Dansk indsats mod matchfixing under pres

Internationale og danske spiludbydere er skeptiske over for planerne for den danske indsats mod matchfixing. Organet bør ligge hos den myndighed, der regulerer spillemarkedet ligesom i vores nabolande, påpeger de. Kulturministeren afkræves svar i Folketinget.

I sidste uge mødtes spiludbydere fra hele verden i London på den enorme spillemesse og -konference »ICE Totally Gaming« for at vise deres produkter frem. Her diskuterede også myndigheder og spiludbydere fra hele verden, hvordan man bedst bekæmper matchfixing og anden korruption i sport. Foto: Simon Læssøe Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kampen mod matchfixing i dansk sport risikerer at blive mindre effektiv. Centrale aktører kritiserer den danske indsats mod aftalt spil, før den over hovedet er kommet på benene.

En central del af lovgivningen er nemlig en såkaldt »national platform,« der skal koordinere samarbejdet mellem politi, spiludbydere og idrætsforbund. Og Spillemyndigheden, der i forvejen regulerer spillemarkedet, har ikke fået nogen indikation på, at opgaven skal ligge hos dem, fortæller Birgitte Sand, direktør i Spillemyndigheden. Det er forfejlet, siger danskernes foretrukne spiludbyder, Danske Spil.

»Danske Spil peger på Spillemyndigheden. Vi synes, det er en fordel, at de kender spillemarkedet. De har i forvejen kontakt til spiludbyderne i Danmark og de udenlandske kontrolmyndigheder. Det er også oplagt, at arbejdet ligger i en styrelse med den kontrol og opfølgning, det indebærer,« siger underdirektør Pernille Sonne.

Spillemyndigheden ligger under Skatteministeriet, men det er Kulturministeriet, der står i spidsen for matchfixingindsatsen.

Hos paraplyorganisationen for internationale spiludbydere, ESSA, har man siden 2012 været en aktiv del af kampen mod matchfixing ved at dele data om mistænkelige spillemønstre med myndigheder i hele Europa. Også her peger man på, at det er mest effektivt at dele informationer med regulatorer som Spillemyndigheden, fordi man allerede har et etableret samarbejde.

Bestyrelsesformand Mike O’Kane, der også er direktør hos en af verdens største spiludbydere, Ladbrokes, påpeger, at spiludbyderne er bekymrede for den danske model.

»Vi har eksempler fra Danmark, der viser, at efterforskningen af mistænkelige forhold strander, fordi det ikke er tydeligt, hvem der har ansvaret for kampen mod matchfixing,« siger han og tilføjer:

»Hvis det kun bliver en platform i form af et mødeforum, hvor håndhævelsen af loven er separeret fra spillemyndigheden og sportsorganisationerne, er I kun halvvejs,« siger han.

Drypvist vil alle lande, der ligesom Danmark tiltræder Europarådets konvention mod manipulation af idrætskonkurrencer, være forpligtet til at etablere en samarbejdsplatform. I både Norge og England har man allerede i en årrække været i gang med arbejdet.

Lotteri- og stiftelsestilsynet har blandt andet ansat tre mand, der på fuld tid sidder med opgaven at bekæmpe matchfixing og korruption i sport, som direktør Atle Hamar kalder »en kræftknude«.

I England er indsatsen endnu mere vidtgående: En sportsintegritetsenhed under den britiske spillemyndighed British Gambling Commission har egentlige politibeføjelser til at foretage sin efterforskning og kan rejse straffesager med en strafferamme på op til to års fængsel.

Jelved forestiller sig et samarbejdsorgan

For to uger siden sagde kulturminister Marianne Jelved (R) i et interview med Berlingske, at hun forestillede sig, at den nationale platform i Danmark skulle være et samarbejdsorgan, der ikke havde egentlige ansatte eller en fysisk lokation. Det har ikke været muligt at få et svar fra ministeren på kritikken fra spiludbyderne. Ministeriets presseafdeling bemærker dog, at loven ikke er færdigbehandlet.

Hvis Kulturministeriet placerer opgaven i eget regi, er Anti Doping Danmark den eneste institution under idrætsområdet, der har erfaring med efterforskning.

Hverken bestyrelsesformanden, juraprofessor Mette Hartlev, eller den afgående direktør, Lone Hansen, kan give en indikation på, om det er her, den nationale platform skal ligge. Danmarks Idrætsforbund, der i dag har sit eget matchfixingnævn og har afgjort flere disciplinærsager i dansk professionel idræt, peger på departementet under Kulturministeriet som den rigtige placering. En indstilling som Socialdemokraternes idrætsordfører, Flemming Møller Mortensen, deler.

I folketingsudvalget er det endnu ikke drøftet, hvor den nationale platform mod matchfixing skal have anker. Men det vil udvalget have medbestemmelse i, garanterer Venstres idrætsordfører, Anni Matthiesen. Hun vil nu stille spørgsmål til ministeren.

»Hvis politi og skat i forvejen har værktøjer i deres værktøjskasser, som man kan bygge videre på, så vil det da være relevant at undersøge. Jeg mener ikke, at man for enhver pris skal lægge en platform under Kulturministeriet. Vi skal se på, hvor det giver mest mening i forhold til bekæmpelse af match­fixing,« siger hun.

Også tidligere kulturminister og nuværende idrætsordfører Brian Mikkelsen (K) peger på, at der er behov for et stærkt organ, og at det »i lyset af udenlandske erfaringer vil være passende at placere det i regi af Spillemyndigheden.«