Kvoteopgør: S og DF beskylder minister for løgn

Et flertal i Folketinget ønsker et opgør med såkaldte kvotekonger i fiskeindustrien. Men opgøret volder besvær, og S og DF står nok engang sammen og beskylder den ansvarlige minister Esben Lunde Larsen for at lyve.

Foto: Henning Bagger. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) beskyldes af S og DF for at have løjet i sag om fiskekvoter.
Læs mere
Fold sammen

De senere år er danske fiskekvoter endt på relativt få hænder, så enkelte magtfulde og kapitaltunge fiskere sidder på store dele af fiskeriet. De næsten monopollignende tilstande har ifølge kritikere betydet, at havne lukker, mens økonomisk sårbare fiskere må forlade erhvervet. Et flertal uden om regeringen ønsker derfor et opgør med de såkaldte kvotekonger, som ejer store mængder fiskekvoter.

Det politiske flertal bestående af Socialdemokraterne, SF, de Radikale og Dansk Folkeparti har indgået en fiskeriaftale uden om miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). Flertallet har samtidig bedt ministeren og hans embedsværk om bud på konkrete tiltag til opgøret med kvotekongerne. Ifølge partierne er ministeren – trods gentagne og insisterende forespørgsler – blot vendt tilbage med ét enkelt forslag om en såkaldt tro og love-erklæring, hvor de kapitalstærke fiskere alene skal erklære, at de ikke omgår reglerne.

Men Berlingske er kommet i besiddelse af et dokument fra december 2015 udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen (i dag Landbrugs- og Fiskeristyrelsen), som hører under Miljø- og Fødevareministeriet, og i kataloget opridses hele 16 konkrete forslag til et opgør med kvotekoncentration.

Dansk Folkepartis fiskeriordfører, Ib Poulsen, siger, at han flere gange har efterspurgt tiltag som dem, der findes i kataloget med de 16 tiltag.

»Så ministeren har løjet over for mig både mundtligt og skriftligt. Det må man ikke som minister, og i min bog er det en skærpende omstændighed, at han gør det over for sit støtteparti. Det er ikke særlig fremmende for samarbejdet. Det skaber mistillid,« siger Ib Poulsen.

Berlingske har set en mailkorrespondance mellem ministeren og aftalepartierne, hvori Ib Poulsen flere gange direkte efterspørger initiativer mod kvotekongerne, mens ministeren blot foreslår den nævnte tro og love-erklæring.

»Sådan har det været, siden vi startede forhandlingerne. Han ringede sågar helt fra Sydkorea og fortalte, at det strammeste, han kunne finde på, var en tro og love-erklæring. Og at de havde ikke andre løsningsmodeller i ministeriet,« siger Ib Poulsen.

Er det ikke en voldsom anklage at beskylde ham for at lyve? Hvad hvis der bare er sket en fejl?

»Det er ikke en formildende omstændighed. Jeg har gentagne gange både mundtligt og skriftligt efterspurgt de oplysninger, og så er det en decideret løgn, når han påstår, at han ikke har noget stærkere end en tro og love-erklæring,« siger Ib Poulsen.

I kataloget med de 16 initiativer foreslår embedsmændene bl.a. en regel om, at beskæftigelsen skal foregå om bord på et fiskefartøj, hvis man vil have del i fiskekvoterne.

Det kan dæmme op for storfiskere, som f.eks. indsætter ægtefæller i selskaberne. Kataloget foreslår også et loft over antal kvoter i et enkelt selskab.

Socialdemokraternes fødevare- og fiskeriordfører, Simon Kollerup, mener ligeledes, at ministeren har et problem.

»Ministeren har talt direkte usandt og tilbageholdt vigtige oplysninger for Folketinget. Det virker, som om ministeren har haft mere travlt med at beskytte kvotekongerne end med at gennemføre fiskeripakken efter flertallets hensigt,« siger Simon Kollerup.

Historien om kvoterne begynder i 00erne, da fiskekvoterne gradvist overgik fra staten til private aktører. Fra 2007 var de private, individuelle kvoter en realitet. Opgøret med kvotekongerne kom bl.a. i fokus efter en DR-dokumentar i efteråret 2015, som afdækkede, at kapitaltunge fiskere omgår reglerne ved at indsætte en ægtefælle i selskabet.

»Hensigten med privatiseringen var at gøre fiskeriet mere lønsomt ved at forære en værdi, nemlig kvoterne, til fiskerne. I stedet er man endt med, at få kapitalstærke personer og selskaber styrer fiskeriet,« siger Søren Jacobsen, formand for Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK), som repræsenterer fiskere, der anvender skånsomme redskaber som garn og ruser.

