Læger: Flot plan i snævert jakkesæt

Der er behov for flere penge til nye sygehuse, men det må løses fremadrettet. Nu er det vigtigt at komme i gang, mener Lægeforeningen. Nødvendigt at bygge flexibelt, siger minister.

Det er en flot plan. Men den bliver stoppet ned i et sæt tøj, der fra starten ser ud til at være »syet noget for snævert«. Det er bekymrende, at en række af de kommende store nybyggerier af sygehuse er underbudgetteret med flere milliarder kroner.

Det er holdningen i Lægeforeningen, efter at regeringen nu har givet de første tilsagn til en række nye sygehusbyggerier fra en pulje, der samlet opgøres til ca. 40 mia. kr. Regioner og eksperter mener heller ikke, at det er nok til at imødekomme forventningerne. Men Lægeforeningen advarer også mod at lade en strid om økonomien føre til, at planen skydes i sænk.

»Jeg kan godt se, at økonomien i nogle af projekterne er beskåret betragteligt, og jeg deler ambitionen om at få flere penge til byggerierne. Men det er en god start, og det er svært ikke at være glad for, at der nu for første gang kommer en samlet plan for gennemgribende ændringer af sundhedsvæsenet, hvor der også er afsat penge til investeringer. Nu må regionerne og deres rådgivere have gang i kreativiteten. Det er vigtigt at holde fast i de høje ambitioner, og så må man drøfte økonomien fremadrettet ved de årlige økonomi-forhandlinger,« siger formanden for Lægeforeningen Jens Winther Jensen.

Penge til vedligeholdelse
Det ligger i arrangementet, at regionerne selv skal finansiere en betydelig del af de 40 mia. kr. med de penge, man normalt ville få til anlægsinvesteringer i de årlige økonomiforhandlinger. Men ifølge regionerne kommer man så til at mangle penge til at vedligeholde de sygehuse, der evt. skal nedlægges, indtil de nye står klar om ti til 15 år. Desuden er der en række sygehuse, der ikke har fået støtte, men som stadig er tiltænkt en rolle i den nye struktur med ca. 20 store, akutsygehuse spredt ud over hele landet.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen(K) vil ikke afvise, at der kan komme flere penge på bordet ved de årlige økonomi-forhandlinger mellem regering og regioner. Han fremhæver, at han støtter sig til anbefalinger fra regeringens ekspertpanel, og når de afviger fra nogle af regionernes beregninger kan det både dreje sig om forskellige forudsætninger og om, at regionerne ser en interesse i at »melde meget ambitiøse ønsker ind«. Ifølge ministeren er det vanskeligt at fremskrive fremtidens behov for sygehusareal. Noget peger i retning af et mindre behov, fordi mere og mere behandling kan foregå i hjemmet. Mere og mere behandling kommer også til at foregå ambulant eller med meget korte indlæggelsesforløb.

»Det taler jo for ikke at overbygge, men tværtimod for en vis tilbageholdenhed, og at man bygger fleksibelt, så det er let at udvide senere, hvis behovet bliver større,« siger Jakob Axel Nielsen.