Lækket notat afslører: Med vidtgående plan vil regeringen flytte millioner fra København til medier i Jylland

Dagens overblik: Regeringen pønser på at sende mediemillioner til Fyn og Jylland. Kristian Thulesen Dahl udelukker Liberal Alliance endeligt fra indflydelse i en ny blå regering. Og så har fodboldmålmand og Venstre-minister noget til fælles. Hele dit politiske overblik her.

Kulturminister Mette Bock (LA) og Dansk Folkeparti skal tirsdag diskutere en vidtgående model for, hvordan der kan flyttes millioner af kroner fra medier i hovedstaden til medier i provinsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Godmorgen! Ny dag – nyt politisk overblik.

Du har klikket dig ind på morgenposten, hvor vi vanen tro har samlet alt det, du skal vide om dansk politik.

Vi begynder dagens overflyvning med at rette blikket mod forhandlingerne om et nyt medieforlig, som fortsat er i gang hos kulturminister Mette Bock (LA).

Avisen Danmark har fået fingre i et lækket notat, der afslører, hvordan regeringen og Dansk Folkeparti har planer om at flytte millioner fra medier i hovedstaden til medier i Jylland og på Fyn.

Det har længe stået klart, at regeringen og Dansk Folkeparti – som er de eneste tilbageværende forhandlingsparter ved bordet i Kulturministeriet – har en ambition om at styrke landets provinsmedier. Og i det lækkede notat sættes der nu for første gang tal på, præcis hvor mange penge partierne har i sinde at flytte vestpå.

I notatet, som regeringen og DF skal forhandle om i dag, skitseres tre modeller.

Den mest vidtgående vil koste Berlingske Media seks millioner kroner i produktionsstøtte om året, mens JP/Politikens Hus vil miste syv millioner kroner. Modellen giver til gengæld Jysk Fynske Medier, Nordjyske Medier og Sjællandske Medier 15 millioner kroner ekstra i støtte hvert år.

»Regeringen er meget optaget af at give lokale og regionale medier gode rammevilkår, og vi forhandler blandt andet om, hvor meget man kan rykke balancen. Vi har gode diskussioner, men jeg vil ikke tage dem uden for lokalet,« siger Mette Bock til Avisen Danmark.

Notatet arbejder ifølge avisen med et såkaldt titelloft, hvor landsdækkende medier samt lokale og regionale medier får mere eller mindre i støtte.

Gennemføres det mest vidtgående forslag, vil der blive sat et loft på 12 millioner kroner for de landsdækkende dagblade og på 17,5 millioner kroner for de mindre medier. Det vil overordnet set betyde, at støtten til de landsdækkende medier vil blive beskåret med to procent.

Læs flere detaljer hos Avisen Danmark her.

Avisen har også talt med medieordførerne fra Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om ambitionerne om at skrue op for støtten til de jyske og fynske medier, og det kan du læse om her.

Søndag kom det desuden frem, at Mette Bock aflyser sin planlagte tur til Rusland, hvor der afholdes VM i fodbold, på grund af de medieforhandlinger, der afholdes i denne uge.

I stedet vil minister for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde Eva Kjer Hansen (V) være regeringens officielle repræsentant ved fodbold-VM.

Thulesen Dahls nye hug til Samuelsen

Vi griber fat i Jyllands-Posten, der – igen – har talt med Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.

Denne gang er han klar med en række konkrete krav til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der skal honoreres, hvis DF og Venstre skal danne regering sammen efter et valg.

»Vi kommer ikke til at gentage forløbet fra 2015, hvor vi begynder regeringsforhandlingerne med et udkast, som Venstre havde lavet for sig selv, hvorefter de lægger det på bordet foran os og siger: I er velkomne til at foreslå justeringer. Det fik vi at vide i 2015,« siger Kristian Thulesen Dahl til avisen.

DF-formanden kræver blandt andet, at der skal arbejdes for en rimelig vækst i det offentlige forbrug, og det er ifølge ham afgørende, at en regering efter et valg sikrer, at der er penge til at dække det såkaldte demografiske træk. Det kræver ifølge Finansministeriets beregninger årlige vækstrater på 0,6 og 0,7 procent i det offentlige forbrug.

