Rasmus Jarlov og kommentator i infight: Han kalder mig ubegavet på landsdækkende TV

Dagens overblik: Nye afsløringer om Danske Bank får erhvervsministeren til at tale om »en skandale«. Den samme minister er havnet i et verbalt slagsmål med en journalist. Og så har kulturminister Mette Bock holdt oplysninger skjult for to partier. Hele dit politiske overblik her.

Foto: Philip Davali. »Rasmus Jarlov er ikke den skarpeste kniv i skuffen,« skrev journalist og politisk kommentator David Trads på Twitter, da Jarlov blev udnævnt til erhvervsminister. Det har nu fået den nye konservative minister til at reagere.
Læs mere
Fold sammen

Godmorgen og velkommen til ugens første politiske morgenpost.

Vi sørger traditionen tro for, at du kommer godt i gang med ugen og er helt og aldeles opdateret på alt det, der sker i dansk politik i dag.

Vi begynder med nyt i den spegede sag om Danske Banks indblanding i hvidvask for milliarder, som Berlingske har afsløret gennem den seneste tid.

I dag kan avisen sammen med DRs »21 Søndag« afsløre, at Danske Bank også er indblandet i en sag om ulovlig våbenhandel.

I 2009 blev mere end 35 ton ulovlige, nordkoreanske missiler, granater og andre våben til en værdi af 18 millioner dollar beslaglagt i en thailandsk lufthavn, og det viser sig nu, at Danske Banks filial i Estland var bankforbindelse for firmaet bag våbentransporten.

Det er netop den estiske afdeling af Danmarks største bank, der har været centrum for den seneste tids afsløringer. Berlingske har afdækket, hvordan filialen i årevis har haft mistænkelige kunder, der har sendt meget store, lyssky summer gennem konti i banken.

Jakob Dedenroth Bernhoft, direktør i Revisorjura.dk og eksperter i hvidvaskreglerne, siger om de nye oplysninger:

»Denne sag understreger endnu engang, at alle døre har været pivåbne i Danske Banks estiske filial for alle typer af mistænkelige kunder.«

Danske Banks topchef, Thomas Borgen, siger i et skriftligt svar til Berlingske, at han ikke må kommentere konkrete sager, men han understreger, at det er bankens forpligtigelse at indberette mistænkelige forhold til myndighederne, så snart den bliver opmærksom på det.

»Med den viden, vi har i dag, er det klart, at der har været kunder i den estiske filial, vi aldrig skulle have haft, og at der har været transaktioner, der aldrig skulle have fundet sted,« siger Thomas Borgen.

Danske Bank er i gang med en omfattende intern undersøgelse af, hvad der er foregået i den estiske filial, og på baggrund af de foreløbige resultater fortæller topchefen til DR, at skandalen er større end først antaget.

»Der er ingen tvivl om, at omfanget ser ud til at være større end det, vi tidligere har antaget,« siger Thomas Borgen.

Sagen får nu også den nyslåede erhvervsminister, Rasmus Jarlov (K), til at reagere. I går aftes kaldte han på Twitter Danske Banks hvidvaskning i Estland for »en skamplet og en skandale«.

»Jeg har endnu ikke overblik over, hvilke handlemuligheder jeg har som minister, men jeg kan garantere, at jeg ikke kommer til at holde hånden over dem,« lød det fra ministeren.

Rasmus Jarlov skal i sit første samråd som minister senere i dag om netop Danske Banks involvering i sager om hvidvask, og her vil de nye oplysninger blive taget op, skriver SFs finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen, på samme sociale medie:

Det fik ministeren til at svare:

Læs historien hos Berlingske her og hos DR her.

»Jeg truer dig ikke«

Apropos Rasmus Jarlov.

Den nye erhvervsminister havnede i går i et verbalt slagsmål med journalist og politisk kommentator David Trads.

De to har flere gange været efter hinanden på sociale medier, og i går udsprang slagsmålet af Trads' vurdering af Jarlovs intelligens. Da Rasmus Jarlov blev udnævnt til minister, skrev David Trads således på Twitter:

Dén udmelding reagerede Jarlov så på i går:

Efterfølgende fandt følgende ordveksling sted mellem de to:

Uoverensstemmelserne fortsatte på Facebook, hvor David Trads gentog sit synspunkt.

