Pas på dine falske venner på Facebook

De kriminelle i cyberspace har fået øjnene op for den sociale netværkstjeneste Facebook. Så vær varsom med at stole på dine såkaldte venner.

Foto: Leon Neal / AFP
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det virkede tilforladeligt, da Karina Wells fra Sydney modtog en besked på Facebook fra en af sine personlige venner. Adrian var strandet i Lagos i Nigeria og ville lige høre, om han kunne låne 500 dollar til billetten hjem.

Men efter at have korresponderet i længere tid med den nødstedte ven, blev Karina Wells mistænksom. Adrian fra Australien havde en mærkelig tendens til at bruge amerikansk jargon, og Wells kom i tanke om muligheden for, at en fremmed misbrugte vennens Facebook-konto. Hun lod derfor Adrian tro, at hun overførte penge til hans Western Union konto. I virkeligheden meldte hun ham til Facebook og politiet.

Adrian var en nigeriansk snyder, ifølge The Sidney Morney Herald.

Den variant af netkriminalitet på Facebook har været sjælden indtil nu, men vi vil se flere eksempler i fremtiden, mener Lars Neupart, der er direktør i it-sikkerhedsfirmaet Neupart.

- Det er snedigt, når forbryderne giver sig ud for at være betroede venner, for så kommer vores forsvarsbarrierer længere ned. Men der kan ske en krænkelse af privatlivet på de sociale netværk, hvis man lige pludselig ikke kan stole på folk. Derfor er det vigtigt at have en sund skepsis i forhold til at afgive personlige informationer, siger Lars Neupart.

De beskidte fiskere
Neupart ser den australske sag om Facebook-fusk som et udtryk for, at hackerne i stigende grad praktiserer phishing; de fisker efter folks private oplysninger - som eksempelvis et brugernavn og et kodeord til en konto på Facebook.

Fænomenet phishing kan foregå ved, at svindlere sender e-mails til en stor gruppe mennesker, hvor de beder om personoplysninger. Ofte hopper et par stykker i fælden, eftersom phishing e-mails typisk ligner noget fra et veletableret firma - herhjemme har hackere bl.a. skjult sig bag televirksomheden Tele2.

Og har man først fået givet et kodeord til den forkerte, er der en god chance for, at personen sidder med adgangskortet til ens Facebook.

- Mange har jo for vane at anvende de samme koder forskellige steder på nettet, som Lars Neupart konstaterer.

Husk lige tandbørsten
Han giver to enkle råd, der kan mindske risikoen for online identitetstyveri.

For det første er det en god idé at skifte kodeord en gang i mellem, ligesom man udskifter sin tandbørste.
For det andet skal man ikke låne den tandbørste ud til andre. De færreste rigtige virksomheder beder om personlige oplysninger via e-mail.
Men hackerne bliver dog vanskelige at undgå helt i et netværk som Facebook.

- Det er dér, de mange brugere er, så forbryderne vil også være dér og udnytte kommunikationskanalen, siger Lars Neupart.

Indtil nu er Facebook ikke blot blevet brugt i et forsøg på at narre penge fra australske Karina Wells. Der er også eksempler på, at netværkets brugere er blevet angrebet af spam-mail, der ser ud til at komme fra Facebook, men i realiteten spreder en virus.