Finanstilsynet sætter fokus på svingende udbetaling fra pensioner – forsker peger på løsning

Danske pensionister risikerer i højere og højere grad, at deres pensioner svinger op og ned. Det sætter Finanstilsynet nu spotlys på, mens en forsker peger på en løsning, der vil sikre mere stabile udbetalinger i fremtiden.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flere og flere pensionister skal forberede sig på, at deres udbetalinger fra pensionsopsparingen kan svinge op og ned.

Det er konsekvensen af de nye pensionstyper, der følger finansmarkedernes afkast, og som breder sig over hele befolkningen.

Finanstilsynet har løftet en advarende pegefinger over for pensionsbranchen, som tilsynet vil have til at gøre tre ting, hvoraf den måske vigtigste er, at pensionsselskabernes bestyrelser skal til at vurdere, om kunderne kan tåle de udsving i udbetalingerne, som der er risiko for. Ligeledes vil tilsynet have bestyrelserne til at sætte grænser for, hvor meget udbetalingen må svinge fra år til år, og endelig skal det kommunikeres klart til danskerne, at deres udbetalinger kan svinge.

Rådet fra pensionsbranchen er kun at regne med at bruge 95 kroner ud af hver 100 udbetalte kroner, så der er luft til et fald i udbetalingerne. Men sådan behøver det ikke at være, mener aktuar Per Linnemann med en fortid i blandt andet SEB.

Han har i årevis forsket i pension og er meget kritisk over for »de gammeldags markedsrenteprodukter med en udbetalingsmekanisme fra 1952, hvor pensionerne svinger med markedsværdien af de værdipapirer, der er investeret i«.

»Det skaber utryghed for alt for mange mennesker,« mener han.

Undgå at vælge

De gammeldags markedsrenteprodukter medfører, at kunderne kan vælge mellem at undgå udsving ved at investere med lille investeringsrisiko med lave afkast eller acceptere udsvingene.

Per Linnemann, aktuar og forsker

»Det betyder, at det er kunderne, der selv skal reparere på forældede og dysfunktionelle pensionsprodukter.«


Og opfordringen til, at kunderne selv løser problemet ved at sætte penge til side til dårlige år, har han heller ikke meget tilovers for.

»Det betyder, at det er kunderne, der selv skal reparere på forældede og dysfunktionelle pensionsprodukter. Har kunderne overhovedet råd til at sætte flere penge til side? Hvordan kan kunderne finde ud af at gøre dette? Hvor meget skal de sætte til side,« spørger Per Linnemann, som mener, at det er pensionsselskabernes pligt at levere komplette og attraktive pensionsprodukter.

Han peger på en ny konstruktion af pensionsprodukt til markedsrente – som løser dilemmaet med navnet iTDFs. De begrænser ifølge Per Linnemann pensionernes udsving samtidig med, at der opretholdes en passende investeringsrisiko og dermed mulighed for at opnå fornuftige investeringsafkast.

I modsætning til de nuværende markedsrenteprodukter er iTDFs individuelle og erstatter den gamle, kursafhængige udbetalingsmekanisme med en ny udbetalingsmekanisme, der kompenserer for bumpene på vejen, når kurserne svinger.

Det nye pensionsprodukt fungerer ved hjælp af to investeringsfonde – en med høj og en med lav risiko og tilhørende højt og lavt forventet afkast. Investeringsrisikoen styres ved at kombinere de to fonde løbende for at finjustere den samlede investeringsrisiko, som gradvist nedbringes over tid. Den individuelle investeringsstrategi tilpasses automatisk i forhold til markedsudviklingen, den enkeltes risikovilje og investeringshorisonten både før og efter pensioneringen.

Forbundet af formler

I perioder, hvor markedsværdien af kundens opsparing er højere end værdien af kundens fremtidige pensionsudbetalinger, er der plads til at tage mere investeringsrisiko ved at forøge andelen af investeringen med høj risiko, mens det modsatte sker, når markedsværdien er lavere end de fremtidige pensionsudbetalinger.

Det nye er, at den individuelle investerings- og udbetalingsstrategi spiller tæt sammen.

»De er forbundne ved hjælp af matematiske formler. Den enkelte kunde får en skræddersyet investeringsstrategi, der løbende tilpasses med henblik på målrettet at levere stabilitet i pensionsudbetalingerne,« forklarer Per Linnemann.

Finanstilsynet har undersøgt området og konkluderer blandt andet i sin rapport, at to tredjedele af alle pensionsindbetalingerne nu går til markedsrenteprodukter uden gennemsnitsrente og garanti, som ellers har været den dominerende pensionstype i årtier.

Men blandt andet de rekordlave renter og stigende levetid har motiveret pensionsselskaberne til at flytte kunder over i markedsrenter, hvor kunderne selv bærer risikoen for opsparingens udvikling.

Modsat forhindrede de samme faktorer pensionsselskaberne i at investere med den optimale risiko og dermed chance for afkast, som er mest optimal, især for yngre danskere.

»Det voksende omfang af pensionsprodukter uden garantier letter presset på selskabernes solvens og giver større grader af investeringsfrihed, hvilket giver større mulighed for at skabe bedre forrentning af de indbetalte pensionsmidler,« konstaterer tilsynet i sin rapport, som er udarbejdet især med fokus på, om forbrugerbeskyttelsen er god nok.

»Undersøgelsen viser, at kunden i al overvejende grad bærer risiciene i produkterne. Det betyder, at kunden kan opleve at få reduceret sin pension ved ugunstige investerings-, forsikrings- og omkostningsresultater,« konkluderer tilsynet.