Borgmestre i oprør over »latterligt« håndtrykskrav: »Det vil kunne skabe en masse forviklinger og bureaukrati«

Dagens overblik: Regeringen afsætter millioner til at bekæmpe udenlandsk påvirkning af det kommende folketingsvalg. Adskillige borgmestre erklærer sig nu som modstandere af det foreslåede håndtrykspåbud for nye statsborgere. Og så er ordet »paradigmeskift« blevet genstand for et læserbrev. Hele dit politiske overblik her.

Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær, er blandt kritikerne af at gøre håndtryk til et krav for at få dansk statsborgerskab. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

Godmorgen og velkommen til den politiske morgenpost – din daglige overflyvning over de vigtigste politiske historier.

Vi begynder dagens nyhedsoverblik i Berlingske.

Avisen kan fortælle, at regeringen i sit udspil til finansloven foreslår at afsætte 43 millioner kroner årligt de næste fire år til PET for at styrke efterretningstjenestens evne til at »forebygge, overvåge og imødegå trusler mod Danmark«. Årsagen er en overhængende fare for, at fremmede stater vil forsøge at påvirke for eksempel næste folketingsvalg.

I Sverige, hvor der er rigsdagsvalg i weekenden, har det nationale sikkerhedspoliti for eksempel for nylig meddelt, at dette års valg i hidtil uset omfang bliver forsøgt påvirket af digitale og elektroniske angreb.

»Trusselsbilledet mod Danmark og Europa er mere alvorligt end i nogen anden periode efter murens fald. PET vurderer, at der, ved siden af en fortsat alvorlig terrortrussel, er et øget trussels- og aktivitetsniveau fra fremmede stater i form af bl.a. spionage mod danske interesser og forsøg på indblanding i demokratiske processer,« skriver justitsminister Søren Pape Poulsen i en mail til avisen.

»Vi har set eksempler på, at vestlige demokratier er blevet udfordret, når fremmede lande forsøger at påvirke væsentlige beslutninger som f.eks. et valg. Det skal vi være forberedt på at kunne modstå herhjemme.«

Ifølge Berlingskes oplysninger er arbejdet med at udarbejde forslaget foregået under store sikkerhedsforanstaltninger i Justitsministeriet. For eksempel er papirer med forslag og problemstillinger blevet båret fysisk rundt i ministeriet, fordi kommunikationen om arbejdet så vidt muligt ikke måtte foregå elektronisk af hensyn til rigets sikkerhed.

Berlingske har også talt med Lars Findsen, chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som vurderer udefrakommende trusler mod Danmark.

»Vi vurderer, at der er en påvirkningstrussel mod Danmark og et kommende dansk folketingsvalg. Og det gør vi, fordi vi kan se det ske mod andre lande. Hvis der er en mulighed for at lave påvirkningsoperationer, benytter Rusland sig af det, og vi ser visse forberedende handlinger mod Danmark,« siger Lars Findsen til avisen.

Både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiets retsordførere erklærer sig umiddelbart positivt stemt over for regeringens forslag. Retsudvalget vil dog først blive informeret om arbejdet onsdag, og de konkrete tiltag vil ifølge Berlingskes oplysninger blive fremlagt kort tid efter.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

»Ude i hampen«, »latterligt« og et »pseudo-problem«

Nu skal vi videre til noget helt andet og jordnært, men som tilsyneladende også kan give svedige håndflader hos landets folkevalgte.

Nemlig balladen om, hvorvidt det skal gøres obligatorisk for nydanskere at give hånd til den ceremoni, der i fremtiden skal forestås i landets kommuner for personer, som opnår dansk statsborgerskab. Ifølge et nyt forslag fra regeringen får statsborgerskabet først retsvirkning efter den kommunale ceremoni.

Hen over weekenden udtrykte flere borgmestre en uvilje mod forslaget, som Dragørs Venstre-borgmester, Eik Dahl Bidstrup, kaldte uliberalt, ligesom Ishøjs socialdemokratiske borgmester, Ole Bjørstorp, ligefrem sagde, at han ville modsætte sig forslaget i praksis, om det så førte til dagbøder eller fængsel.

Og Ekstra Bladet har nu talt med god portion Venstre-borgmestre, der ligeledes finder forslaget forkert. Hverken Venstres borgmestre i Egedal eller Allerød Kommuner, Karsten Søndergaard og Karsten Längerich, kan forestille sig, at de kommer til at »tvinge« nogen til at give håndtryk, mens Venstre-borgmester Ib Boye Lauritsen fra Ikast-Brande kalder lovforslaget om håndtryk for »symbolpolitik« og et »pseudo-problem«.

Samtidig siger Socialdemokratiets borgmester i Frederikshavn, Birgit S. Hansen, at »det her er så latterligt, at det skriger til himlen«, mens partifællen og Lolland-borgmester Holger Schou Rasmussen siger, at forslaget er »fuldstændig ude i hampen«.

