Det ægte Mallorca

Deiá ligger ikke langt fra den spanske feriøs overfyldte strande med sololieglinsende kroppe og larm – men det føles som en helt anden verden.

Rejseliv imported photo
Deiá ligger smukt på en bjergtop. Fold sammen
Læs mere
Foto: Barbara Enander

I april, når mandeltræerne blomstrer, vågner Deiá op til sæsonen.

Læs også: 10 tips til Mallorca

For en måned siden kunne man i bil passere gennem Deiá, der ligger nordvest for Palma, mellem Middelhavet og Tramuntana-bjergene, på et minut uden at se andet en kompakte husfacader i den typiske Mallorca-sten. Nu er murene på begge sider åbnet op med små barer, butikker, kunstner-atelierer, gallerier og restauranter. De ligger ganske tæt langs hele hovedgaden helt ud til de yderste kantsten.

Byen består af tre dele: Den gamle by, som snirkler sig opad og krones af kirken. Dalen, der går 350 meter ned, og hvor solens stråler ikke rammer i fire måneder af året. Samt den nye del med butikker.

Tidligt på foråret åbner også de små fiskerestauranter længst nede i Cala de Deiá, den bittelille og dybe havnebugt, hvor man kan svømme, dykke og snorkle. Man kan køre næsten helt dertil, men det er meget sjovere at bevæge sig derned via de slingrende stier og trapper, der danner et vidt forgrenet vandringsnet mod Sollér i nord og Valldemossa i syd.

En af stierne går lige forbi Michael Douglas og Catherine Zeta-Jones’ pragtvilla, som kan ses fra bagsiden af Hotel El Encinar mellem Deiá og Valldemossa. Michael Douglas har gjort meget for egnen, han har blandt andet sponsoreret et kulturcenter i Valldemossa, og nu, hvor han er blevet erklæret rask fra sin kræftsygdom, bliver familiens besøg på øen måske lidt hyppigere.

De kuperede og krogede stier er stejle og tilbyder verdens bedste motion. De suppleres af smalle, interimistiske trætrapper, man kan klatre over, og låger, som vi opfordres til at lukke efter os, så fårene ikke slipper ud.
På denne tid af året kommer fårene vraltende og samles i understimulerede, brægende flokke og søger opmærksomhed. De tigger ikke, de vil bare »snakke«, får jeg at vide af en fårehyrde.

I 1960erne og 70erne gjorde den engelske forfatter og digter Robert Graves – der skrev bl.a. »Jeg, Claudius« – Deiá kendt og attraktiv for forfatterkolleger som Anaïs Nin (bl.a. »Venusdeltaet«) og Anthony Burgess (bl.a. »A Clockwork Orange«). Men også helt ukendte navne blev draget til byen

Siden sin død i 1985 har Robert Graves nærmest haft helgenstatus her, og han er begravet på den lokale kirkegård. Helt i udkanten af Deiá på vejen mod Sóller ligger hans hus, Ca N’Alluny, der efter Graves’ hustru Beryls død i 2003 blev købt af Mallorcas regionale styre og indrettet som museum.

Robert Graves liv og forfatterskab gennemsyrer huset, hvor enhver ubetydelig ting, ethvert stykke tøj, enhver pen og papir er en autentisk ejendel. Forvalteren Miquel Estades fortæller, hvordan han tømte huset og hvordan hvert møbel og kaffekop fik sit eget nummer – det blev til flere tusinde – inden de på ny blev placeret i huset.

Alt foregik under overvågning af sønnen William Graves, der har lavet en fin, lille videofilm om sin far. Jeg havde hørt meget om Robert Graves, men jeg havde aldrig læst noget af ham. Det fik jeg lyst til efter besøget.

Hvis ikke det var for La Residencia, som slog sine eksklusive porte op i 1984, er det meget muligt, at Deiá ville have fortabt sig i hashtågerne omkring Robert Graves’ copy cats og var blevet et tilholdssted for halvintellektuelle tabere.

I stedet blev hotellet med sin underspillede luksus og sin passion for kunsten et trækplaster for en international finanselite, der gerne ville investere i og sponsorere Mallorcas lokale maleri, skulpturer og kunsthåndværk.

Et blomstrende kulturliv lokkede igen berømtheder og stjerner til fra hele verden og sådan er det fortsat. Om sommeren er Deiá samlingspunkt for trendsættere og en mere sofistikeret jetsetgruppe.

