Eksperter er chokerede over alvorlig sikkerhedsbrist i Rigsfællesskabet: »Et kæmpe risikomoment«

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier og begivenheder, så du er klædt på til dagens første kop ved kaffeautomaten.

 

God-tirsdag-morgen og velkommen til denne skribents debut på »Dagens overblik«.

Jeg er vant til at skrive Politisk Morgenpost, men jeg lover, at vi skal runde meget andet end dansk politik i dag. Måske. Du finder kun ud af det, hvis du læser videre.

Og hvis du bliver hængende, lover jeg, at vi slutter af med en lille film.

Revolution i Ikast-Brande

Vi griber først Berlingske, for på forsiden er der intet mindre end en revolution på vej i det jyske. Hvabehar.

Det kan virke som en lille ubetydelig politisk beslutning. En af dem, man ikke engang registrerer, fordi den glider ind i det grå billede af det offentlige Danmark.

Men det er en revolution.

En omvæltning, som har potentiale til at ændre hele den offentlige sektor i netop den retning, som de fleste politikere taler om i disse år – væk fra bureaukrati, kolde hænder og minutskemaer.

Sådan er pilotprojektet i Ikast-Brande Kommune, må man forstå på Berlingske.

Kommunen sætter som den første i Danmark et forsøg i gang, hvor ældreplejen er styret af autonome grupper med hjælp fra naboer og familie.

En helt ny måde at organisere hjemmehjælp og hjemmesygepleje vinder frem i Holland, og den model gør de et forsøg med i Ikast-Brande. Læs hele historien her.

I årevis har Forsvarsministeriet kendt problemerne

Vi bliver ved Berlingeren, men blaaadrer videre, for:

Nøjagtigt de samme problemer med indkøb i Forsvarsministeriet, som fredag blev afsløret af Rigsrevisionen, har været kendt centralt i ministeriet i flere år. Problemet blev senest kritiseret i en intern rapport i februar 2018, et år før Rigsrevisionen indledte sin undersøgelse, kan avisen fortælle.

Resultatet af en intern undersøgelse om, hvem der vidste hvad og hvornår i ministeriet, ventes offentliggjort i begyndelsen af denne uge. Ifølge Berlingskes oplysninger blev Folketingets forsvarsordførere orienteret allerede mandag aften. Det er endnu uvist, hvad ministeriet konkluderer.

Men allerede nu kan Berlingske dokumentere, at problemet med indkøbene har været kendt internt i ministeriet i årevis. Og at Forsvarsministeriets Interne Revision senest påpegede nøjagtig samme problem i februar 2018, før Rigsrevisionen overhovedet gik ind i sagen på baggrund af et tip fra en whistleblower.

Du kan læse hele historien her.

Astrid Krags flittige veninder

Stram Kurs' leder, Rasmus Paludan, undrer sig over, at hans vælgererklæringer nu bliver forsøgt bremset af ministeret og forsvarer sig med, at flere personer kan bruge sammen e-mailadresse flere gange.

Det har ført til følgende spørgsmål og svar:

Åben linje i Rigsfællesskabet

Vi lægger Berlingske og griber Jyllands-Posten, som kan fortælle, at både politikere og eksperter er forbløffede over, at der ikke er etableret sikre kommunikationslinjer i Rigsfællesskabet, selv om fokus på Arktis er vokset.

Manglen på sikre linjer, som alle danske ambassader ellers er udstyret med, overrasker politikere og eksperter. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) bekræfter, at det er en alvorlig hindring for kommunikationen.

»Vi skal ikke være naive. Der er klare grænser for, hvad man kan drøfte over telefonen,« siger Kofod, som peger på, at de åbne linjer er en hindring for regeringens planer om at inddrage Grønland og Færøerne mere i udenrigspolitikken.

Han oplyser, at regeringen arbejder på at »etablere en sikker kommunikationskanal«.

Teleanalytiker Torben Rune, der bl.a. rådgiver myndigheder og virksomheder om it- og telesikkerhed, betegner det som »et kæmpe risikomoment«, at der ikke er etableret sikre kommunikationslinjer mellem regeringerne i rigsfællesskabet, mens Flemming Splidsbøl fra Dansk Institut for Internationale Studier i den grad også er overrasket.

Du kan læse hele historien her.

Putin og Ukraine lover hinanden våbenhvile inden nytår

Ruslands præsident, Vladimir Putin, og hans ukrainske kollega, Volodymyr Zelenskij, er blevet enige om at forpligte sig til våbenhvile i det østlige Ukraine.

Våbenhvilen skal være »fuldstændig« inden udgangen af året, står der i en meddelelse fra mødet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Aftalen kommer efter, at de to præsidenter mødtes i Paris mandag aften. Forinden havde de ført snakke med Tysklands kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

Som følge af aftalen skal der også ske en tilbagetrækning af styrker inden 2020, ligesom en »alle-for-alle« udveksling af fanger er blevet aftalt.

Konflikten mellem Ukraine og Rusland har stået i lys luge siden russerne i 2014 annekterede halvøen Krim. Kampene i det østlige Ukraine har kostet omkring 13.000 mennesker livet, og da Volodymyr Zelenskij i foråret blev valgt som præsident, lovede han, at fokusere på striden.

En lille film at slutte af med

Jeg lovede det jo. Hvis du kom helt herned, får du lov til at se film.

Berlingske har nemlig sparket et eksperiment i gang, hvor avisen forsøger at få seks nydanskere i job. Du kan se lidt mere om projektet her. Selv tak.

 

God tirdag og på gensyn!