Demonstration mod ny hundelov i dag

Fra i dag træder en ny hundelov i kraft, og det skaber både frustration og vrede hos hundejere og dyrevenner.

Fra i dag træder en ny hundelov i kraft, og det skaber både frustration og vrede hos hundejere og dyrevenner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selvom man siger, at hunden er menneskets bedste ven, er det ikke alle hunde, der er lige populære, og derfor træder en ny lov i dag i kraft, som forbyder 13 forskellige hunderacer i Danmark.

Det er racerne af de såkaldte muskelhunde eller 'kamphunde', der kommer forbud imod, og ved ulovlig besiddelse bliver hunde eller krydsninger med de ulovlige racer aflivet.

Den nye lov fører til en demonstration i dag klokken 16.00 på Rådhuspladsen, hvor der vil være taler af blandt andre Christian H. Hansen, der er stifter af partiet Fokus og har dyrevelfærd som en af sine mærkesager.

- Jeg mener, at man skal betragte det her som et socialt problem - og ikke et problem, der knytter sig til bestemte hunderacer. Problemet består i, at det er i den anden ende af snoren, hvor det er galt. Hunden bliver af nogen betragtet som en potensforlænger, og det er de få, der er skyld i problemet, man skal gøre noget ved, siger Christian H. Hansen.

Alle hunde eller krydsninger af de 13 racer, der er anskaffet efter den 17. marts i år er nu forbudte og vil blive aflivet ved ulovlig besiddelse. Hunde der er anskaffet før, skal fra dags dato bære mundkurv.

- Jeg har bestilt en mundkurv hos dyrlægen, men den kan jeg først få på fredag. Reelt set betyder det, at min hund vil blive aflivet, hvis jeg bliver taget i at gå med den uden mundkurv to gange inden på fredag. Jeg er om nogen interesseret i at finde en løsning, der kan stoppe de få, der skaber problemerne, for det er mig, min hund og måske en ganske uskyldig labrador, der har en lidt for bred hovedskal, som det kommer til at gå ud over, siger Aino Sandell Bredtved, der er medarrangør af demonstrationen.

Svært at håndhæve loven i praksis
Til demonstrationen i eftermiddag vil modtanderne slå ned på en række problemer, som den nye lov medfører.

- Det bliver meget svært at administrere loven i praksis, for det er op til Politiet at vurdere hundene, men der bliver ikke uddannet en særlig 'hundepatrulje'. Samtidig skal ejeren kunne dokumentere, at hunden ikke er en kamphund eller en blanding, hvis der er tvivl, men man kan ikke DNA teste en hund.
Desuden vil det gå ud over en mange af de hunde, der sidder på internaterne, for man vil ikke turde tage dem med hjem, når man ikke ved, hvilke racer de indeholder, og de hvalpe, der endnu ikke er født, står blot til aflivning nu. Det vil jeg fremhæve i min tale, siger Christian H. Hansen fra partiet Fokus

Hos arrangørerne ønsker man først og fremmest at skabe opmærksomhed omkring den nye lov:

- Vi stopper ikke nu, fordi loven er vedtaget. Derimod vil vi gerne fremhæve dens indhold, for mange er slet ikke klar over, hvad den indebærer - det gælder også de ramte hundeejere. Der mangler reel oplysning omkring disse hunde, for man hører altid kun den ene side af sagen, så det håber vi at komme frem med i dag, siger Aino Sandell Bredtved, som selv har en hund, der er en blanding af racerne amerikansk bulldog og amstaff.

Efter talerne klokken 16.00 vil der være fakkeloptog gennem indre by med start og slut på Rådhuspladsen.