikke vil blive evakueret.

/ritzau/