Hver anden indvandrerforælder: Mit barn skal være akademiker

29 procent af forældre med dansk baggrund drømmer om, at deres børn bliver akademikere. For forældre med anden etnisk baggrund end dansk er tallet hele 47 procent. Især universitetsuddannelser til læge, advokat og ingeniør har høj status.

Hvad skal de unge efter studentereksamen? På universitetet, mener 47 pct af forældre med anden etnisk baggrund og 29 pct af forældre med dansk baggrund. Fold sammen
Læs mere
Foto: SØREN BIDSTRUP

Forældre har store forventninger til deres børns uddannelse - især familier med anden etnisk baggrund end dansk, viser en ny undersøgelse fra SFI »Etniske minoritetsunge i Danmark«, der omhandler unge på 18 år.

Næsten hver anden forælder med anden etnisk baggrund end dansk - 47 procent - regner med, at deres børn skal på universitetet og blive akademikere. Til sammenligning er det kun 29 procent af forældrene med dansk baggrund, der har denne forventning til deres store børn.

Men far og mor risikerer at blive skuffede, når børnenes præstationer i skole og ungdomsuddannelse ikke lever op til de høje forventninger om en lang videregående uddannelse.

»Mange af de etniske minoritetsunge kæmper rigtig hårdt, for de kan have et dårligere fagligt udgangspunkt, der gør det sværere for dem at gennemføre en lang videregående uddannelse. Nogle af disse unge kunne i stedet have god gavn af at komme på en erhvervsuddannelse, og det kan være hårdt for dem, at der i deres familie og miljø ikke altid bliver set så positivt på denne karrierevej. Men sådan er det også i mange danske familier, så det er ikke kun et etnisk problem,« siger seniorforsker Anika Liversage fra SFI, der har gennemført undersøgelsen.

Læge, ingeniør og advokat

Undersøgelsen viser, at forældrene uanset etnisk baggrund mener, at uddannelse har en stor betydning for børnenes fremtid. Men hvor 52 procent af de etniske minoritetsforældre svarer, at »uddannelse betyder alt« i forhold til ens indkomst og position i samfundet, er det kun 16 procent af forældrene med dansk baggrund, som mener dette.

»Forældre med anden etnisk baggrund end dansk skønner i høj grad på uddannelse og ønsker det bedste for deres børn. Men de høje forventninger kan give udfordringer, og de unge skal kæmpe mere, hvis de ikke vil eller kan komme ind på nogle af de uddannelser, som har en særligt høj status i indvandrerfamilier; læge, ingeniør og advokat. I Danmark er der en kæmpe mangfoldighed af uddannelser at forholde sig til, hvis man kommer fra en baggrund, hvor man kun kender nogle få fyrtårnsuddannelser. Der er en del etniske unge, der klarer kravene til de attraktive uddannelser, mens andre må forhandle sig frem til noget, de selv har lyst til og kan klare, og som forældrene også kan acceptere. Det er ikke altid helt nemt,« siger Anika Liversage.

Howraman Meterans studenterhue er fra i år, men alligevel er han klar til at begynde direkte på medicinstudiet efter sommerferien. Foto: Kristian Brasen.<br> Fold sammen
Læs mere

SIdste år valgte tre ud af fire unge i Danmark en gymnasial uddannelse efter 9. og 10. klasse, mens erhvervsuddannelserne kun kunne tiltrække 18,4 procent af de unge. Søgningen til erhvervsuddannelserne er raslet ned i løbet af det seneste tiår, og den udvikling har erhvervsuddannelsesreformen fra 2014 endnu ikke formået at vende.

Samtidig spår flere prognoser, at vi kommer til at mangle flere faglærte i fremtiden, så forældrenes udprægede akademiske forventninger er derfor ikke gode nyheder for uddannelsesdanmark.

Indvandrere kender ikke erhvervsuddannelserne

For indvandrerforældre kan det i høj grad hænge sammen med uvidenhed om erhvervsuddannelser i Danmark, mener Anika Liversage.

»Mange indvandrerfamilier kommer fra en baggrund, hvor erhvervsuddannelser ikke er udbredte og slet ikke har samme status som i Danmark. Hvis man har en hammer og nogle søm, kan man blive tømrer. I Danmark er en erhvervsuddannelse en god og solid uddannelse, som kan give folk gode jobs og ofte en hel del penge. Denne viden skal udbredes,« siger Anika Liversage.

Undersøgelsen viser, at de unges egne forventninger til deres fremtid og uddannelse ikke adskiller sig markant fra deres forældres forventninger.

Der er en markant lavere svarprocent blandt de etniske unge og deres forældre end blandt danske unge og forældre. Det er især de ressourcesvage familier, der er underrepræsenterede, hvilket kan påvirke undersøgelsens resultat.