DBU vil op på skødet af politiefterforskere

Tirsdag fremlægger politiet de sidste beviser i Danmarks første straffesag om matchfixing. DBU ønsker at dele beviser med politiet og sanktionere spillere i Matchfixingnævnet, parallelt med straffesager.

Flere spillere fra Hvidovre IF er involveret i Danmarks første sag om matchfixing, hvor det i dag ventes, at der i Københavns Byret træffes afgørelse om skyldsspørgsmålet.
Læs mere
Fold sammen

Når politiet undersøger mistanke om matchfixing, vil Dansk Boldspil Union (DBU) allerhelst helt op på skødet af efterforskerne og have indblik i beviser som telefonaflytning eller private kontooplysninger. På den måde kan idrætten reagere hurtigt og effektivt på fodboldspilleres fiksfakserier. Sådan siger DBU-formand Jesper Møller dagen før,  Københavns Byret tirsdag ventes at tage stilling til skyldsspørgsmålet i den såkaldte Hvidovresag.

Her står to unge mænd tiltalt for henholdsvis »groft bedrageri« og »bedrageri«. Politiet mener, at hovedtiltalte, »MT«, i ledtog med blandt andre fire fodboldspillere fra divisionsklubben Hvidovre orkestrerede to kampe tilbage i efteråret 2010, hvor klubben mødte henholdsvis FC Hjørring og Vejle. Begge kampe endte med et overbevisende nederlag til Hvidovre, og det er anklagemyndighedens påstand, at spil på kampene indbragte en gevinst på 900.000 kr. Derudover er det politiets påstand, at et asiatisk spillefirma blev informeret om kampenes angiveligt planlagte resultat og ligeledes satsede to-tre mio. kr.. Alle tiltalte og sigtede i sagen nægter sig skyldige.

Dansk Boldspil Union har ikke haft mulighed for at køre en eventuel disciplinærsag mod de tidligere Hvidovrespillere. Det vil DBU-formand Jesper Møller have lavet om, så man kan køre en sag for Matchfixingnævnet parallelt med politiets efterforskning:

»Vi vil gerne have indsigt i politiets oplysninger så hurtigt som muligt, så vi kan fremme de her sager. Vores problem er, at der kan være faktuelle oplysninger, som vi har brug for. Det kan eksempelvis være telefonaflytninger. Men vi har ikke krav på indsigt i politiets efterforskning. Vi kan læse om beviserne, når der kommer byretsdom,« siger han.

Ofte vil politiets efterforskning strække sig over flere måneder – i nogle tilfælde år, men i DBU har man interesse i at afgøre disciplinærsager langt hurtigere, da det vurderes at have en præventiv effekt over for andre fodboldspillere. Derudover frygter DBU også, at politiet får oplysninger ind, der ikke rækker til en strafferetlig sag, men som efter fodboldens egne regler vil medføre disciplinærstraf.

»Situationen er den, at politiet skal vurdere, om beviser kan holde til en strafferetlig sag. Hvis beviserne ikke er stærke nok, vil man frafalde sagen. Vi har ikke de samme krav til dom. Hvis en spiller har spillet på egne kampe, så vil vi kunne straffe det og køre det for Matchfixingnævnet. Risikoen er nu, at den slags oplysninger strander hos politiet,« siger Jesper Møller og uddyber:

»Jeg har en fornemmelse af, at politiet via internationalt samarbejde får en masse oplysninger, som de ikke må dele på grund af de nuværende regler. Vi hører bl.a. fra UEFA og FIFA, at Interpol og Europol rapporterer om temmelig mange sager. Hvis de sager involverer aktive danske fodboldspillere, så vil vi rigtigt gerne vide det.«

Oplysninger kan deles i nogle tilfælde

Hos Danmarks Idrætsforbund (DIF) bakker man i vid udstrækning op om DBUs ønsker. I forrige uge skærpede Folketinget reglerne til bekæmpelse af korruption i sport. Her lægges der op til et øget samarbejde mellem idræt, politi og spiludbydere i kampen mod aftalt spil. Men det er stadig uafklaret, hvordan man skal samarbejde og om hvad, lyder det fra udviklingschef Morten Mølholm Larsen:

»DBU har ret i, at det er begrænset, hvad vi kan tage op i Matchfixingnævnet, når politiet efterforsker. Det kan være frustrerende. Samtidig må vi jo tage hensyn til, at vi ikke skal spænde ben for politiets efterforskning. Jeg håber, at vi med en bedre dialog og tættere samarbejde får en øget forståelse for, hvad der kan lade sig gøre i de enkelte sager.«

Hvidovresagen kører under Københavns Politi, men statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet Morten Niels Jakobsen vil følge afgørelsen. Han siger samtidig, at der vil være muligheder for, at politiet i nogle situationer kan dele oplysninger fra en efterforskning. Men der er en række hensyn at tage.

»Der kan være et hensyn til dem, der er genstand for en strafferetlig undersøgelse. For det andet kan der være efterforskningsmæssige hensyn, der gør, at man ikke kan dele oplysningerne,« siger Morten Niels Jakobsen.

Om DBUs bekymring for, at Statsadvokaturen svømmer over med nyttige tip om matchfixing, siger han:

»Jeg vil ikke kommentere det gode samarbejde, vi har med Europol og andre EU-lande. I forhold til hvilke oplysninger, der kan komme og til hvem, så er der nogle juridiske spørgsmål, som betyder, at vi ikke bare kan videregive oplysninger i ethvert tilfælde. Der er andre situationer, hvor man kan gøre det.«