Hvem ved bedst?

I det ene ringhjørne har vi Den Store Danske, Gyldendals annoncefinansierede online-leksikon med 161.000 artikler. På nettet og gratis siden februar 2009. De fleste artikler er verificerede af fageksperter, men der kommer til stadighed nye artikler og artikeludvidelser, der er skrevet af registrerede amatørbrugere. Findes der både en verificeret og ikke-verificeret version af en artikel, er det muligt at se dem begge.

I det andet ringhjørne har vi dansk Wikipedia, der har været online siden februar 2002. På engelsk kan Wikipedia prale af næsten tre mio. artikler, men på dansk må vi aktuelt nøjes med knap 113.000. Artiklerne er skrevet af anonyme interesserede, hvorfor der kan være både lægmænd og eksperter i blandt, men et stigende antal artikler er låst og verificerede af redaktører.
Vi har omhyggeligt udvalgt otte leksikale søgeord for at se, hvordan de to danske netencyklopædier håndterer emnerne, der bevidst er vidt forskellige og berører de vigtigste hovedområder — fra kunst over videnskab til politik, geografi og historie.

Burj Dubai
Den Store Danske: Her findes ingen selvstændig artikel om denne verdens højeste kommende skyskraber. Den er dog kort nævnt i den i øvrigt udmærkede artikel om emiratet Dubai, hvor bygningen står, samt i artiklen om skyskrabere.

Wikipedia: Ganske kort, selvstændigt og ikke ajourført opslag, hvor der med en sær anglificering står, at skyskraberen er »under konstruktion«. Det hedder vist »under opførelse«. Sjovt nok benytter Store Danske samme ringe sprog i artiklen om skyskrabere

Jan Hendrik Oort
Den Store Danske: Kort, præcis gennemgang af den hollandske astronoms banebrydende beregninger af Mælkevejen. Det nævnes også, at han har givet navn til Oortskyen, hvor mange kometer menes at stamme fra. Link til artikel om Oortskyen.

Wikipedia: Her kommer dansk Wikipedia med dens færre opslag til kort. Ingen artikel om manden, men der findes en grundig på engelsk. Til gengæld har dansk Wikipedia en lille, selvstændig artikel om Oortskyen, hvor hollænderen ikke nævnes.Den Store Danske: Kort, præcis gennemgang af den hollandske astronoms banebrydende beregninger af Mælkevejen. Det nævnes også, at han har givet navn til Oortskyen, hvor mange kometer menes at stamme fra. Link til artikel om Oortskyen.

Muhammedtegningerne
Den Store Danske: Kort (for kort) og præcis beskrivelse, især af baggrunden for Jyllands-Postens offentliggørelse af tegningerne. Kun ét link, men til glimrende artikel om de efterfølgende voldsomme reaktioner på tegningerne. Ingen illustrationer.

Wikipedia: Overraskende omfattende (for mange brugere formentlig for omfattende) og gedigen gennemgang af hele sagen med en mindre rigdom af links og en grundig kronologi. Den tilsvarende artikel på engelsk er tilmed endnu mere grundig og er overraskende nok, i modsætning til den danske, forsynet med illustration af tegningerne.

Tsunami
Den Store Danske: Artiklen er kort, helt uden links og med en lille og elendig grafik, som det er umulig at tyde. Tilmed er den fejlbehæftet, selv om den er officielt verificeret. Bl.a. står der, at en tsunami nær en kyst rejser sig til 10-20 meters højde. Sandheden er, at højden oftest er meget lavere. Richterstørrelsen på det katastrofale og tsunamiskabende jordskælv i Det Indiske Ocean 26.12. 2004 opgives forkert til 8,9. Det rigtige er 9,3.

Wikipedia: Artiklen er længere med en del (ikke alle lige relevante) links. Det er sværere at finde konkrete fejl her, snarere mangler. Hvorfor f.eks. udelade Krakatau-katastrofen i 1883 i den historiske gennemgang af tsunamier? Men i øvrigt er det en fejl, at rekordhøjden for en fjordtsunami er 150 meter. Den er helt nøjagtig 524 meter (Alaska, 1958). Sproget er ikke godt, en blanding af akademisk og ubehjælpsomt.

Liger
Den Store Danske: Ekstremt kort. Der står alt i alt følgende: »(eng., af lion løve + og tiger tiger), krydsning mellem hanløve og huntiger.« Intet billede. Men selvfølgelig præcis beskrivelse.

Wikipedia: Ti præcise og udmærket beskrivende linier, der også forklarer, at en krydsning mellem en hunløve og en hantiger skaber en tigon. Enkelte links. Intet billede.

Ystad
Den Store Danske: Glimrende, mindre og verificeret artikel om den skånske havne- og middelalderby, dens attraktioner, erhvervsliv og historie. Ingen links. Det nævnes ikke, at Henning Mankells krimier om Wallander foregår her. Til gengæld er artiklen flankeret af annoncer for Mankells bøger.

Wikipedia: Den ret lille artikel er knap så redigeret og præcis som Store Danskes. Til gengæld er der flere links, og det nævnes, at Ystad er Wallanders by.

Michael Jackson
Den Store Danske: Artiklen er velskrevet, relativt lang, kort ajourført med hans død og med enkelte links. Der er også plads til vurderinger af kunstneren, der beskrives som »dybt original fornyer«, »særdeles kompetent sanger« og »fremragende danser«. Intet link til historiens bedst sælgende album »Thriller«. Under artiklen er der fejlplacerede annoncer for bøger om øl og whisky af en forfatter ved navn Michael Jackson.

Wikipedia: Temmelig lang, rodet, til tider ubehjælpsom skrevet artikel, der bærer alt for tydeligt præg af fan-afsmitning. Til gengæld får man langt flere detaljer, ikke mindst om kunstnerens privatliv og død. Der er selvstændigt link til »Thriller«, men hvor mange eksemplarer er det solgt i? Wikipedia skriver »over 105 millioner«, mens Store Danske skriver »mere end 45 mio.«.

Karen Blixen
Den Store Danske: Her er Gyldendal på hjemmebane og leverer da også en saglig, ganske velskrevet og ret omfattende artikel, der får de fleste afgørende elementer af forfatterens liv og gerning med. En del links.

Wikipedia: Ganske overraskende er Wikipedias artikel om Gyldendal-ikonet Blixen endnu mere omfattende. Og poppet. Her får vi langt flere detaljer om baronessens syfilislidelse eksempelvis. Stort kildeapparat og talrige interne og eksterne links.

Konklusion
Den Store Danske: I alt 22 stjerner

Dansk Wikipedia: I alt 24 stjerner

Dansk Wikipedia vinder, ikke på knock-out, men på point. De mange links, de typisk længere artikler og hyppigere ajourføring sikrer Wikipedia sejren på trods af Store Danskes principielle autoritet.

Endvidere taler det til Wikipedias fordel, at søgninger kan foretages hurtigere og med et mere præcist resultat, ligesom man let kan tjekke de samme oplysninger på andre sprog. Søgninger på Store Danske resulterer i for mange opslagsmuligheder, og ofte skal man scrolle forbi annoncer, før den reelle artikel viser sig. Til Store Danskes fordel taler, at den synes at virke en anelse mere troværdig og frem for alt velskrevet.

Afslutningsvist skal det understreges, at denne test ikke bør tages som udtryk for den skinbarlige sandhed. Andre opslagsord kan give et andet resultat.