Raseri over fupreklame

Video med mor, der søger faderen til sin søn, afsløret som fup. Det er i virkeligheden en reklame for turistorganisationen VisitDenmark.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Afsløringen af at en ung mors jagt på internettet efter faderen til sin søn i virkeligheden er et reklamestunt vækker vrede og harme.

Den falske mors hjemmeside svømmer over med vrede kommentarer fra mennesker, der føler sig snydt. Og vrede danskere kimer den statsstøttede turistorganisation VisitDenmark, der står bag reklamen, ned med harmdirrende kommentarer.

- Du har åbenlyst ingen idé om hvad det vil sige at have børn. Fatter ikke at en person kan synke SÅ dybt og udnytte et barn og resten af verden på den måde i håb om at folk faktisk vil BESØGE danmark, skriver en af de vrede danskere på hjemmesiden.

Videoen med den unge mor, der søger faderen til sin lille søn August, blev lagt på internethjemmesiden YouTube torsdag og siden har den været vist over 965.000 gange. Hverken på videoen eller den tilhørende hjemmeside fremgår det, at der er tale om en reklame, eller at kvinden i virkeligheden er en skuespiller.

Tværtimod opfattede langt de fleste tilsyneladende videoen som sand.

- Du inspirerer mig til at være en bedre far for mit barn, skrev en mand blandt andet til den falske mor Karen efter at have set hendes video.

Enkelte indlæg roser dog også kampagnen, og ifølge VisitDenmark har organisationen også fået positive tilkendegivelser på reklamen fra blandt andre udlændinge, der mente det var udtryk for god dansk humor.

/ritzau/