De fastboende er her en moden, brunklædt klike, som oser af nedarvede penge. De kan være amerikanere eller englændere, men tøjstilen er international; mændene foretrækker bredriflede, muldvarpefarvede fløjlsbukser og kvinderne Hermés-tørklæder, begge køn bruger kamelfarvet, beige og brun cashmere. De »brune« bor i stenhuse i den gamle bydel eller på en renoveret landejendom et stykke oppe. Uanset hvad de har valgt, så adskiller husene sig ikke særligt meget fra originalerne, for i Deiá må du ikke bygge om og bygge nyt.

Måske er det det eneste, som kan bremse russerne, der nu indtager øen, men som har svært ved at undvære deres palæer.

Huspriserne på Mallorca er gået lidt ned, men de er ikke påvirket af finanskrisen som på det spanske fastland. Deiá, der er Mallorcas dyreste kommune og by, har samme priser som tidligere, men for første gang er udbuddet større end efterspørgslen. Det mindste hus koster lidt under 400.000 euro, og der må ikke ændres noget, hverken ved et lille vindue eller en bagdør eller noget som helst andet.
En af de tre grunde, som stadig er ubebyggede i byen, blev sat til salg ved juletid for 1.000.000 euro, og den er ikke synderligt stor.

Reglerne for, hvad du må bygge er meget firkantede. Du må for eksempel maksimalt bygge en »plunge pool« – til lige at dyppe sig i. Flere af udlændingenes huse i Deiá har pool, men det blev også bygget, inden restriktionerne blev rigtigt stramme.
»Men det er jo derfor, byen ser ud, som den gør – totalt uberørt,« siger Talis Waldren, der er lokal ejendomsmægler.

»Se bare på det overbyggede og udpinte Puerto Andratx, hvor byens muligheder er udnyttet langt ud over dets grænser. Dér kan man se, hvor slemt det kan gå!«

Deiá er skønnest om foråret og i det sene efterår, og du kommer nemt hertil. Mallorcas vejnet er i dag førsteklasses. Det eneste problem er bulerne i asfalten fra de kæmpestore oliventræers rødder. Hvis du ikke er i bil, så går bussen fem gange om dagen fra Palma, Valldemossa og til Sóller. 

Hvad laver man?

Deiá Music Festival strækker sig fra april til september med masser af aktiviteter på hoteller og restauranter. Se efter opslag.

Deiás skytshelgen er San Juan, der fejres med en lokal fiesta omkring 24. juni – midsommer – hvert år.

La Residencia arrangerer mad- og vinkurser, har galleri, kunstforedrag og malerkurser, som er åbne for alle. Der arrangeres også guidede ture til kunstnere og keramikere, og hvis du er heldig og ser tjekket ud, kan du spørge, om du må være med.

Hvis I er 4-5 personer, så ring til kunstneren og kunstguiden Cecilie Sheridan, der tager et beskedent beløb for en kunstvandring i byen. (+34-971639102)

»Holiday Starter«, »Mother to be«, »Top to Toe«, »The Ultimate Day« og mange flere spabehandlinger med superprodukter kan bookes i La Residencias ægte spastenhus, selv om du ikke er gæst på hotellet.

Hvor spiser man?

Prøv dig frem, kig indenfor og gå efter din mavefornemmelse, inden du beslutter dig for, hvor du skal spise. Her er massevis af små, hyggelige steder, der serverer tapas og mallorcinske retter, men hold øje med turistfælderne. Priserne kan se meget rimelige ud på menukortet, men pludselig koster brød, oliven, dressing til salaten og ailoli’en til fiskesuppen ekstra. Det hele stilles frem på bordet, så du får en grim overraskelse, når regningen kommer.

Gourmetrestauranter: Es Racó d’es Teix, Sebastián, El Olivio (La Residencia)

Mallorcinsk mad:
Jaime’s (lidt ujævn kvalitet afhængig af  kokken, Josefs, humør)

Fisk:
Ca’s Patró, havnefronten Cala de Deiá

Tapasbar:
Xelini’s, serverer også måltider, masser af stemning, åbent til tidlig morgen.

Eksotisk:
Sa Cova med bla. Mongolian Barbeque og lækre tentempiés (appetizers man bliver mæt af).

Alle restauranter, ud over Ca’s Patró, ligger inden for en radius af 200 meter.

Hvad skal man købe?

Kunst og keramik: Vi besøgte bl.a. den berømte, skotske kunstner David Templeton, der bor på bakken over for den gamle bydel.

Keramikeren Joanna (ceramicsbyjoanna.com) elsker at arbejde med det blegrosa Mallorca-ler.

Fra april, maj er Deiá fyldt med kunst- og keramikboder.

Romantisk Ibiza-mode:  På hovedgaden findes der flere butikker, der sælger den nu næsten klassiske, hvide hippiestil med broderier og blonder.

Læs også: Ti strande kendt fra film