Fra frisind til forargelse

En børnebog fra ’71 kan få folk op af stolene. Med tegninger af mor og far i en elskovsakt, der ikke overlader meget til fantasien, træder det på vores genfundne puritanisme og vækker forargelsen.

Illustrationer fra børnebogen »Sådan får man et barn« fra 1971 af Per Holm Knudsen er blevet delt over 150.000 gange på Facebook. Fold sammen
Læs mere

Der skal ikke mere end en børnebog fra 1971 til, før sindene både nationalt og internationalt bringes i kog. »Sådan får man et barn« af Per Holm Knudsen fik især ordet »traumatiserende« som følgesvend i den sociale medie-storm, den vakte for uger tilbage. For den overlader ikke meget til fantasien, hverken i illustrationer eller ordvalg, og ganske enkelt viser den en mor og far, der dyrker sex og får et barn. Og det er for meget åbenbart.

»Der eksisterer et sært paradoks i vores kultur, for på den ene side oplever vi en voldsom seksualisering af medierummet – på den anden side er det, som om frisindet ikke rigtigt har fundet vej ind i privatsfæren, hvor vi fortsat er meget blufærdige,« siger Christian Graugaard, læge og professor i sexologi ved Sexologisk Forskningscenter på Aalborg Universitet, som forklaring på, hvorfor folk reagerer så kraftigt.

 

»Faktisk ser vi tegn på regelrette puritanske strømninger.«

For vi oplever igen en rysten på hovedet, når en kvinde ammer i det offentlige rum, eller når små drenge går med deres mor ind i svømmehallens omklædningsrum.

»For slet ikke at tale om vores generelle ubehag ved børns naturlige sanselighed, som får daginstitutioner til i bedste mening at opstille kluntede og dybest set skadelige retningslinjer, som eksempelvis forbyder ungerne at løbe bare rundt om sommeren og retter et permanent mistroisk blik mod mandlige pædagoger. Det er for mig at se meget urovækkende,« siger Christian Graugaard.

Fra frisind til tabu

Den seksuelle frihed, som man kæmpede for i 70erne, er godt i gang med at blive sat over styr i pædofiliangst og moralske panikker, mener Christian Graugaard.

»Det skal vi, efter min mening, være meget opmærksomme på og aktivt bekæmpe. For vi ønsker vel allesammen, at vores børn skal vokse op som frie og livsglade samfundborgere, og der hjælper vi dem altså ikke med forbud, videoovervågning og pansrede flyverdragter.«

På samme måde mener Jeppe Hald, national projektleder ved Sex og Samfund, at der er mange, der er bange for at overskride grænser.

»Det hænger til dels sammen med hele pædofiliskrækken, som begyndte at komme allerede i slutningen af 90erne.«

Samtidig er det frygten for at seksualisere børnene, og at de får kendskab til sex alt for tidligt. Men som Jeppe Hald siger, er sex en naturlig del af livet, og det hele handler om at italesætte det på en ordentlig måde.

»Vores råd er, at man skal begynde meget tidligt og have en løbende dialog og være åben. Og gøre det på et alderssvarende niveau.«

Derfor har Sex og Samfund også udarbejdet pjecer til forældre med børn i forskellige aldre om, hvordan man alderssvarende kan have dialogen.

For nøgenhed er blevet et tabufænomen, når vi taler med børn. Små piger har nu bikinitoppe på, når de løber langs vandkanten ved stranden, og i det hele taget ved vi ikke, hvordan vi skal håndtere Per Holm Knudsen-tilgangen.

Det er blandt andre denne illustration i en gammel dansk børnebog, der har fået mange udenlandske brugere på Facebook op i det røde felt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Per Holm Knudsen.

At det er blevet et tabu, nikker Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforening, BUPL, genkendende til.

»I øjeblikket er vi i en periode, hvor det er lidt et tabu netop på grund af diskussionen om pædofili, og hvad seksualitet er for en størrelse. Så man er nok blevet en smule berøringsangst,« siger Lasse Bjerg Jørgensen, faglig sekretær ved BUPL.

Christian Graugaard siger, at børn, nøgenhed og seksualitet er »dybtliggende, kulturelle smertepunkter«, som vi selv i en moderne tid har svært ved at håndtere.

»Derfor går vi ofte i panik og pakker børnene ind i formaninger og klodsede restriktioner, som risikerer at gøre dem frygtsomme og skamfulde, i stedet for nysgerrige opdagelsesrejsende i krop og verden.«

Man er bekymret for, at man overfører voksnes forhold til seksualitet til barnet, derfor har mange forældre eller pædagoger så svært ved at tale med børnene om det, mener Lasse Bjerg Jørgensen.

»Det er rigtig ærgerligt. Børn skal jo ikke opleve, at det er unaturligt,« siger han.

Begynd i børnehaven

Men det lader til, at det er en kulturændring, der langsomt er kommet snigende.

»Det virker, som om vi har et mere problematisk forhold til nøgenhed og illustrationer om nøgenhed,« siger Jeppe Hald.

Han mener, det er fagfolk som pædagoger og lærere, der har ansvaret for at snakke med børnene om kroppen, og hvor børn kommer fra.

»De har en faglig indsigt i børn og børns udvikling.«

Man skal dog ikke overlade det blindt til fagfolk. Forældre skal også på banen, blandt andet ved at spørge fagfolk til råds eller finde materiale om emnet.

Men som Christian Graugaard siger:

»Frisindet begynder naturligvis derhjemme.«

»Det er først og fremmest forældrenes ansvar at give børnene de bedste muligheder for udvikling og vækst på deres egne præmisser.«

Men han slutter sig dog også til Jeppe Hald og mener, at pædagogerne også bør have »kroppen og seksualiteten inde på radaren«.

De er alle tre enige om, at seksualundervisningen skal begynde i børnehaven.

»Det handler om at give børnene den bedst tænkelige start på livet. At vi sikrer os, at de får et afslappet, tillidsfuldt og naturligt forhold til egen og andres krop,« siger Christian Graugaard.