Søren Jacobsen henviser til, at rettigheden til ét kilo Skagerak-torsk rundt regnet står i 300 kr., mens en landet Skagerak-torsk kan sælges for omtrent 30 kroner. Eller sagt med kant: Det kan bedre betale sig at sælge kvoter end at sælge fisk.

»Men jeg tror også, at udviklingen mod monopollignende tilstande skyldes, at myndighederne har lukket øjnene for, at få personer rager til sig,« siger Søren Jacobsen.

FSK har talt sig frem til, at ikke færre end 49 fiskerihavne er lukket siden 2007, og derfor er kampen for jævnt fordelte kvoter også kampen for arbejdspladser i hele Danmark.

I 2014 fangede blot 18 fartøjer halvdelen af alle fisk landet fra danske skibe, fremgår det af et svar til Folketinget fra daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i november 2015.

»De monopollignende tilstande smadrer forretningen i ydre områder. Mange landingssteder på f.eks. Lolland-Falster og Bornholm er lukket og slukket. Arbejdspladserne forsvinder,« siger Søren Jacobsen.

Organisationen Greenpeace har de senere år kastet sig ind i kampen mod store fiskekvoter på få hænder, bl.a. fordi store fartøjer typisk fisker mindre bæredygtigt.

»Ti år efter indførslen af private kvoter kan vi konstatere resultatet: Mindre havne lukker, færre har job i fiskeriet, stordrift bliver favoriseret,« siger Sune Scheller, projektleder i Greenpeace.

Han har også hæftet sig ved, at regeringen ikke er kommet med andre konkrete modtræk end en tro og love-erklæring:

»Skal man være lidt fræk, er det nok et udtryk for, at der ikke er den store interesse i at gøre noget ved problemet. Det er svært at forestille sig, at embedsapparatet ikke kan komme på andre muligheder.«

Esben Lunde afviser

Anklagerne om usandheder mod ministeren er blot den seneste udvikling i et længere forløb, hvor Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har fundet fælles fodslag uden om regeringen. De to partier pressede regeringen til at flytte et planlagt byggeri af en politiskole fra Herning til Vejle, og i februar i år deltog partilederne fra de to partier i et fælles interview hos Fagbladet 3F, hvor de talte om at løfte samarbejdet til et nyt niveau.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen afviser, at han har tilbageholdt oplysninger. I et skriftligt svar til Berlingske oplyser han, at han slet ikke har set det pågældende dokument, og at han under drøftelserne er blevet præsenteret for tre forslag fra sit embedsværk, hvoraf to er blevet præsenteret for forligspartierne.

»Jeg kan forstå, at aftaleparterne nu ønsker en mere vidtgående model. Det har jeg bedt mit embedsværk om at se på, og det tager jeg naturligvis gerne et møde med aftaleparterne om. Jeg forstår ikke, hvis partierne skulle opleve, at jeg taler usandt. Jeg er ikke blevet forelagt Landbrugs- og Fiskeristyrelsens idékatalog med 16 idéer. Jeg er meget villig til at drøfte løsninger med partierne bag fiskeripakken,« skriver Esben Lunde Larsen.

Berlingske har præsenteret svaret fra ministeren for Dansk Folkepartis Ib Poulsen.

»Det er ikke en formildende omstændighed. Vi har spurgt ministeren gentagne gange, om der fandtes skrappere midler mod kvotekongerne, og det har han afvist. Så må han i min verden have undersøgt det, og så kan han ikke påstå, at han ikke kender papiret,« siger Ib Poulsen.

Ifølge lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing kan ministeren have gjort sig skyldig i at overtræde dele af lovgivningen for folkestyret.

»Det følger af ministeransvarlighedsloven, at ministeren skal tale sandt og svare Folketinget fyldestgørende i det daglige arbejde,« siger han og understreger, at det er nok til en overtrædelse af reglerne, hvis ministeren udelader vigtig viden i sine svar.

Han tilføjer, at eventuelle sanktioner i første omgang er lagt i hænderne på Folketinget.

Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti indkalder nu ministeren i samråd. De Radikales fiskeriordfører Sanne Bjørn og SFs Trine Torp mener ligeledes, at ministeren har et forklaringsproblem.

»Jeg har meget svært ved at forstå, hvorfor vi ikke har fået præsenteret initiativerne, når vi meget aktivt har efterspurgt dem,« siger Trine Torp.

Læs mere fra Berlingskes gravegruppe her.