Det samme gjorde Rasmus Jarlov, der desuden brugte en del linjer på at forklare, hvorfor det ifølge ham ikke »rammer skiven«, når han bliver betegnet som ubegavet:

Således opløftet kan vi gå videre til dagens andre historier.

Mette Bocks skjulte oplysninger

Vi springer til de igangværende medieforhandlinger, der har givet regeringen en del udfordringer, efter Dansk Folkeparti i sidste uge gjorde det klart, at partiet ikke vil være med til et delvist salg af TV 2. Det har ellers været én af regeringens hovedprioriteter i forhandlingerne.

Tidligere i samme uge gjorde Socialdemokratiet det desuden klart, at partiet er endegyldigt ude af forhandlingerne om et nyt medieforlig.

I dag kan Børsen så fortælle, at regeringen i månedsvis holdt oplysninger om en model for TV 2-salget skjult for Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Allerede i midten af marts fortalte kulturminister Mette Bock (LA), at hun havde fået en model for TV 2-salget godkendt af EU-Kommissionen.

EUs godkendelse har været afgørende for det delvise salg af TV-stationen, da EU skulle blåstemple, at staten kan betale erstatning i en række endnu ikke afsluttede konkurrencesager, så en fremtidig ejer ikke hænger på en eventuel regning.

Mette Bock har flere gange forsikret, at regeringen har fået EUs godkendelse til at kunne give en garanti om, at en ny ejer ikke skal hæfte for eventuelle erstatninger.

Men Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har hverken fået modellen for salget eller garantien fra EU at se, fortæller de to partier til Børsen.

»Derfor undrer det os, at det skulle komme som en overraskelse for regeringen, at vi nu siger nej til salget. Vi har faktisk været kritiske over for salget af TV 2, lige siden det første møde, vi havde i Finansministeriet for efterhånden flere måneder siden, og vi har ikke kunnet få overbevisende svar,« siger medieordfører Morten Marinus (DF).

Mette Bock garanterer stadig, at EU har godkendt regeringens model for et salg af TV 2. Og hun understreger samtidig, at hun ikke har fremlagt modellen for hverken DF eller S, fordi hun først ville have klarhed over, hvilke partier der skulle være med i en endelig medieaftale.

Er det ikke ærgerligt, hvis den manglende sikkerhed nu er med til at gøre, at DF og S har afvist et salg af TV 2?, spørger Børsen.

»Vi har ikke kunnet fremlægge det tidligere, for vi har været nødt til at vide, hvem der skulle være med i aftalekredsen,« lyder Mette Bocks svar.

Hele historien hos Børsen her.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

»Det er dybt kritisabelt«

Vi lægger Børsen til side og griber igen fat i Berlingske.

Avisen kan i dag fortælle, at et danskfinansieret projekt, der skal bekæmpe korruption i Ukraine, er blevet misbrugt af flere magthavere i landet.

Danmark er et af de lande, der har bakket stærkt op om reformerne i Ukraine og har støttet landets kamp mod korruption. Sidste år afsatte Danmark således 530 millioner kroner, der over fem år skal gå til blandt andet et databasesystem, der udgør rygraden i det nye Nationale Agentur for Bekæmpelse af Korruption i Ukraine.

Men det viser sig nu, at topfolk i Ukraine har saboteret dét projekt.

Berlingske har talt med flere kilder i det ukrainske embedsapparat, der fortæller, at den ukrainske regering og præsidentens administration i flere tilfælde har spændt ben for den højtprofilerede korruptionskamp og misbrugt det danskfinansierede system til forfølgelse af oppositionen.

»De danske skatteydere, der har betalt for det her, er blevet snydt,« siger Hanna Solomatina, der er tidligere afdelingschef i antikorruptionsagenturet.

I morgen kommer den ukrainske regeringschef, Volodymyr Groysman, på besøg i Danmark, og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) siger i et skriftligt svar til avisen, at han vil tage beskyldningerne om misbrug op under besøget.

