Wikipedia vs. nationalencyklopædien

Er den gratis og online udgave af Gyldendals nationalencyklopædi en gave af de helt store til det danske folk? Eller er den store videngave til folket for længst blevet afleveret i form af den danske version af online-opslagsværket Wikipedia?

På Berlingske Tidende kaldte vi det for »Monument over verden«.

Mindre kunne ikke gøre det, for det var før Google, Wikipedia og Yahoo forandrede alt og førte snart sagt enhver tænkelig information inden for en afstand af et museklik eller to.

Det var i 1991, og Danmarks store forlag, Gyldendal, havde taget den endelige beslutning om at producere og udgive den definitive nationale og globale referenceramme for alle danskere, Den Store Danske Encyklopædi.

Ambitionerne var enorme. Man ville invitere alle landets skarpeste hjerner — over 3.000 professorer, lektorer, doktorer og andre specialister — til at skrive værkets 12.000 sider fordelt på 20 bind. Alt i alt næsten 200.000 opslagsord, for dette skulle blive det mest pålidelige og omfattende danske opslagsværk siden det navnkundige Salmonsens Konversationsleksikon i 26 bind fra 1920erne.

Omkostningerne til at føre den store videnvision ud i livet var enorme: Ca. 350 mio. kr. Følgelig måtte værkets abonnenter betale prisen — i første omgang 700 kr. pr. bind svarende til 14.000 kr. for hele værket. Senere luksusudgaver af værket endte med at koste helt op til 30.000 kr.

I dag ligger hele molevitten det berømte museklik borte, og internettets brugtsalgssteder bugner af kun let slidte eksemplarer af encyklopædien til nogle få tusind kroner. Hvorfor fylde reolen op med en meter viden, når det hele kan hentes frem fra det rene ingenting, digitalt og online?

Det er forbavsende så lidt opmærksomhed og medieomtale, der kom ud af Gyldendals lancering i februar i år af den gratis online-udgave af Den Store Danske, som netversionen kaldes. Berlingske Tidende bragte en mindre nyhedshistorie i kultursektionen, og meget mere blev det heller ikke til i de øvrige større aviser.

Man kan argumenter for, at der var tale om en af de største udgivelsesbegivenheder i efterkrigstidens Danmark. For det første kan man hævde, at Gyldendal kastede håndklædet i ringen og én gang for alle erkendte, at konkurrencen fra andre gratis net-videnbaser var blevet for hård.

Men det andet og vigtigste er, at det snart 240 år gamle forlag med beslutningen i hvert fald på papiret forsynede hele Danmark med en gave, der ikke burde stå meget tilbage for Mærsk Mc-Kinney Møllers operahus — hvor man jo som bekendt må betale for at komme ind.

Det er, som udgangspunkt, autoriseret viden, vi taler om — kendsgerninger, der oftest er videnskabeligt verificerede, og som er godkendt af dokumenterede fageksperter. I øjeblikket ligger der 161.000 artikler til rådighed på denstoredanske.dk, og flere kommer til dagligt, især i kraft af registrerede brugeres indsats.

Til sammenligning rummer Den Store Danskes ikke-kommercielle ærkerival, dansk Wikipedia, omtrent 113.000 artikler aktuelt, men disse artikler er ikke godkendt af dokumenterede fageksperter.

Så værsgo’ til alle skolebørn, studerende og ganske almindelige factnørder — her er monumentet over verden til samtlige danskere.
Eller hvad?

Vi lod det komme an på en prøve og testede denstoredanske.dk i en sammenligning med da.wikipedia.org.