Stor guide: Cykelferie i Mallorcas bjerge

Spektakulære bjergruter, +15 grader og god lokal mad og vin. Mallorca har ideelle betingelser til en aktiv ferie, hvad enten man er hærdet cykelmotionist eller nybegynder.

Rejseliv imported photo
Foto: Jon Arskog

Det går opad. Sveden springer af panden, og lårmusklerne er ved at syre til. Et par brune bjerggeder krydser vejen lidt længere fremme, stopper kortvarigt op, inden de fortsætter deres offroad-klippebestigning  på den anden side af vejen. 

Læs også: Vandring i Mallorcas bjerge

Stigningen op til Puig Mayor er på 14 kilometer, og vejen fortsætter ubarmhjertigt opad i endnu syv-otte km. Kun to steder jævner stigningen lidt ud og giver »luft« til lunger og lår, ellers er denne »lille knold« på min 91,6 km lange rute lig med en konstant stigning på mellem fem og otte procent.

På trods af anstrengelserne fortsætter cykelskoene bemærkelsesværdigt nok deres tråd i pedalerne, rundt og rundt, rundt og rundt. Mine fødder og ben følger med. og cyklen skyder frem – men det går langsomt, hvert tråd giver ikke meget mere fremdrift end en 20-25 centimeter.

Jeg er på »rundtur i bjergene«, som dagens rute hedder. Bag mig er stigningerne Coll d’Orient (496 højdemeter med sammenlagt 4,9 pct. stigning over 5 km) og Coll de Sóller (505 højdemeter med 5,7 pct. stigning over ca. 5,4 km), og efter en let frokost på torvet i den charmerende by Sóller bearbejder jeg sammen med min cykelguide og vært, Poul Kornerup Lauridsen, nu Puig Mayor, der på toppen er 887 meter over vandets overflade og er den værste stigning på dagens tur, der tæller i alt 2.266 højdemeter.
Bagefter venter en blandet landhandel af nedkørsler og småstigninger over et temmelig krævende, men fint asfalteret stykke bjergvej. Finalen er en fantastisk nedkørsel til byen Caimari med både hårnålesving og en hastighed, der på nogle stræk kan komme op over de 60 km/t, hvis man ellers tør.

Det er midt-november, temperaturen er 17-18 grader, som den ofte er det gennem vinterhalvåret, men på vejen op ad Puig Mayor føles det, om om temperaturen har sneget sig op over de 30 grader. 

Hastigheden ligger omkring 10 km/t – jeg står nærmest stille. Hænderne skifter konstant grebet om Giant-carbonracerens gedebukkestyr, jeg skiftevis står op i pedalerne og sætter mig i sadlen igen. Diskussionen buldrer inde i hovedet.
»Vend om! Stå af! Læg dig ned! Du kan jo ikke...«
Poul holder mig til ilden.
»Du kan godt. Skift ned i gear og find et roligt tråd, og er det ved at syre til, så bryd det lidt ved at rejse dig,« siger han.

Jeg skipper stoltheden og klikker ned i laveste gear. Farten reduceres yderligere, men jeg finder ro i mit tråd og fejer alle kujonargumenterne af vejen: »Kom nu! Du er ikke en quitter...«

For mange danske hverdagscyklister er alt andet end flad vej nok ikke lige drømmen. Når man cykler gennem efterårsstormen, vintermørket og de tidlige forårsmåneder, går fantasierne om Mallorca mere i retning af sandstrande.
Men for de efterhånden mange danske cykelmotionister, der cykler de danske landeveje tynde året rundt og – doping eller ej – om sommeren følger bjergetaperne i Giro’en, Tour’en og Vuelta’en, er det en fascinerende udfordring at cykle op – og ikke mindst ned igen i fuld fart.

Her gør Mallorca med den dramatiske bjergkæde Serra de Tramuntana, sine i alt 1250 km landevej og ikke mindst sit middelhavsklima med 220 solskinsdage om året sig positivt bemærket, som et sted, man året rundt kan udleve cykeleventyret – måske endda for et øjeblik på hjul af nogle af de mange professionelle cykelteams og triatleter, der primært i februar og marts benytter øen til førsæsontræning.