»Jeg kommer ikke til at tvinge nogen til at give hånd. Vi har religionsfrihed i det her land,« tilføjer han.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) siger derimod til avisen, at hun ikke har »fantasi til at forestille sig, at der er borgmestre, der ikke vil efterleve lovgivningen, når det her på et tidspunkt bliver vedtaget«.

Læs historierne om V-borgmestrene her og S-borgmestrene her.

Politiken har desuden talt med Helsingørs konservative borgmester, Benedikte Kiær, der selv er tidligere minister, og hun mener, at ceremonien i det hele taget kan give »en masse bureaukrati og bøvl«.

»Man har altså først fået tildelt statsborgerskab ved lov, og så skal man kunne få det frataget igen. Det vil kunne skabe en masse forviklinger og bureaukrati, for så skal man som borgmester sandsynliggøre, at grunden til, at den her person ikke vil give mig hånden, ikke er, at personen ikke bryder sig om mig, men at det simpelt hen er, fordi vedkommende afviser danske værdier. Og det må da være før lovens vedtagelse, at man finder ud af, om folk skal have statsborgerskabet eller ej,« siger hun til avisen.

Vi dvæler lige lidt længere ved håndtrykket, for Kristeligt Dagblad har i dag talt med Niels Nørgaard, formand for Dansk Håndtryksforening – ja, sådan en findes faktisk! – om håndtrykkets symbolik:

»Lad os antage, at du og jeg går et sted langt ude på landet. Der kommer et menneske gående imod os, og vi ser en hånd blive stukket frem. Så tænker vi inde i os selv: »Det er heldigvis et civiliseret menneske«,« siger han til avisen.

Og skal vi videre til andre historier.

Tre (vidt forskellige) analyser

... skal vi også forbi i dag.

1. Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, analyser i dagens avis regeringens stort anlagte »sammenhængsreform« af den offentlige sektor:

»I modsætning til de grandiose økonomiske planer, som Løkke indledte de politiske sæsoner med i 2016 og 2017 – og som faldt til jorden, har han en reel chance for, at blå blok, inklusive Dansk Folkeparti, vil støtte sammenhængsreformen. Han har også større mulighed for at appellere til en stor del af vælgerkorpset, der længe har kunnet se problemerne vokse på de seks områder, som Løkke vil styrke med sin reform.

Når Løkkes salgstale er overstået, er det oplagt, at hans forventninger vil blive udfordret kraftigt, for i virkelighedens verden er den offentlige sektor en gigantisk supertanker, som er svær at vende. I de store organisationer er man forsigtigt positive over for intentionerne. Man anerkender også, at regeringen har inddraget ledere og medarbejdere i dele af forarbejdet. Og man er i den grad med på et opgør med den forhadte styreform New Public Management.«

Læs analysen her.

2. Politikens uddannelsesredaktør, Jacob Fuglsang, analyserer på forsiden af sin avis regeringens forslag om et tiårigt forsøg med en ny type selvstyrende skoler – som beskrevet i Berlingske her – der vil være offentlige skoler, men have større frihed til for eksempel at fastsætte skoledagens længde:

»Med forsøget kan undervisningsminister Merete Riisager (LA) notere sig sin hidtil største politiske sejr. Det er lykkedes hende at overbevise statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om, at skolereformen er blevet en politisk svær sag, som helst skal afmonteres, før valgkampen for alvor går i gang. Riisager bedyrer, at forsøget ikke har noget med skolereformen at gøre, men hun overbeviser ikke mange. Riisager har aldrig har været fan af skolereformen.

Nu er det lykkedes hende at få regeringstoppen bag sig i et eksperiment, som i omfang og betydning er langt større end det forsøg med kortere skoledage, hun for øjeblikket gennemfører med deltagelse af 50 skoler. At det ikke har været let, vidner den kritik på de indre linjer, som Venstres partiformand nu må lægge ryg til, om. Også kritikere internt i Venstre – herunder finansminister Kristian Jensen – opfatter det som politisk faneflugt fra skolereformen.«

Læs Riisanalysen her.

3. Børsens perspektivredaktør og cheføkonom, Steen Bocian, har til gengæld valgt at fokusere på regeringens finanslovforslag, som lægger op til at lade det offentlige forbrug stige med 0,4 procent og de offentlige investeringer med 2 procent i det kommende år.

»Der er ingen tvivl om, at efterspørgslen efter offentlige ydelser er stigende, og vores forventninger til den service, som den offentlige sektor leverer, stiger også mere end normalt, når vi har et økonomisk opsving, men man kan alligevel godt sætte spørgsmålstegn ved det smarte i at skrue op for de offentlige udgifter i den aktuelle økonomiske situation. Det danske arbejdsmarked balancerer på kanten af en overophedning,« skriver Steen Bocian:

»Ønskes bedre offentlig service og dermed, at den offentlige sektor trækker på flere af økonomiens ressourcer, er man tvunget til at anvise en vej til at sikre, at den nødvendige arbejdskraft er til rådighed. Alternativt skal arbejdskraften tages fra den private sektor. Det er ingen tjent med. Desværre er politikerne på vej ned i valgkampskyttegravene, og der er derfor ingen, som reelt håndterer problemet.«

Læs analysen her.