Derudover peger Thulesen Dahl på EU-politikken, og han mener, at det ville være »forfriskende« at få en regering, der freder de danske EU-forbehold i sit regeringsgrundlag. Lars Løkke Rasmussen har ellers på det seneste slået mere EU-positive toner an.

Væk er DFs krav om en folkeafstemning om Danmarks deltagelse i Schengen-samarbejdet til gengæld. Så længe man inden for Schengen accepterer, at Danmark har grænsekontrol, og så længe en ny regering har »en afklaret holdning til, at grænsekontrollen er kommet for at blive«, siger DF-formanden.

Og så er der selvfølgelig udlændingepolitikken, hvor Dansk Folkeparti også er klar med en række krav – blandt andet skal flere kriminelle udlændinge smides ud af landet, og så drømmer Thulesen Dahl stadig om et paradigmeskifte, der skal sikre, at udlændinge, der får asyl, kun er i Danmark midlertidigt.

Kristian Thulesen Dahl slår også fast over for Jyllands-Posten, at Liberal Alliance ikke kommer til at få indflydelse på et eventuelt kommende blåt regeringsgrundlag.

»Det bliver dem, der laver en regering, der også laver et regeringsgrundlag. Og det skal kun afspejle kompromiset blandt de partier, som indgår i en ny regering,« siger Thulesen Dahl og fortsætter:

»Det bliver en nydannet regering, hvor Liberal Alliance så ikke er en del af regeringen.«

Partiformanden har tidligere gjort det klart, at hvis Dansk Folkeparti bevarer opbakningen fra omtrent hver femte vælger og er en del af et blåt flertal efter et valg, er partiet parat til at træde ind i en regering med Venstre og eventuelt med de Konservative – men altså ikke med Liberal Alliance.

Læs Liberal Alliances reaktion på udmeldingen fra Kristian Thulesen Dahl her og et længere interview med DF-formanden her.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Bro-drømme

Vi lægger Jyllands-Posten til side og tager i stedet fat i Politiken.

Avisen kan i dag fortælle, at private investorer er klar til at betale for en bro over Kattegat.

Regeringen mener, at det bliver for dyrt at anlægge både et togspor og en bilbro mellem Sjælland og Fyn, og derfor er en arbejdsgruppe nedsat af transportminister Ole Birk Olesen (LA) udelukkende ved at undersøge, hvad det ville koste at bygge en ren bilbro, der finansieres med brugerbetaling.

Men nu meddeler Kattegatkomitéen, der består af erhvervsfolk og borgmestre og har tidligere miljøminister Jens Kampmann (S) i spidsen, at en stor privat investor senere i år vil komme med et tilbud om at finansiere en forbindelse til både biler og tog.

Jens Kampmann vil ikke fortælle, hvem der pønser på at finansiere broen, og forklarer blot, at der er tale om danske pensionskassepenge.

»Men de har allerede regnet på det og kan se gode muligheder i sådan et projekt,« siger han til Politiken.

Den potentielle investor overvejer ifølge Jens Kampmann at poste penge i byggeri af selve anlægget fra kyst til kyst, mens staten kun skal stå for at finansiere de tilhørende motorveje og jernbaner på land.

Anlægges der en togbro over Kattegat, ville det betyde, at en togtur mellem Aarhus og København i fremtiden ville kunne klares på 58 minutter.

Mens regeringen og Dansk Folkeparti er i færd med at få muligheden for en Kattegatforbindelse undersøgt, er der endnu ikke taget en politisk beslutning om at anlægge broen.

Og selv om Ole Birk Olesen nu angiveligt har udsigt til private penge til projektet, er han afvisende over for idéen. Han mener ikke, det er tilstrækkeligt udelukkende at se på udgifterne til kyst-til-kyst-anlægget.

»Derfor afventer jeg fortsat den nærmere beregning af en ren vejforbindelse, som ser ud til at være det eneste realistiske bud på fast Kattegatforbindelse betalt af brugerne selv,« skriver Ole Birk Olesen i en mail til Politiken.

