LA: Eritrea-sag vækker minder om Tamilsagen

Liberal Alliance vil vide, om der er blevet udøvet politisk pres i sagen om Eritrea-rapporten. Hvis det er tilfældet, vil det minde om Tamilsagen, der fik regeringen til at gå af.

Foto: Claus Bech. Arkivfoto.Tre flygtninge fra Eritrea, der opholder sig i Danmark og håber på asyl.
Læs mere
Fold sammen

Den omstridte sag om Udlændingestyrelsens Eritrea-rapport begynder mere og mere at ligne en alvorlig politisk skandale, der kan bringe tankerne hen mod Tamilsagen, der i 1993 væltede Poul Schlüters (K) regering.

Det siger Liberal Alliances politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll (LA), efter en af deltagerne i Udlændingestyrelsens mission til Eritrea, chefkonsulent Jens Weise Olsen, i et interview med Berlingske beskylder styrelsen for at levere politisk bestillingsarbejde.

»Det virker som om, at regeringen ikke officielt vil være med til at stramme asylpolitikken, men i stedet prøver at lave stramninger bag lukkede døre. Det kan man ikke have. Loven er, som loven er, og enten må regeringen ændre den eller overholde den,« siger Simon Emil Ammitzbøll.

»Hvis man fører én asylpolitik officielt og en anden bag lukkede døre, så begynder det at lugte af 1990erne, hvor der var en regering, der faldt.«

Tamilsagen handlede om afslag på familiesammenføringer for tamilske flygtninge fra Sri Lanka. Sagen endte med, at den konservativt ledede regering gik af, mens daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen (K) blev dømt ved en rigsretssag.

Simon Emil Ammitzbøll kalder det »meget kritisk«, at en nøglemedarbejder fra Udlændingestyrelsen undsiger den omstridte rapport. Derfor skal fakta i sagen undersøges til bunds.

»Man bør undersøge det her helt i dybden for at finde svar på, om det er internt pres i Udlændingestyrelsen, pres fra Justitsministeriet eller pres fra regeringen. Vi kan ikke leve med, at vi ikke kan stole med oplysninger fra styrelser,« siger Liberal Alliances politiske ordfører.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) har allerede bedt Udlændingestyrelsen om at redegøre for forløbet bag Eritrea-rapporten. Men den redegørelse vil set med Simon Emil Ammitzbølls øjne uden tvivl føre til yderligere spørgsmålstegn.

»Når den redegørelse kommer, så skal vi se på, hvad der skal gøres yderligere, for det er en sag, hvor man ikke kan lade være med at have en mistanke om, at der er sket noget mere,« siger han.