Finansminister Kristian Jensen vil med en kommentar i dagens Berlingske til gengæld berolige de økonomer, der udtrykker frygt for en overophedning.

»Godt nok lægger regeringen op til at bruge flere penge på borgernær velfærd i form af børnepasning, ældrepleje og sundhed. Men naturligvis sker det inden for rammen af, hvad vi har råd til, og hvad dansk økonomi kan tåle. Vi er nemlig i den lykkelige situation, at netop de mange arbejdsudbudsreformer har øget dansk økonomis kapacitet i de seneste årtier.

Når man derfor ser på virkningen af finans- og strukturpolitikken, bidrager den til at dæmpe kapacitetspresset. Den linje fortsætter regeringen med i finanslovforslaget for 2019, som jeg netop har fremlagt,« skriver Kristian Jensen.

Læs hele kommentaren her.

Morgendagens fødselar

... er Marianne Jelved, de Radikales mangeårige folketingsmedlem, tidligere partiformand og minister ad flere omgange. Hun fylder 75 år.

I den forbindelse har Berlingske begået et fødselsdagsportræt af »damen med håndtasken« og har fået hjælp fra socialdemokraten Mogens Lykketoft, der som finansminister i 1990erne arbejdede tæt sammen med Jelved, der dengang var økonomiminister. Og han beskriver sin gamle samarbejdspartner som stædig, omhyggelig og samvittighedsfuld.

»Hun tænker meget over tingene, over Danmarks interesser og hendes egne interesser, men også over hendes med- og modspilleres interesser. Selv om hun er stædig og holder på sine egne interesser, er hun også klar over, at det ikke skal blive et nulsumsspil, men at alle parter skal have noget igennem. Det betød, at vi oparbejdede en høj grad af gensidig tillid dengang,« siger Mogens Lykketoft.

Portrættet er endnu ikke online.

Kristeligt Dagblad har interviewet Marianne Jelved i morgendagens anledning.

Avisen bemærker, at den tidligere partiformand »angiveligt« skulle være blandt kritikerne af den nuværende formand, Morten Østergaards, strategi. Morten Østergaard har afkrævet Socialdemokratiet en skriftlig, politisk aftale, før de Radikale vil gøre Mette Frederiksen til statsminister. Men Jelved forsvarer Østergaards strategi, skriver avisen.

»Jamen, Mette og Morten må jo sætte sig ned og tale om, om det skal være skriftligt, eller om det kan gøres på en anden måde. Vanskeligere er det heller ikke,« siger hun.

Læs hele interviewet her.

Dagens interview

... har dagbladet Information begået med tidligere S-finansminister og nuværende Børsen-chefredaktør Bjarne Corydon. Med afsæt i Corydons berømmede tro på »konkurrencestaten« reflekterer den tidligere topsocialdemokrat over dansk politiks aktuelle tilstand:

»Men hvis man kigger ud over det kaos og virvar af meldinger, der har været kendetegnende for den politiske sæsonstart i år, er det en gammel ærkemodstander for mig, Pernille Skipper fra Enhedslisten, der har sagt det mest præcist. Hun peger på, at afstanden mellem Enhedslisten og Socialdemokratiet samt den politiske midte er langt større end afstanden mellem de partier, der ligger på midten og skiftes til at regere. Men det må man åbenbart ikke sige højt, hvis man er et regeringsbærende parti. I stedet er det meget vigtigere at gøre meget ud af de relativt små forskelle, der så afgør, hvem der har statsministerposten,« siger Bjarne Corydon.

Læs hele interviewet her.

Tre meget korte.

1. Radio24syv klager nu til EU-Kommissionens generaldirektorat for konkurrence over regeringen og Dansk Folkepartis planer om, at stationen fremover skal have hovedsæde vest for Storebælt. Det skriver Ritzau.

2. Den radikale europaparlamentariker og folketingskandidat Jens Rohde skifter nu valgkreds fra Viborg til Frederiksberg. Det skriver Ritzau.

3. Rigsrevisionen konkluderer i en beretning, at »mange uddannelser ikke er fuldtidsuddannelser«, og at »en del endda ligger meget langt fra« at være det. På den baggrund kritiserer Statsrevisorerne, at landets universiteter og Uddannelses- og Forskningsministeriet har for lidt styr på de studerendes tidsforbrug. Det skriver Jyllands-Posten.

Dagens begreb

En ordkyndig læser har i dagens Berlingske begået et læserbrev om politikernes brug af begrebet »paradigmeskift«, som særligt Dansk Folkeparti har taget til sig som udtryk for en ny udlændingepolitik med et langt større fokus på hjemsendelser af flygtninge.

Det sker i dag:

Hele dagen: Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg drager vestpå på en flerdagestur og skal i dag blandt andet på pylontur på Storebæltsbroen, til Sprogø og på besøg hos Novo Nordisks insulinfabrik i Kalundborg.

Hele dagen: Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg er fortsat på udvalgsrejse til Japan.

14.00: Åben høring i Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg om medicinsk cannabis.