Facebook-døden er et begreb, som nok ikke bliver en del af dansk jargon i 2009. Herhjemme har vi langt fra givet det online netværk kniven endnu. Stadigt flere danskere klikker sig ind på facebook.com, og de er nu blevet 1,7 millioner, ifølge Facebooks seneste officielle tal.
Bare siden begyndelsen af december har omkring 100.000 nye danske brugere tilmeldt sig.

- Stigningen vil sandsynligvis fortsætte. Alle danskere, der jævnligt bruger internettet, vil være på Facebook i løbet af to til tre år, vurderer sociolog Casper Høeg Radil fra Netminers Institute. Han forsker i, hvordan vi opfører os på nettet og forklarer, at Facebook rammer bredere end de fleste andre virtuelle tilbud.

- Det er blevet så populært, fordi folk kan bruge det på mange forskellige måder udover at holde kontakten til vennerne. Du kan oprette alt fra politiske fællesskaber til at deltage i spil og quizzer. Jeg har svært ved at se en afløser for Facebook lige nu, siger Casper Høeg Radil.

De ældre holder sig tilbage
Over 30 procent af den danske befolkning er repræsenteret på Facebook ved udgangen af dette år, og det er især de yngre aldersgrupper, som dominerer netværket. En ny undersøgelse foretaget af Gallup for Berlingske Tidende viser, at 80 procent af danskerne mellem 18 og 35 år har en Facebook profil.

Undersøgelsen er baseret på interviews med 1.241 repræsentativt udvalgte personer, og mens den unge del af flokken bruger det sociale netværk flittigst, er de ældre mere tilbageholdende. Kun 17 procent af danskere over 60 er repræsenteret på Facebook.

- Den ældre generation er ikke vokset op med den form for socialt engagerende medier, hvor brugerne også lægger billeder og videoklip ud, og er med til at præge indholdet. Det er bl.a. bekymringerne for, at privatlivet forsvinder, som kan holde de ældre tilbage. Men mange har simpelthen svært ved at forstå, hvordan og hvad de skal bruge det til, siger Casper Høeg Radil.

Se mig! Se min badeferie!
Danskerne mellem 18 og 35 er ikke i tvivl om mulighederne på Facebook. 78 procent af dem har f.eks. lagt private billeder på netværket.
Selv om den ældre generation har lært at checke mails, skal en dyb afgrund krydses, før de publicerer fotoserien fra Mallorca 1978, mener Casper Høeg Radil.

Tager de endelig springet, antager deres forbrug af Facebook et begrænset omfang. De bruger det som et kontaktsystem, men de færreste er inde og holde forbindelsen til gamle venner ved lige flere gange om dagen. Ifølge Berlingskes Gallupmåling er blot 15 procent af befolkningen mellem 36 og 59 år forbi Facebook mere end en gang dagligt.

Så er de danske unge fra 18-35 i højere grad intensive brugere. 33 procent af dem er på Facebook flere gange hver dag. Deres tilgang til netværket er ikke udpræget formålsorienteret. De kan ofte bruge det som rent tidsfordriv mellem dagens opgaver, hvis de ikke lige siger tillykke med fødselsdagen til folk eller arrangerer events på Facebook, ifølge Casper Høeg Radil.

- Yngre mennesker kan have Facebook liggende længe som et åbent vindue på deres computer, der når som helst kan byde på en pause. Ældre logger derimod ud og ind hurtigt, for de ved på forhånd, om de skal tjekke post eller en fødselsdato, siger han.

Flygtigheden fra Facebook breder sig
Hvilken konsekvens har de unges Facebookbrug på deres tilværelse?

- På Facebook er der hele tiden nye grupper, applikationer og events. Og det uforpligtende og flygtige ved Facebook smitter af på virkeligheden, når de unge har slukket computeren. De bliver f.eks. mere tilbøjelige til at have flygtige og korte relationer til mennesker. De kan også have en tendens til at skifte livsprojekt igen og igen, fordi de ikke vil kede sig. Konsekvensen for de unge er en rodløshed, siger Casper Høeg Radil.

Den kan være god og styrke ens omstillingsparathed, hvis man bliver fyret fra sit arbejde, mener han. Omvendt peger han på, at mennesket har brug for at følge sig forankret. Opleve en sikkerhed, der ifølge Høeg Radil ligger fjernt fra de frie rammer online:

- Frihed er betingelsen for Facebook. Du kan frit skabe din egen identitetshistorie via vennekreds og rejsebilleder, mens grænsen mellem det private og det offentlige brydes ned. Folk føler jo, at de eksisterer i kraft af, at andre ved, hvad de laver.