Forskere: Betalingsringen må tænkes om

Uanset hvor man tegner betalingsringen om København, vil den give lokale problemer, siger trafikforskere.

Arkiv Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Michael Jensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), kan nok tegne en ny betalingsring, men hvis der skal tages større hensyn til de borgere, som bor i yderområderne, skal der noget helt andet til, mener eksperter.

- De kan ikke lægge den ring på en optimal måde. Lige meget hvor mange gange Frank Jensen tegner cirkler rundt om København, så får han bare nogle andre problemer, siger trafikforsker Harry Lahrmann fra Institut for Planlægning på Aalborg Universitet som svar til Frank Jensens ønske om at flytte sit partis betalingsring.

Overborgmester i København, Frank Jensen, er bange for, at den nuværende placering af betalingsringen omkring hovedstaden vil komme til at ødelægge skoledistrikterne i forstæderne til København. Han opfordrer derfor S og SF til at lægge en ny plan for linjeføringen, som generer færre borgere.

Men ifølge Harry Lahrmann vil det ikke løse problemet. Han peger på, at et grundvilkår for betalingsringen er, at den altid vil komme i vejen for et og andet:

- Skoledistrikterne er jo bare et problem. Man kan sagtens tegne en ring, som ikke generer skoledistrikterne, men så vil du måske ramme handelsdistrikter for folk, som handler i Brugsen på den anden side. Eller noget helt tredje. Det er derfor, det bliver håbløst.

Forsker i trafikpolitik og -økonomi fra RUC Per Homann Jespersen er enig.

- Man kan ikke lave noget, som er helt retfærdigt på denne her måde. Det er svært at undgå, at der er nogle uheldige fænomener i yderområderne, så når man vælger en model som denne, er man nødt til at hakke en hæl og klippe en tå nogle steder, siger han.

Betal en gang

Harry Lahrmann siger, at hvis betalingsringen ikke skal ramme borgerne skævt, skal betalingsringen tænkes grundlæggende om. Det letteste ville være, hvis takseringen blev en anden:

- Man kunne i stedet sige, at man kun skal betale en gang i døgnet. På den måde bliver der tale om en tilstedeværelsesafgift, som glæder for alle, men ikke får samme skæve virkning i yderområderne.

Det er i stil med modellen fra London, hvor man efter at have betalt et engangsbeløb kan køre frem og tilbage, som man har lyst.

... Eller lav to ringe

- Teoretisk set kunne man også gøre de geografiske skævheder mindre ved at lave to koncentriske cirkler, hvor man kun skulle betale for at krydse dem begge. Det ville også mindske de lokale problemer, siger Harry Lahrmann.

En lignende løsning nævner Per Homann Jespersen fra RUC også som mere retfærdig.

- Man kan vælge at lægge to ringe, og have en dyr og en billig zone. Den yderste kunne koste 10-12 kroner at krydse og den næste kunne være dyrere. Det ville bløde den lidt hårde adskillelse i yderzonerne en anelse op, siger han.

Frank Jensen bør høres

Per Homann Jespersen mener også, at Frank Jensen bør få indflydelse på beslutningen:

- Det er vigtigt, at Københavns kommune får både ejerskab og ansvar i til betalingsringen. Jeg mener, det er en fin idé, hvis man vælger at vente med at beslutte noget, til vi har fået tid til at undersøge disse problemstillinger nærmere. Det ville ikke tage særligt længe, og hellere det end at vi bare kaster os ud i noget.

Hovedarkitekterne bag betalingsringen, S og SF, har endnu ikke reageret på Frank Jensens ønske om at gentegne ringen, men til Politiken afviser SFs trafikordfører, Pia Olsen Dyhr, at ændre på planerne:

- Vi har lagt ringen der, hvor den skal være. Og vi skylder vælgerne og københavnerne, at der ikke er mere usikkerhed om den sag. Forslaget om at flytte den må stå for Frank Jensens egen regning.