Hele historien her.

Fem historier der er gode at få med

1. Erhvervslivet og universiteterne har i det seneste år samarbejdet markant mindre om forskning, skriver Berlingske i dag.

Fra 2016 til 2017 er antallet af samarbejder mellem offentlige forskere og private virksomheder ifølge en ny opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet faldet fra 3.476 til 3.093. Det svarer til et fald på 11 procent. Også antallet af opfindelser og patentansøgninger er faldet.

»Det er meget bekymrende, at vi ser så markante fald fra 2016 til 2017. Vi har brug for at få hul på de her forskningssamarbejder, også for de mindre og mellemstore virksomheder. Og det tyder ikke på, at det sker,« siger Mette Fjord Sørensen, der er chef for forskning og videregående uddannelser hos Dansk Industri (DI), til avisen.

2. Indvandring er fortsat det emne, der bekymrer europæerne mest. Det viser den seneste meningsmåling fra Eurobarometer, skriver Kristeligt Dagblad.

Her svarer 38 procent af de adspurgte i EUs 28 medlemslande, at indvandring er det vigtigste emne i EU lige nu. Nummer to er terrorisme, og nummer tre er EUs økonomiske situation.

3. Skatteminister Karsten Lauritzen (V) er klar med en ny plan for, hvordan virksomhedsejere slipper for at betale skat, når de overdrager virksomheden til en erhvervsdrivende fond. Det skriver Jyllands-Posten.

4. Berlingske kunne i går fortælle, at et danskfinansieret projekt, der skal bekæmpe korruption i Ukraine, er blevet misbrugt af flere magthavere i landet.

Derfor bør Lars Løkke Rasmussen, der i dag får besøg af Ukraines premierminister, Volodymyr Groysman, kræve en forklaring på, hvad der er foregået. Det siger flere udenrigsordfører til samme avis i dag.

5. Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune har i årevis opkrævet alt for høje priser hos de 4.190 ejendomme, der er tvunget til at betale kommunen for at holde fortovene foran bygningerne rene, skrev BT søndag.

I dag kan avisen så fortælle, at daværende teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) allerede i juni sidste år blev orienteret om, at borgere blev overfaktureret.

Dagens næsten færdige aftale

En ny energiaftale ser ud til at være meget tæt på at lande.

Finansminister Kristian Jensen (V) har her til morgen delt dette billede på Twitter:

Dagens »I know the feeling«

Målmanden på det danske fodboldlandshold, Kasper Schmeichel, og landets miljø- og fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), havde i går følgende ordveksling på Twitter om at være sønner af kendte fædre:

Det sker i dag

11.20: Åbent samråd om salg af dødelig narko
Retsudvalget har kaldt justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i samråd om salg af dødelig narko. Ministeren er blevet bedt om at præsentere initiativer for, hvordan han vil undgå, at pushere sælger narkotika, som ved indtagelse kan føre til døden. Ligeledes skal han svare på, om lovgivningen på området er stram nok.

11.45: Løkke får besøg af Ukraines premierminister
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mødes i dag med Ukraines premierminister, Volodymyr Groysman, på Marienborg. I morgen er Danmark sammen med Ukraine vært for en konference om reformer i det østeuropæiske land. Der er ankomst klokken 11.45, hvorefter der er tête-à-tête. Klokken 13.30 holder Løkke og Groysman pressemøde i pavillonen på Marienborg.

12.15: Minister præsenterer udvidelse af pantsystemet
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) præsenterer i dag en udvidelse af det danske pant- og retursystem med pant på nye typer emballage. Præsentationen foregår i SuperBrugsen på Matthæusgade 50 på Vesterbro i København.

14.00: Åbent samråd om behandling af patienter med Spinraza og SMA
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er i dag kaldt i samråd om behandling af patienter med Spinraza og SMA. Ministeren skal redegøre for, hvordan hun vil sikre, at det er den behandlende læge, der træffer afgørelse om behandling af patienter, og ikke – som afgørelserne om Spinraza og SMA viser – Medicinrådets anbefalinger, der bliver bestemmende for, hvilken behandling patienter får.