Boligskatterne stiger mere end huspriserne trods skattestop

Mens huspriserne er gået både op og ned, siden regeringen indførte skattestop og skatteloft, er de samlede boligskatter kun steget – og endda mere end priserne. K forlanger et reelt skattestop for boligejere i en borgerlig regering.

Foto: Claus Bech. Villakvarter set fra luften.
Læs mere
Fold sammen

Den samlede skat, som en dansk husejer betaler til det offentlige, er steget mere end prisen på boligen, siden regeringen vedtog skattestoppet for 13 år siden.

Det viser en beregning, som Realkreditrådet har foretaget af gennemsnitlige tal for husprisernes udvikling samt skatternes udvikling, fra skattestoppet blev indført i 2002 til 2014.

Tallene viser, at mens huspriserne er steget med 43 procent siden 2002, da skattestoppet trådte i kraft, er de samlede boligskatter vokset med 44 procent i perioden. Det gennemhuller efter Realkreditrådets direktørs mening en udbredt opfattelse af, at det modsatte er tilfældet.

»Det er en skrøne, at boligskatterne halter efter udviklingen i huspriserne. Boligskatter i form af ejendomsværdiskat og grundskyld er tværtimod steget lige så meget som priserne på huse siden skattestoppet. Stigningerne skyldes især, at det offentlige henter langt flere penge ind i grundskyld,« siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

Udviklingen bliver endnu mere markant, når der beregnes på de to faktorer, siden finanskrisen ramte det danske boligmarked. Siden 2007 er de samlede boligskatter steget med 25,3 procent, mens huspriserne er faldet med 17 procent.

Moralsk forkasteligt

Tallene kommer bag på den konservative skatteordfører og formand for folketingsgruppen Brian Mikkelsen.

»Jeg er dybt overrasket, og det betyder, at husejerne har finansieret meget af den vækst i velfærd, der har været i perioden. Det betyder også, at en gruppe danskere, der i forvejen betaler indkomstskat, har betalt for alle mulige andre. Det er moralsk forkasteligt, at man har ladet stå til,« siger Brian Mikkelsen.

De samlede boligskatter på et hus består af to skattetyper: Ejendomsværdiskat, som betales til staten, og som fremgår af årsopgørelsen fra Skat, samt grundskyld, der betales til kommunen efter grundens værdi samt den individuelle skattesats, som kommunen har vedtaget.

Ejendomsværdiskatten er fastfrosset, mens grundskylden kun er underlagt et loft over den årlige stigning, så den højest må stige med syv procent om året.

I konkrete tal er boligejernes gennemsnitlige årlige betaling til kommunernes grundskyld steget med knap 4.000 kroner, og det svarer til en stigning på 81 procent, så boligejerne i 2014 betalte cirka 8.800 kroner i gennemsnitlig grundskyld.

Til sammenligning betalte boligejerne knap 8.000 kroner i ejendomsværdiskat.

»Stigningerne i grundskylden betyder, at boligejerne i dag betaler mere i grundskyld end i ejendomsværdiskat. I mange kommuner er der oven i købet udsigt til stigninger i mange år fremover, da grundlaget for beskatningen må sættes op med op til syv pct. om året,« forklarer Ane Arnth Jensen.

Et afgørende krav

Hvis Det Konservative Folkeparti skal være med til at danne regering efter valget, vil det være et afgørende krav, at stigningen i grundskylden bremses.

»Det vil være et afgørende krav fra os, at en borgerlig regering er på husejerne side. Grundskylden skal have samme behandling som ejendomsværdiskatten, og det betyder, at den reelt vil falde på grund af inflationen,« siger Brian Mikkelsen.

Han er dog klar over, at det vil være en af de større knaster i forhold til den sandsynlige regeringspartner Venstre.

»Men vi lægger afgørende vægt på det. Lige nu er der familier, der overvejer, om de kan blive boende i deres ejerbolig, eller om de må flytte, fordi skatten stiger. Det er ikke værdigt i et borgerligt ledet samfund. Men det har topprioritet for os. Jeg har jo selv siddet i regering før, og topprioritet betyder, at vi vil banke dette igennem. Men det kommer til at kræve noget armbrydning,« siger Brian Mikkelsen.

Venstres skatteordfører Torsten Schack Pedersen er ikke klar til at lægge arm med Brian Mikkelsen.

»De kommende tre uger handler om at sikre et flertal bag en ny regering, og så må der forhandles derefter. Det er præmaturt at diskutere,« siger Torsten Schack Pedersen.

Han vil dog gerne hjælpe de pressede boligejere ved at fjerne den nuværende bundgrænse for grundskyldspromillen på 16.

»Det er kommunerne, der fastsætter promillen, så jeg vil opfordre de kommuner, hvor stigningerne slår mest igennem, til at sætte den ned,« siger han.

Skruet vanvittigt sammen

Både cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Lone Kjærgaard og lektor på Syddanske Universitet Morten Skak mener, at de danske boligskatter er skruet helt vanvittigt sammen.

»At vi har skruet et system sammen, hvor boligskatten kan stige i årevis – også selv om priserne falder – er helt galimatias. Da boligmarkedet styrtede sammen efter 2008, fortsatte grundskylden mange steder med at stige. Det hænger ikke sammen. Det forstærkede sammenstyrtningen fremfor at holde hånden under det,« siger Lone Kjærgaard og fortsætter:

»Det modsatte så vi i de gode år i nullerne. Priserne steg, men boligskatterne fulgte kun nølent med. Hvis skatterne i stedet var steget, kunne det have taget noget af dampen af boligmarkedet.«

Morten Skak er enig. Han mener, at politikerne skal gå hårdt til værks og helt fjerne grundskylden og skattestoppet.

I stedet skal man udelukkende beskatte murstenene og det skal ske ud fra en procentsats af boligens værdi. På den måde ville skatterne begynde at følge udviklingen i priserne.

»Fordelen ved kun at have skat på boligen er, at vi meget bedre kan fastsætte ejedomsværdier end grundværdier. Beskatter man udelukkende ejendommen, får man ikke en skævvridning i forholdet mellem brugen af jord og bygninger,« siger Morten Skak.

Regeringen har sat gang i at udarbejde et nyt vurderingssystem, der efter planen skulle udmøntes i nye vurderinger fra 2019.