Politikerne vil ikke røre ved aktiv dødshjælp

Trods danskernes støtte til aktiv dødshjælp, bliver det ikke indført herhjemme, så længe Etisk Råd er imod, mener professor. Emnet går imod dansk politiks logik, men S og V afviser berøringsangst.

Venstres sundhedsordfører Sophie Løhde kan ikke genkende, at politikerne gemmer sig bag Det Etiske Råd i spørgsmålet om aktiv dødshjælp. Arkivfoto: Jeppe Bjørn Vejlø Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø

Danske politikere dækker sig ind bag Det Etiske Råds »nej« til aktiv dødshjælp. For det er nemlig ganske belejligt for partierne i det danske politiske landskab ikke at skulle tage stilling til det dilemmaspækkede spørgsmål om den enkelte, på trods af store lidelser, selv skal kunne bestemme, hvornår livet slutter.

Det mener professor fra Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, Christoffer Green-Pedersen. Sammen med to andre forskere har han tidligere på året udgivet bogen »Moralpolitik i Danmark«, der også analyserer Det Etiske Råds rolle i dansk politik.

»En af konklusionerne er, at hvis politikerne mener noget andet end Det Etiske Råd, er de ligeglade med, hvad rådet mener. Men gælder det spørgsmål, hvor politikerne ikke selv har en mening, er de tilbøjelige til at støtte sig op ad Det Etiske Råd,« siger professoren.

Dermed bakker Christoffer Green-Pedersen op om det synspunkt, som den tidligere overlæge og mangeårige fortaler for aktiv dødshjælp, Svend Lings, fremlagde i Berlingske mandag.

Han mener ligefrem, at Det Etiske Råds modstand imod aktiv dødshjælp fører til en »demokratisk kortslutning«, fordi et flertal af danskerne, nemlig omkring 70 pct., i flere undersøgelser har vist sig at være for aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord, men at politikerne henviser til Det Etiske Råd for at undgå at tage stilling til spørgsmålet.

At lige præcis de emner aldrig for alvor er kommet på den politiske dagsorden herhjemme, skyldes ifølge Christoffer Green-Pedersen, at emnet ikke passer ind i den måde, hvorpå dansk politik er struktureret – altså i en højre- og en venstreblok.

Heller ikke inden for det enkelte parti er det let at danne en samlet holdning til spørgsmålet, forklarer professoren, der peger på de blå partier som dem, der bliver særligt hårdt ramt af emnets indbyggede dilemma mellem det frie individs valg og mere konservative værdier:

»Dansk politik handler om højre- og venstrekonflikter mellem regering og opposition, og der passer aktiv dødshjælp ikke ind. De lande, hvor aktiv dødshjælp har været et rigtigt, politisk spørgsmål, det er lande, der har en konflikt imellem religiøse og sekulære partier indbygget i deres partisystem.«

Ingen interesse for lovforslag

Svend Lings, der mener, at Etisk Råd bør nedlægges, har nu udarbejdet et forslag til, hvordan en lov om aktiv dødshjælp kunne se ud, hvis det skulle indføres i Danmark. Forslaget lyder bl.a., at personen selv skal kunne udtrykke ønske om at ville have aktiv dødshjælp, og at også børn skal kunne ydes aktiv dødshjælp.

Men Socialdemokraterne er ikke interesserede i at se nærmere på lovudkastet og partiet gemmer sig bestemt ikke bag Etisk Råd, lyder replikken fra partiets sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen.

»Rådet er et anbefalende og rådgivende organ, som vi fra Folketingets side selv har nedsat. Det er i min hverdag som politiker en rigtig stor hjælp, der er med til at perspektivere tingene og giver samtidig et ganske bredt billede af, hvad der menes, både for og imod,« siger sundhedsordføreren, der er godt tilfreds med lovens nuværende ordlyd.

»Men mange danskere er slet ikke klar over, hvilke muligheder de allerede har for at få hjælp før døden. Her er der en stor indsats at gøre,« siger sundhedsordføreren.

Dilemmaet består

Heller ikke Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde, der selv er splittet i spørgsmålet, kan genkende, at politikerne skulle gemme sig bag Etisk Råd. Men at der er så stort et gab mellem danskernes holdninger og den politisk vilje til at diskutere emnet, kalder hun »tankevækkende«.

»Vi bør have så stor ydmyghed omkring den her svære debat, at vi også tør tage den på et mere oplyst grundlag. Der er ingen tvivl om, at vi kan blive langt bedre til at styrke den palliative behandling. Men jeg synes også, at vi skylder at undersøge erfaringerne fra udlandet grundigt, i stedet for blot at forsøge at parkere debatten i sidesporet, uden at forholde os til de erfaringer, som andre lande har gjort sig,« siger Sophie Løhde.

Formand for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, har igennem mange år hørt Svend Lings kritik og spørger, om Lings mon også ville mene, at rådet skulle nedlægges, hvis det i stedet gik ind for at indføre aktiv dødshjælp herhjemme. I øvrigt mener han, at det er forkert at konkludere, at rådet er imod, når to af medlemmerne ved rådets sidste anbefaling, som er fra 2012, var for aktiv dødshjælp og assisteret selvmord.

»Det kan være, at der i dag er endnu flere, der er for. Det ved jeg ikke. Men Det Etiske Råd er ikke sat i verden for blot at være enten for eller imod. Vi skal styrke grundlaget for en debat i Danmark. Det er det, Lings ønsker, og det er det, vi gør,« siger Jacob Birkler.

Skulle man vælge at nedlægge Det Etiske Råd, ville dilemmaet om aktiv dødshjælp i øvrigt ikke forsvinde, pointerer han:

»Fortalernes kronargument lyder: »Du vil ikke blive presset, og du kan jo bare sige nej.« Problemet er kort sagt, at retten til at vælge dødstidspunktet er den stærkes ret, der hurtigt kan blive den svages pligt. Med valget følger ikke blot muligheden for at vælge, men også muligheden for selv at blive valgt og udvalgt som potentiel kandidat til aktiv dødshjælp. Vi ønsker alle en værdig død. Alle arbejder for dette, og ingen kæmper imod dette, men lad os fokusere på en aktiv hjælp til døende uden en forblændet tro på, at valget alene sikrer værdigheden.«