Mens vi venter på den grønne bøtte

Snart skal kommunerne være klar med en plan for, hvordan halvdelen af vores husholdningsaffald kan genanvendes i 2022. De fleste af os vil få flere affaldsbeholdere. Mange vil få en bøtte til madaffald.

Hver uge ankommer tre ton husholdningsaffald til Econet på Amager, hvor det håndsorteres i ca. 15 »affaldsfraktioner«. En halvfyldt leverpostejsbakke ender i tre af dem: Plasticlåget lægges i sækken til plastemballage. Leverpostejen skrabes ned i spanden til madaffald. Foliebakken lægges i metalspanden. Hver fraktion kan sorteres yderligere og analyseres nærmere. Til en analyse af madspild blev madaffaldet alene splittet i 50 forskellige »delfraktioner«. Det kræver et godt øje at skelne en banan fra en pølse, når de har ligget fladmast nederst i skraldespanden en uges tid. Husholdningsaffald analyseres af indlysende og udelikate årsager helst i vinterhalvåret. Foto: Simon Læssøe Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lastbilen bakker op til hallens port og vipper containeren. Ud på presenningen på betongulvet vælter et læs husholdningsaffald fra et sted i provinsen. Arbejdere i beskyttelsesdragter og åndedrætsværn skovler affaldet op på borde, hvor det håndsorteres i spande og sække. Mad for sig. Metal for sig. Papir, pap, flere slags plast og glas ...

»Hov, der er da mere end to ton,« siger Claus Petersen om affaldsbunken, der knap er landet på gulvet i hallen, hvor virksomheden Econet sorterer og analyserer affald for danske kommuner og virksomheder. Som teknisk direktør har Petersen arbejdet med affald i mange år, og så bliver man lidt af en »affaldshvisker«.

»Det kommer fra et villakvarter. De bor tæt på grænsen, og det ser ud til, at deres glasbeholdere ikke er store nok,« siger han efter en gåtur rundt om bunken. De store plastbakker til kød afslører, at det er større boliger – der er sjældent plads til storkøb i en lejlighed. Der er emballage fra typiske grænsehandelsvarer, og der er alt for mange spiritusflasker, som vi ellers er gode til at lægge til genbrug. Der er ikke mange blomsterbuketter og potteplanter, for de ryger i kompostbunken i haven, hvis man har sådan en.

To ton husholdningsaffald er, hvad 200 husstande producerer på en uge. Når affaldet er sorteret, vejet og talt op, ved kommunen et sted i provinsen nøjagtigt, hvad dens borgere smider i skraldespanden. For halvandet år siden blev affald fra de samme 200 husstande sorteret på samme måde. Forskellen viser effekten af at sætte flere glasbeholdere op, at hente papir flere gange om måneden, at begrænse størrelsen af skraldebøtterne eller give borgerne flerrums-beholdere til sortering – eller hvad den kommune nu har gjort for at få sine borgere til at sortere mere affald. For det skal vi alle sammen fremover. Om syv år skal halvdelen af alt husholdningsaffald i Danmark genanvendes.

»Vi kommer til at få flere affaldsbeholdere derhjemme. Det er den klare tendens, vi ser i kommunernes affaldsplaner,« siger Alan Sørensen, specialkonsulent i Miljøstyrelsen og leder af ressourceteamet, der skal hjælpe kommunerne med at nå regeringens mål.

Regelmæssighed og renlighed

Der er mere papiraffald, end der burde være i affaldsbunken fra et sted i provinsen. Papirbeholderne i området er nok enten for små eller hentes for uregelmæssigt.

»Vi ser indimellem en papirbeholder, som folk villigt har fyldt op, men den øverste avis er to år gammel,« siger Claus Petersen. De fleste kommuner tilbyder SMS-service eller kalenderordning til villaejere, så man får et pling i mailboksen eller på mobilen, når de forskellige beholdere skal køres ud.

Papir er det nemmeste at få os til at sortere rigtigt, og næsten alle gør det. Glas er vi gode til, når det gælder flasker til drikkevarer, mens vi nødigt sorterer mademballage som rødbedeglas og ketchupflasker. Plastic og metal er mere indviklet og kræver en bedre forklaring, for at vi kan finde ud af at sortere det korrekt. Og så er der madaffaldet. Det fylder kun 10-20 pct. af affaldet, men udgør op mod halvdelen af vægten af det usorterede affald i en typisk husholdning. Et af de store spørgsmål er, om genanvendelsesmålet kan nås uden at indsamle det besværlige madaffald. Indsamling af madaffald har dog en dobbelt effekt. Det kan gøre restaffaldet så tørt og rent, at det også kunne sorteres efter indsamling, men før forbrænding. 18 kommuner har allerede indført en særlig indsamling af madaffald, og flere vil følge efter.

Flere og mindre bøtter

I affaldsbunken fra et sted i provinsen ligger en sækkestol. Det ser ud til, at for nogle få af os defineres restaffald som det, vi med magt kan proppe i beholderen. Ikke helt overraskende viser affaldsanalysen, at jo mere plads i skraldespanden, desto mere kommer vi i den. Hvis beholderen ikke er fyldt op på indsamlingsdagen, ryger haveaffaldet eller pappet oveni. Derfor presser mange kommuner borgerne på størrelsen af restaffaldsbeholderen for at øge incitamentet til sortering. I København kan enfamilieboliger således ikke længere betale sig til de allerstørste affaldsbeholdere.

»Udfordringen er, at beholderen ikke skal være for stor, men der skal være plads til det nødvendige,« siger Alan Sørensen.