Hvert år besøger  flere end 100.000 cykelturister øen og vender hjem med stednavnene Cap de Formentor, Sa Calobra og førnævnte Puig Mayor mejslet ind i bevidstheden. Puig Mayor er med sine 14 km Mallorcas længste stigning, Sa Calobra er øens stejleste, mest mystiske og sirligst anlagte vej med stigninger på op til 15 pct, og Cap de Formentor er en gold og vejrbidt klippe på øens nordøstligste punkt, som man kun kommer til ad en øde og rustikt asfaltbelagt vej, der enkelte steder er hugget ind i klippevæggen.

Mallorca er rig på muligheder for at blive udfordret på alt fra 20 kms ruter til dem på flere hundrede. Ruterne bugter sig op og ned og på kryds og tværs af Serra de Tramuntanas bjergskråninger og -tinder og ud gennem lavlandets velduftende citrus-, mandel- og olivenlunde og giver forskellige grader af udfordring til alt fra teenagebørn til midaldrende, fra nybegyndere til mere professionelle. Tilhører man den sidste kategori, er det endda muligt at få tilrettelagt et helt særligt og professionelt træningsforløb.

En del cykelmotionister benytter sig af de pakkerejser, der arrangeres et par gange årligt og som oftest bruger de store turisthoteller i Palma som base og udgangspunkt for de daglige ture. De senere år er der imidlertid opstået adskillige Bed & Breakfasts i bjergene, hvor ejerne har specialiseret sig i cykel- og vandreturisme, nogle af dem oven i købet med udlejning af af nærprofessionelle carbonracercykler, der med deres stivhed og lethed virkelig kommer til deres ret i bjergene.
Et sådant sted er danske Cykler Mallorca, som jeg bor og lejer cykel hos. Bed &Breakfast’en ligger i den lille charmerende by Selva, der ligger cirka midt på øen på en bakketop ved foden af bjergene og kaldes »Es portal de Tramuntana« – porten til Tramuntana. 

Her, i byen med blot 2.000 indbyggere har Poul Kornerup Lauridsen sammen med sin hustru Katrine siden september 2012 drevet Bed & Breakfast i et gennemrenoveret 400 år gammelt byhus.
Parret serverer morgenmad, her er pool, squashbane og et fælles både ude- og indekøkken, hvis man selv vil stå for de øvrige måltider.  
Vil man ikke det, kan man passende udnytte, at stort set hver landsby på Mallorca på grund af de mange rige udlændinge, der gæster øen, efterhånden har en gourmetrestaurant, hvor man serverer sin helt egen version af tunge traditionelle mallorcinske retter. 

I Selva er den lokale gourmetkok en ung kvinde ved navn Marga Coll, og hun er blevet lidt af en lokal helt for sin madkunst. Sammen med sin familie driver hun med stor succes Restaurant Miceli, der ligger i et af byens omkring 400 år gamle huse mindre end 50 meter fra Cykler Mallorcas B&B. I det åbne køkken kan man følge med i tilberedningen af retterne på menukortet, der varierer fra dag til dag afhængig af, hvilke friske råvarer, der om morgenen findes på markedet i den nærliggende større by Inca.

Retterne består af skaldyr, svin, okse og lam, chorizo og bønner og andre gode grøntsager. To voksne spiser fyrsteligt og billigt – en syv-retters menu beløber sig til i  omegnen af 100 euro, og det er inklusive førsteparket til en udsigt over Mallorca, der strækker sig helt til Alcudiá-bugten. 

Og vin. 
For de lokale vine er helt bestemt noget at skrive hjem om. Med turistboomet i 1960‘erne blev vinproduktionen på Mallorca skruet voldsomt op uden tanke for kvaliteten. Den umådelig ringe kvalitet lagde i 1980erne nærmest den mallorcinske vinproduktion død, men i dag fokuseres der blandt nogle få tilbageværende vinproducenter på kvalitet. Det gælder blandt andet bodegaerne José Ferrer i Binissalem og Marcià Batle i Santa Maria i det mindste spanske vindistrikt  tæt ved Selva.

Det at spise og drikke rigeligt er en af de væsentligste forudsætninger for at komme over toppen. Det indser jeg hurtigt. Energidepoterne bliver udfordret, og gummibenene udtalte, når man sidder på en bjergside og sveder. Så mærkes det ret hurtigt, hvis ikke der er spist rigtigt fra morgenstunden og undervejs.
I lommerne ligger derfor småkager og portionsposer med frugtsukkeropløsning, og kommer vi forbi en kiosk eller en café,  supplerer vi med kaffe og cola. 

Næste side: 5 fede cykelruter på mallorca