»Jeg har også hørt historierne om indblanding. Det er dybt kritisabelt,« siger Anders Samuelsen.

Læs mere hos Berlingske her.

Seks historier der er gode at få med

1. Over halvdelen – 56,5 procent – af dem, der tog indfødsretsprøven 6. juni, er bestået. Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Man skal som udlænding bestå prøven for at opnå dansk statsborgerskab, og ansøgerne skal have mindst 32 rigtige ud af 40 spørgsmål.

Har du selv mod på at prøve kræfter med prøven, kan du finde den hos Berlingske lige her.

2. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) beskyldes for at vildlede om konsekvenserne af regeringens kontanthjælpsloft, skriver Information.

Troels Lund Poulsen gjorde det for nylig klart i forbindelse med offentliggørelsen af en ny analyse, at der ikke er noget, der tyder på, at kontanthjælpsmodtagere er tvunget til at flytte på grund af kontanthjælpsloftet.

Men analysen viser, at der faktisk er sket en stigning i antallet af flytninger blandt borgere, der er ramt af loftet, skriver avisen.

3. Sammen med ni andre europæiske lande bliver Danmark i dag formelt medlem af en ny forsvarsalliance, der er sat i søen af Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. Det skriver Jyllands-Posten.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) tager i dag til Luxembourg og skriver under på, at Danmark officielt tilslutter sig det Europæiske Interventions Initiativ (EI2). Formålet med alliancen er at styrke det strategiske og analytiske militære samarbejde mellem de ti lande.

Og på torsdag skal Hjort så til den britiske hovedstad, London, for at markere igangsættelsen af et andet militært samarbejde, den britisk ledede udrykningsstyrke Joint Expeditionary Force (JEF), skriver avisen.

4. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) deltog i går i et hasteindkaldt EU-topmøde om migration i Bruxelles.

Her blev han blandt andet spurgt til sagen om det danske Mærsk-skib, »Alexander Mærsk«, der i fredags samlede 113 nødstedte migranter op i Middelhavet.

I går aftes havde besætningen stadig ikke fået nogen klar instruks om, hvad der skal ske med migranterne, men i Bruxelles slog Lars Løkke Rasmussen fast, at migranterne hverken er Mærsks eller Danmarks ansvar.

»Det er sådan, at »Alexander Mærsk« på anmodning fra den italienske kystvagt har taget folk om bord. Derfor forestiller jeg mig heller ikke andet, end at Italien lever op til de forpligtelser, man har efter international ret,« sagde statsministeren ifølge Berlingske.

5. Børn, der fødes statsløse i Danmark, skal automatisk have dansk statsborgerskab ved fødslen. Sådan lyder anbefalingen til regeringen i en ny statusrapport fra Institut for Menneskerettigheder, som Jyllands-Posten omtaler i dag.

Men det er Venstre og Dansk Folkeparti bestemt ikke tilhængere af.

Mere her.

6. Børne- og socialminister Mai Mercado (K) står bag en ny bekendtgørelse, der fastslår, at vuggestue- og børnehavebørn skal lære om IT og digitale medier, skriver Berlingske.

Og det møder kritik fra flere sider – blandt andre fra forældre, der mener, at hun dermed åbner for iPadens indtog i landets daginstitutioner.

Mai Mercado understreger dog over for avisen, at det altid vil være op til den enkelte vuggestue og børnehave at tage stilling til, om der skal bruges iPads, og at ingen bliver tvunget til at benytte sig af bestemte IT-redskaber.

Historien er endnu ikke online, men kan læses på side 7 i dagens Berlingske.

Det sker i dag

09.45: Åbent samråd om rekruttering af SOSU-personale
Ældreminister Thyra Frank (LA) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) er i dag kaldt i samråd om rekruttering af SOSU-personale. Ministrene skal blandt andet give en status for kortlægningen af og arbejdet med at styrke rekrutteringen af SOSU-personale i kommunerne.

10:30: Åbent samråd om hvidvask
Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) skal i sit første samråd om Finanstilsynets undersøgelse af Danske Banks involvering i hvidvask.