Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Gratis uddannelse er ikke nok til at gribe de tabte talenter

For et par dage siden deltog jeg i en konference om mønsterbrydertalenter med blandt andet anden etnisk baggrund end dansk. Her tegnede sig hurtigt et billede af et ufrugtbart landskab. Når man er et talent, har man medfødte og erhvervede evner og lyst til at udvikle sit potentiale. Forældre har en utrolig vigtig rolle både i forhold til at motivere deres børn, og i forhold til at udbrede den uddannelsesmæssige farvepalet. Den rolle er svær at varetage i ikke-uddannelsesvante hjem, og især med segmenter af anden etnisk baggrund er problemet omfattende.

Allerede i folkeskolen går det galt på grund af to forskellige kulturer, der crasher i mødet mellem forskellige forståelser omkring undervisning. Den kulturelle gruppe, som jeg taler om her, har en forestilling om et skolemiljø med stram disciplin, og en lærer, der med hård hånd og egenrådighed kontrollerer læreprocesserne.

Læreren har ifølge dem altid alle de rigtige svar, og de er ikke til diskussion. Den danske pædagogik er derimod karakteriseret ved at hylde principperne om uafhængighed og fælles ansvar. Man forventer, at eleven initierer kommunikation og bidrager med relevante input. For at blive i frugtmetaforen giver de danske dyrkningsmetoder en uens høst, hvor frugterne er særegne og originale. På de videregående uddannelser er der netop behov for selvstændig og kreativ tænkning, og det er derfor, flere med anden etnisk baggrund falder fra.

Læreren bliver her nødt til at være initiativtager, der kommunikerer, at forskellige kulturer har forskellige syn på læringstyper, forventninger og normer. Den forståelse skal forældre til anden etniske unge have. Læreren er nøgleperson og skal kunne forklare, hvorfor de danske værdier konflikter med deres. Forældre til anden etniske unge fra samme gruppe har ligeledes ikke et uddannelsesmæssigt landkort, som de kan præsentere for deres børn. Valget er heller ikke vigtigt for dem, da de ofte har en forestilling om deres børns uddannelsesretning. De ser ikke barnet som et selvstændigt væsen med unikke forudsætninger. Man kan bare ikke udnytte sit fulde potentiale, hvis man ikke finder vejen til det, og derfor er det ikke nok at stille uddannelse gratis til rådighed.

Det er vigtigt med en individuel og aktivt opsøgende studievejledning både til elev og forældre. Vi kan ikke i et multietnisk samfund tænke i plenum. Studievejledningen bliver nødt til at være målrettet fx studerende fra ikke-uddannelsesvante hjem og fra hjem, hvor kulturen omkring uddannelse afviger fra den danske. I dag henvender den sig bredt og er af generel karakter. Samfundet har brug for talenter, der kan bidrage til innovation. Blandt etniske minoriteter findes de naturligvis også, men de lever i skjul, og de får måske aldrig muligheden for at vokse og bidrage til samfundet.

Lær vores lærere, hvordan de skal optræde i forskelligartede klasselokaler, så de kan blive kvalificerede kulturelle kommunikatorer, der med afsæt i begge kulturer kan bygge bro, skabe indsigt og ikke mindst motivere de studerende.

Ahmad Mahmoud er maskinmester og forfatter.