Eksperter: Resocialisering betaler sig, hvis retsfølelsen tillader det

Omkring hver fjerde indsat kommer tilbage i fængslet. Men indsatte er bekostelige for samfundet, og hvis vi ønsker at spare skattekroner, bør vi holde folk ude af fængslerne, lyder det fra flere sider.

Portræt af anonym indsat i Jyderup. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malene Anthony Nielsen

Nej, indsatte i danske fængsler producerer ikke klemmer.

De kan derimod komme i uddannelsesforløb og gå i lære også uden for fængslerne.

Og det er bekosteligt for samfundet. En indsat i et lukket fængsel koster 1.878 kroner pr. døgn. Det er mere end 680.000 kroner om året, som samfundet betaler, indtil den indsatte kommer ud og kan begynde at bidrage til samme samfund.

Og det er vigtigt, at vi giver indsatte muligheder for at kunne komme på fode uden for fængslet, for ellers kommer de tilbage, fortæller formand for Det Kriminalpræventive Råd Henrik Dam:

»Hvis folk skal i fængslet, for at ofret føler sig genoprettet, så skal vi gøre noget med de indsatte, mens de er der, og give dem muligheder i form af uddannelse. For så kan vi få skatteborgere og bidragere til samfundet ud igen.«

Den seneste rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor slog ligeledes fast, at resocialiserende tiltag kan have en positiv effekt, så risikoen for tilbagefald til kriminalitet mindskes. Evalueringer af tiltag som misbrugsbehandling, kognitive programmer og uddannelse giver i hovedparten af forskningen positive resultater.

Berlingske har besøgt det åbne statsfængsel i Jyderup og snakket med indsatte og fængselsbetjente, der fortæller om de mange muligheder for uddannelse, som fængslet tilbyder de indsatte.

Men skal vi som samfund acceptere, at indsatte uddanner sig, mens ofre lider med savn og smerte?

Rådgiver i offerrådgivningen Helle Bygum forklarer, at mange ofre er rædselsslagne for at møde deres gerningsmand:

»Men det er jo endnu værre, hvis de kommer ud som større monstre, end de var, da de kom ind,« siger hun.

Centerdirektør for Center for Straffuldbyrdelse under Kriminalforsorgen Annette Esdorf forklarer, at det er forsorgens hovedopgave at give de indsatte muligheder for at leve et liv uden kriminalitet, når de kommer ud.

Men faktisk kommer omkring hver fjerde tilbage, afhængigt af om de har afsonet med fodlænke, i åbent eller i lukket fængsel.

Pape: Vigtigt at investere i de indsatte

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vurderer, at det er til alles bedste at få folk ud af deres kriminelle løbebane:

»I Danmark er det jo grundlæggende tanken, at indsatte med tiden skal ud i samfundet igen, og derfor er det vigtigt, at vi investerer i de indsatte, som ønsker sig et liv uden kriminalitet. Det vinder vi alle sammen på i den sidste ende. Menneskeligt, økonomisk og samfundsmæssigt. Og det er derfor, vi i den kommende tid kommer med et udspil om ungdomskriminalitet, hvor vi også sætter fokus på det forebyggende arbejde. Og det er derfor, vi med bandepakken styrker indsatsen på exit-området, så vi gennem bl.a. resocialisering kan hjælpe de hårde kriminelle bandemedlemmer tilbage på sporet,« siger han til Berlingske.

Ifølge både national og international forskning vil hårdere straffe og længere tid i fængslet ikke formindske tilbøjeligheden til at forlade den kriminelle tilværelse. Det forklarer Peter Scharff Smith, professor ved Institut for Kriminologi og Sociologi på Oslo Universitet:

»Man skal ikke bilde sig selv ind, at folk bliver mindre kriminelle af at blive frihedsberøvet og komme i fængsel.«

Han fremhæver særligt det danske retssystems brug af varetægtsfængsling som problematisk, fordi forholdene er så restriktive, og fordi der endnu ikke er lagt en plan for den indsatte.

Export equipment