Skat strammer grebet om PC-køb via bruttoløn

Medarbejdere, som har fået en PC stillet til rådighed via en bruttolønsordning, kan ende med at få et skattesmæk. Revisorer mener, at Skat er gået over grænsen.

Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mange skatteydere balancerer på en knivsæg. De betaler multimedieskat og har sidste år via en bruttolønsordning fået en PC stillet til rådighed af deres arbejdsgiver. Men nu viser det sig, at de pågældende PCer kan ende med at give dem en ekstra skatteregning.
Ud over multimedieskatten risikerer de pågældende medarbejdere at komme til at betale skat af værdien af PCen. Derved forsvinder stort set hele fordelen ved at bruge bruttolønsordningen. Det fastslår to af landets største revisonshuse, PwC og Deloitte, efter at Skat har været på et kontrol- og vejledningsbesøg i en større dansk virksomhed.

Problemet er, at Skat forlanger, at der skal være et arbejdsmæssigt behov for at få yderligere en PC stillet til rådighed via en bruttolønsordning, uden at det skal udløse ekstra skat.



Det er en skærpelse fra Skats side, mener både PwC og Deloitte, der fremhæver, at det oprindeligt kun hed sig, at der skulle være en reel begrundelse for PC nummer to.

Men i rapporten fra kontrolbesøget får virksomheden i klart sprog besked om, at medarbejderne bliver beskattet, hvis de får mulighed for at købe en skattebegunstiget computer ud over den computer, som virksomheden stiller til rådighed – også til privat brug.
»Skat anser det for et skattepligtigt gode, som falder uden for multimedieskatten, da medarbejderen i forvejen har privat rådighed over en af selskabets computere, og at selskabet ikke har en arbejdsmæssig begrundelse for at stille en ekstra computer til rådighed,« skriver Skat.



Skattesmækket vil koste medarbejderen den sum, som vedkommende har sparet ved at købe en computer via sin fleksible lønpakke – det vil sige betalt ud af sin bruttoløn.

John Cederskjold Kierans, senior tax manager fra det store revisionshus PwC, mener, at Skats nye tolkning er foretaget uden nogen lovmæssig baggrund.

»Noget af det mest bekymrende er, at Skat og Skatterådets krav er selvopfundet og fuldstændig løsrevet fra både loven og lovens grundlag. Ved multimedieskattens vedtagelse var et krav om arbejdsmæssigt behov slet ikke på tale,« siger John Cederskjold Kierans.

»Perspektiverne er grumme. Der, hvor multimediebeskattede medarbejdere troede, at de ikke skulle beskattes yderligere af for eksempel en bruttoløns-PC, kan de få en ekstra skatteregning,« siger John Cederskjold Kierans.

Han bakkes op af sin kollega i Deloitte, Anders Zitawi, som vurderer, at Skats stramning vil medføre ny beskatning for tusinder af medarbejdere med bruttolønsordninger, der i god tro har udnyttet dem til personalegoder.

»Principielt vil der være tale om en form for beskatning »med tilbagevirkende kraft«, idet Skat har videreudviklet begrebet reel begrundelse efter indførelsen af reglerne om multimedie-
beskatning til også at omfatte arbejdsmæssigt behov. Det trækker tæppet væk under alle de medarbejdere, der allerede har indgået aftaler om lønpakker,« siger Anders Zitawi.



Ude blandt de konsulenter, der rådgiver virksomhederne, er faren for at blive dobbeltbeskattet dog kendt.

»Vi er meget opmærksomme på at rådgive vores kunder om, at de skal kunne forsvare at have to computere stillet til rådighed til eget forbrug og altså ikke til familiens forbrug,« siger direktør Anne Dorthe Jensen fra Comenxa.

Det kan i nogle tilfælde lade sig gøre, hvis man for eksempel pendler langt til og fra arbejde og på den måde benytter en laptop til at arbejde på og samtidig har en stationær stillet til rådighed derhjemme til for eksempel specielle programmer, oplyser hun.

Samme problematik gælder for alle personalegoder under bruttolønsordningen.

»Du skal kunne forsvare, at goderne stilles til rådighed til eget brug, hvis du vil have to skærme, to printere, to bredbåndsforbindelser og så videre. Det vil i nogle tilfælde kunne forsvares at have to telefoner, hvis der for eksempel er lagt begrænsninger på brugen af arbejdstelefonen,« siger Anne Dorthe Jensen.