Afstraffelsen i den sorte sæk

En skoleleder på Fyn klædte to drenge af under en morgensamling i december og bad dem hoppe i hver sin sorte affaldssæk, fordi de ikke overholdt skolens regler. Børns Vilkår har politianmeldt skolelederen. Men hvor langt kan man gå i opdragelsen af nutidens børn?

De to drenge blev bedt om at hoppe ned i hver deres sorte affaldssæk. Herefter tog skolelederen deres trøjer af. Selv bukserne røg, Årsag: De havde ikke nissehuer på.
Læs mere
Fold sammen

De to drenge glemmer formentlig aldrig morgensamlingen onsdag den 17. december.

Her havde skolelederen på den private Strandmølleskolen i Assens kaldt drengene fra et af de yngste klassetrin op på scenen foran resten af skolen. Her klædte han dem af og udstillede dem som en del af underholdningen, fordi de ikke bar nissehuer, som skolen ellers krævede hele december.

Et såkaldt »nissepoliti« sørgede for, at de, der overtrådte den regel, skulle have en straf som at synge eller danse foran alle skolens lærere og elever. Den 17. december var sang og dans imidlertid ikke nok.

De to af drengene uden nissehuer blev bedt om at hoppe ned i hver deres sorte affaldssæk. Herefter tog skolelederen deres trøjer af. Selv bukserne røg, og på et tidspunkt stak skolelederen sin hånd og en saks ned i en af affaldssækkene og sagde, at han ville klippe drengenes tissemænd af.

Til sidst blev drengene viklet ud af affaldssækkene af skolelederen, hvorefter de stod foran lærere og klassekammerater kun iført underbukser.

Årsag: De havde ikke nissehuer på.

Skolebestyrelsen på Strandmølleskolen har bekræftet hændelsesforløbet og fortæller, at man tager klar afstand fra episoden, der ifølge næstformand Thomas Hald skyldtes, at skolelederen formentlig kan have følt sig stresset. Han har dog stadig bestyrelsens opbakning.

Hos Børns Vilkår er Bente Boserup, leder af organisationens rådgivning, rystet over episoden og kalder den for »helt uacceptabel«, mens professor Niels Egelund fra Aarhus Universitet sammenligner den med et gammelt optagelsesritual fra forsvaret.

»Ydmygelser med seksuelle undertoner bør overhovedet ikke forekomme på en skole. Jeg troede dårligt mine egne øre, da jeg hørte det. Det minder om noget, man har gjort inde for forsvaret som en slags optagelsesritual, hvor det har været almindeligt med ydmygende seancer,« siger Niels Egelund.

Torsdag politianmeldte Børns Vilkår skolelederen for blufærdighedskrænkelse og trusler om vold. Samtidig opfordrer organisationen nu forældre til elever på Strandmølleskolen til at anmelde skolen til Undervisningsministeriet, så skolens miljø kan blive undersøgt nærmere.

»Kan man virkelig lave sjov med at klippe drenges tissemænd af, når magtforholdet er så skævt?« spørger Bente Boserup retorisk og peger på, at tilliden mellem barn og voksen kan være gået i stykker, når ingen griber ind over for skolelederen.

Hun og Niels Egelund er enige om, at skolelederen er gået over stregen. Langt over. Men episoden stiller samtidig spørgsmålstegn ved, hvor langt det er rimeligt at gå i forhold til at bruge straf i opdragelsens navn, påpeger de.

Og herfra ophører enigheden mellem Bente Boserup og Niels Egelund. Straf eksisterer nemlig slet ikke i Bente Boserups ordforråd, når det drejer sig om børn.

»Straf har aldrig gjort noget godt for børn. Børn er ikke blevet født som små uhyrer, der skal straffes. Hvis børn bliver hjulpet til at forstå, hvad de gør forkert, vil de rigtig gerne samarbejde. Det går først galt, når deres behov ikke bliver tilgodeset, når de ikke bliver lyttet til. Det er ikke for at spille langhåret og fodformet og sige, at så skal børn forklares alting. Nogen gange skal man også sige »nej«. Men de børn, der bliver skældt allermest ud, er dem, der har allermest brug for omsorg.«

Hun frygter, man laver godt og grundigt rod i, hvordan børn behandler hinanden, når voksne, der er bærere af kulturen på en skole eller institution, enten håner eller straffer børn.

Niels Egelund har en anden opfattelse. Han mener, straf i yderste konsekvens kan være en nødvendighed.

»Et samfund kan ikke fungere, uden der er en form for sanktioner eller straf. Hvis man tror, at man kan få et samfund eller skolesystem til at virke uden en form for negative sanktioner, så er man naiv. I dag ser vi nogle overskridelser af grænser, som er helt urimelige, når elever mobber eller gentagende gange forstyrrer undervisningen. Det sker desværre ofte, og derfor er vi nødt til at gribe ind,« siger han.

Når Egelund taler om straf henviser han til »den autoriserede liste«. En bekendtgørelse om hvad man skal gøre, hvis elever ikke har god ro og orden. Bryder eleven en regel, lægger den op til, at man taler med eleven om alvoren af det, der er sket. Gentager det sig, involveres forældre og skolens leder. I sidste ende kan det ende med hjemsendelse eller bortvisning.

»Vi bruger bekendtgørelsen enormt sjældent. Nu vi er nødt til at tage skeen i den anden hånd og bruge den noget hyppigere,« siger han.

Miranda Dagsson, formand for Danske Skoleelever, undrer sig over, at skolelederen på Strandmølleskolen kunne lade situationen komme så vidt, og mener på ingen måde, at det er acceptabelt.

Nu håber hun, den konkrete sag fra Assens kan bane vej for en klagemyndighed for børn.

»Vi elever mangler en klagemulighed. Det er et uigennemskueligt system, og det kan være svært for os at vide, hvor vi skal gå hen med vores klage. Derfor er det vigtigt at få den mulighed, så vi kan blive sidestillet med voksne og beskyttet mod den slags situationer,« siger hun og nævner sagen fra Assens eller en dårlig eksamensoplevelse som eksempler, der kan ende hos klagemyndigheden.

Hos Børns Vilkår oplever man jævnligt, at børn ringer til Børnetelefonen og fortæller, at de bliver mobbet af deres undervisere eller pædagoger. Derfor arbejder organisationen også på at skabe en klagemulighed og kigger over på den anden side af Øresund, hvor svenskerne har en såkaldt børneombudsmand, der skal sikre, at svenske børn og unge lever under ordentlige forhold.