Religion er blevet til identitetspolitik

Regeringens udmelding om, at »Danmark er et kristent land«, er ifølge forskere udtryk for, at religion i dag bliver brugt til at føre værdipolitik og definere dansk identitet.

Sætningen »Danmark er et kristent land«, står at læse i Venstre-regeringens nye regeringsgrundlag. Religionsforsker Tim Jensen ser ordene som et budskab til de mange muslimer i Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Dueholm
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danskerne i almindelighed og politikerne i særdeleshed bruger kristendommen som et slags skjold i forsøget på at beskytte Danmark mod globalisering og indvandring.

Og bag skjoldet søger de at skabe en kulturel og national identitet, som hjælper dem med at definere dem selv i forhold til fremmede lande, kulturer og trosretninger.

Sådan læser religionsforsker Tim Jensen, Syddansk Universitet (SDU), sætningen, »Danmark er et kristent land«, som står at læse i Venstre-regeringens nye regeringsgrundlag. Ifølge Tim Jensen har sætningen været undervejs til at blive formuleret politisk i et regeringsgrundlag siden 1980erne, da danskerne for alvor begyndte at få øjnene op for indvandringen og globaliseringen.

»Religion bliver i den grad brugt til identitetspolitik,« siger han.

Et budskab til muslimer

Ifølge Tim Jensen afspejler formuleringen i regeringsgrundlaget en meget dansk-protestantisk selvforståelse, hvor kultur og kristendom bliver til begrebet kulturkristen.

»Vi har vores danske kultur og vores danske identitet, og sammen med vores tro ryster vi det til en cocktail af identitetspolitik,« mener han:

»I Danmark går ideen om nationalstaten, nationen og det folkelige fællesskab hånd i hånd og har religion og kulturarv til fælles.«

Religionsforskeren ser ikke mindst ordene i regeringsgrundlaget som et budskab til de mange muslimer i Danmark.

»Vi har religion som kultur og kulturarv. De andre har religion,« fortæller han.

Vil politikerne dermed fortælle noget til dem, der ikke er kristne?

»Ja, at vi har en bedre religion. Den er bedre for verdens fremtid og for demokratiet,« siger Tim Jensen:

»Vi har en opfattelse af, at vores måde at have religion på er den allerfineste. Vi har forstået, at skal det være virkelig fint, så er det moral, det handler om. Det med at gå i kirke betyder ikke så meget. Vi har det sådan, at jo mindre man går i kirke, desto bedre har man forstået kristendommen. Omvendt har alle dem med tørklæder og ramadan og moskeer ikke helt forstået, hvad det vil sige at have en rigtig religion.«

Han anerkender dog, at »referencen til religion« kan skabe fællesskab, og at mange danskere finder fællesskab i medlemskab i folkekirken.

Men vi er da kristne her i Danmark?

»Hvis vi var kristne, skulle det så ikke give sig udslag i vores politik? Hvis kristendom, som mange siger, er noget med næstekærlighed og at hjælpe mennesker i nød, skulle Danmark så ikke åbne sine grænser og hjælpe folk fra at drukne i Middelhavet?« spørger Tim Jensen.

Er det så fordi, danskere er mere kulturkristne end bevidst kristne?

»Altså, jeg er lige nu i Tisvildeleje, og som jeg kan se det, er det hverken tro eller kulturkristendom, danskerne går op i. De er interesserede i at kunne gå ned i byen, bruge deres penge, gro små, bløde skæg og drikke deres cafe latte. Det hele er blevet forvandlet til en stor festivalkulisse, hvor alle kan feste og tage selfies. Danskerne, som de er flest, går op i at æde, drikke og feste, og det har ikke meget med tro eller kulturkristendom at gøre« lyder det fra religionsforskeren:

»Vi er kapitalister, materialister og hedonister, før vi er kristne.«

Jagten på et værdigrundlag

Teolog og forsker Jeppe Bach Nikolajsen, Menighedsfakultetet i Aarhus er med egne ord kritisk over for begrebet »et kristent land«. I et moderne Danmark med religionsfrihed, over 100 anerkendte trosretninger og mange muslimer og jøder »holder det ikke«, som han udtrykker det.

»Det var måske tilfældet frem til 1849 og grundloven, da alle tilhørte den lutherske kirke, og der var dåbs- og gudstjenestetvang,« siger han:

»Jeg vil hellere sige, at størstedelen af danskerne opfatter sig som kristne, og at kristendommen har haft stor betydning. Men det får et skær af noget totalitært og diskriminerende over sig at begynde at omtale Danmark som et kristent land. Skal vi også til at have en kristen stat?«

Er der et værdipolitisk behov for at markere sig på den her måde lige præcis nu?

»Man kan godt se det lidt som en reaktion på indvandring og et værdigrundlag, der måske synes at skride under vores fødder. Så gribes der til vore kristne rødder for at gøre dem til noget fælles. Men på den måde risikerer kristendommen at blive et politisk projekt, et politisk gidsel,« siger Jeppe Bach Nikolajsen, der bl.a. har udgivet debatbogen »National kristendom til debat« om nationalitet og kristendom.

Så det handler mere om værdier end tro?

»Ja, at Danmark har en kristen kulturarv, er der nok bred enighed om, og det er dét, der bliver appelleret til politisk,« siger han:

»Men der er fare for, at det frie og åbne samfund lider skade med sådan en retorik eller terminologi.«

Kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V) gav forleden i Berlingske udtryk for, at »der er brug for en større kulturel bevidsthed i dag«.

»Globaliseringen og den omstændighed, at der er flere forskellige kulturer i Danmark, gør det vigtigt at være tydelig i forhold til det danske kulturgrundlag,« sagde han bl.a.

»... noget af det, der har skadet det kulturelle indhold i folkeskolen og skadet integrationen, det er, at vi har været for utydelige i forhold til vores egen kultur. Når vi skriver, som vi gør, er det ikke mindst fordi, det er vigtigt, at vi alle og ikke mindst indvandrere og deres børn bliver klar over, hvad det er for en kultur, vi lever i.«