»Svenskerne er som skraldekongerne på lossepladsen«

Rundt omkring i Europa har man en markant anderledes tilgang til sortering af affald end herhjemme. Vi har spurgt danskere bosat i udlandet om, hvad de gør med deres skrald.

Parret Tabassum Hussain (billedet) og Iram Tabassum bor i en af de forsøgskommuner, hvor affaldet skal sorteres og smides i to forskellige beholdere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Casper Christoffersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringen præsenterede i går sin nye affaldsstrategi, som skal gøre os danskere bedre til at genbruge vores affald. Blandt andet ved at sortere skraldet, som man allerede flittigt gør i andre lande.

Vi har spurgt tre udlandsdanskere om, hvordan de håndterer affaldssorteringen.

Robert Zola Christensen, 49, bosat i Lund, Sverige

På den anden side af Sundet kan Robert Zola Christensen berette om en skraldekultur, der er betydeligt anderledes end den danske. Her er man minutiøs og nærmest ekstrem, når skraldet skal sorteres. Og sorteres, det skal det.

»I lejligheden har vi fem skraldespande. Det er en slags grovsortering. Nede i kælderen sker der så en finsortering, hvor det deles op i ti forskellige skraldespande.«

Her skal der være styr på sagerne. Ellers bliver svensken olm.

»Man er superhysterisk med det. Det kan sammenlignes med skraldekongerne på lossepladsen, hvor man står med bævrende ben og nærmest bare venter på, at nogen råber ad én, at man gør det forkert. Derfor vil jeg også helst sortere det, mens der ikke er andre i kælderen,« siger Robert Zola Christensen.

»Mange svenskere er ekstremt omhyggelige, når skraldet skal sorteres. Eksempelvis er det ikke nok, at plasticproppen fra mælkekartonen ryger i bunken med hård plast. Gevindet til proppen skal også helst skilles fra kartonen. Så langt ud er jeg endnu ikke kommet.«

Joachim Jerichow, 41, bor i Lazise ved Gardasøen, Italien

»Vi har fem forskellige sorteringsmuligheder for vores affald. Biologisk affald, glas, papir, aluminium og plastic og så alt det, som ikke kan sorteres: Blandingsprodukter og metal. Det kommer vi i hver sin affaldsbeholder, som vi stiller ud til vejen,« siger Joachim Jerichow.

Hvor der herhjemme kommer en enkelt skraldebil om ugen og tømmer skraldespanden, så er det mere indviklet i Italien. Her kommer der den ene uge en lille skraldebil efter det biologiske affald, hver 14. dag en bil efter papiret, og om tirsdagen bliver der hentet glas.

»Jeg har stadig ikke helt afluret, hvornår de forskellige skraldebiler kommer, men til gengæld vænner man sig hurtigt til at sortere affaldet,« siger Joachim Jerichow.

I Italien er det op til de enkelte kommuner at bestemme, hvordan man håndterer affaldet. Ifølge Joachim Jerichow er det dog forskelligt, hvor flittige italienerne er til at sortere deres efterladenskaber.

»Det varierer meget, hvor flittige folk er med sorteringen. Det kan man også høre på skraldemændene, når de snakker om, at det er skideligemeget med sorteringen, fordi folk putter det hele i den sidste beholder, den med alt det blandede og det, som ikke kan sorteres,« siger han.

Camilla Storgaard Larsen, 24 år, bor i Berlin, Tyskland

»Det største problem er, at det er besværligt at have så mange skraldespande i lejligheden.«

Sådan lyder meldingen fra Berlin, hvor Camilla Storgaard Larsen også sorterer sit affald. Det betyder, at de har været nødt til at investere i ekstra skraldespande til lejligheden.

»Vi har én til plasticemballage, én til dåser, én til papir og så én til det blandede. Heldigvis bor vi fire sammen, så de bliver ret hurtigt fyldt. Hvis man boede alene, kunne jeg forestille mig, at det ville være mere problematisk, fordi det måske ville tage lang tid at fylde de enkelte spande, som ville stå og lugte,« forklarer Camilla Storgaard Larsen.

Hun har vænnet sig til at sortere sit affald, og hvis rammerne var til det, så er det noget, hun gerne vil tage med sig, hvis hun skulle finde på at flytte.

»Jeg har efterhånden vænnet mig til, at det bare er noget, man gør,« siger hun.

Helt konkret er målene i regeringens nye strategi, at Danmark i 2022 skal genanvende 50 procent af landets husholdningsaffald, at der skal forbrændes flere hundrede tusinde ton affald mindre, at to tredjedele af al elektronik skal indsamles, og at servicesektoren skal genanvende mere glas, pap, metal og plast.

Regeringen har i den nye plan afsat 200 millioner kroner til den nye strategi.