Efter gårsdagens overfald på en overvagtmester ved Nyborg Statsfængsel har politiet det råd til landets fængselsansatte, at de lige kikker sig over skulderen en ekstra gang.

For overfaldet skete ligesom et næsten identisk overfald på fængslets inspektør i november og et tredje for halvandet år siden uden for fængslets mure, og her kan politiet ikke passe på dem alle sammen.

»Men problemet er, at vi ikke ved, hvad vi skal kikke efter. Sagerne er jo ikke opklaret«, siger Jørgen Bang, som siden 1985 har været fængselsinspektør i Horsens Statsfængsel.

»Man er usikker på, om overfaldene skyldes en bestemt uoverensstemmelse mellem ofret og en indsat, om det er en speciel måde at lægge pres på systemet på, eller om der simpelthen er tale om galmandsværk. Det er meget ubehageligt«, siger han.

Umiddelbart falder mistanken på stærke grupper af indsatte, der har solide netværk uden for fængslets mure. I Nyborg Statsfængsel sidder der omkring 30 Bandidos-tilhængere i den særlige afdeling for negativt stærke fanger, og tilsvarende har Horsens Statsfængsel en afdeling med omkring 20 Hells Angels-tilhængere.

Bil brændt af

Selv har Jørgen Bang været udsat for, at han bil blev brændt af. Det var en novembernat i 1996, hvor han boede på fængslets område, dog uden for murene. Mens han selv var bortrejst, gik hans BMW og garagen op i flammer - til lyden af fangerne fra Østfløjen, der råbte, at der ville komme mere af samme slags.

Og de fik de ret i.

»Helt tilbage i 70erne, da jeg startede i Kriminalforsorgen, fik jeg sommetider telefonopkald om natten. Tit var det fuldemandsstemmer, der lovede, at de nok skulle komme efter mig, og en enkelt gang en helt ædru stemme, der sagde, at han godt vidste, hvor jeg boede. Det var helt velkendt for os,« fortæller Jørgen Bang.

I 1990erne begyndte truslerne imidlertid at blive håndhævet - dog »kun« i form af enkelte tilfælde af hærværk og indbrud hjemme hos en fængselsansat, der efterfølgende fik sin campingvogn brændt af.

Uden for fængslet i Vridsløselille blev der ligeledes sat ild til nogle af de ansattes biler på parkeringspladsen.

»Men det var jo kun ting, det gik ud over. Vi havde hele tiden håbet, at tærsklen til at overfalde personer, ikke ville blive overskredet«, siger Jørgen Bang.

»Men så var der en fængselsfunktionær, der for tre-fire år siden blev overfaldet på vej hjem fra arbejde. Ved højlys dag. Han måtte sygemeldes i flere måneder. Så den kvindelige fængselsbetjent i Nyborg - og nu yderligere to tilfælde. Det accelererer åbenbart, og det er mit gæt, at det bliver ved. Sådan noget plejer ikke at gå over af sig selv«, siger Jørgen Bang, der tværtimod kan frygte, at de nye tilfælde kan inspirere til flere.

Den svenske model

I Sverige fik fire-fem alvorlige angreb på fængselsindsatte kriminalforsorgen til at skride ind for et par år siden, fortæller den sikkerhedsansvarlige hos Kriminalvårdstyrelsen i Norrkøping, Christer Isaksson.

De ubehagelige beslutninger, som kunne skabe aggressioner mod fængselspersonalet, blev samlet hos en ganske lille kreds omkring fængselsinspektøren. Og den kreds blev til gengæld sikret med overfaldsalarmer og alarmsystemer omkring deres boliger, så de også kunne føle sig sikre i deres fritid. Med stor succes.

»Det lyder som en rigtig god ide«, siger H. C. Bang, der arbejder i Nyborg Statsfængsel og er formand for den lokale afdeling af Dansk Fængselsforbund.

»I fængslet har vi jo indkalkuleret en vis risiko. Men når vi har fri, er det noget andet. Der er vi sårbare«, siger han.

»Konsekvensen er, at vores arbejdsliv i stedet for at fylde 38 timer om ugen kommer til at fylde 24 timer i døgnet ugen rundt. Vi kommer til at betale for den straf, som samfundet har besluttet at give de indsatte. Og det føles især uretfærdigt, eftersom vi nok som personale har en særlig indsigt i de indsattes situation og forståelse for deres følelser«, siger han.

ri@berlingske.dk