Analyse: Først var NATO »hjernedød«. Nu er det endnu værre

Emmanuel Macron sadler igen dommedagshesten, og denne gang kan han tilføje et »hvad sagde jeg?« For nu ved vi, hvordan det går, når Europa er alene hjemme.

Emmanuel Macron har igen vakt opsigt med en »dødelig« diagnose af Europas mulighed for at forsvare sig selv. Han kan begynde med at feje for egen dør, lyder modsvaret. Sameer Al-Doumy/AFP/Ritzau Scanpix

Det var en udtalelse, der vakte opstandelse i Europa. En europæisk statsleder satte spørgsmålstegn ved selve grundlaget for verdens største militære alliance, NATO.

Og ikke nok med det. Den franske præsident gjorde det med et ordvalg, der i nogle hovedstæder blev set som direkte flabet.