200.000 underskrifter imod Goldman Sachs salg hjalp ingenting - men danskerne bliver ved som aldrig før

Danskerne samler underskrifter ind om stort og småt som aldrig før. Men det er spildte kræfter, siger eksperter. DONG blev solgt til Goldman Sachs på trods af knap 200.000 underskrifter imod, og offentlighedsloven blev vedtaget selvom omkring 90.000 havde sat deres underskrift.

AKUT Cabaret, afleverede i 2013 underskrifter, manifest og en sang til daværende folketingsformand, Mogens Lykketoft på Christiansborg. (Foto: Torkil Adsersen/Scanpix 2013) Fold sammen
Læs mere
Foto: Torkil Adsersen

Giv Joachim B. Olsen en fyreseddel, drop betalingsmælk på Panum, og bevar kaffetårnet.

Sådan lyder tre eksempler på underskriftsindsamlinger, der i øjeblikket verserer på hjemmesiden »Skrivunder.net

Flere hundrede forskellige indsamlinger af underskrifter er i øjeblikket oprettet på siden, mens en lignende hjemmeside, Onlineunderskrift.dk, har knap 2.000 forskellige sager. Næsten hver uge kommer nye til

704 danskere har skrevet under på, at Liberal Alliances finansordfører skal fyres, mens 294 danskere vil have gratis mælk på Panum. Lidt flere danskere vil bevare Kaffetårnet på Nørreport, som har fået 1.625 underskrifter.

Men hvilken effekt har de mange underskrifter? Skal Joachim B. Olsen pakke kontoret sammen, og kan de studerende på Panum glæde sig til gratis mælk?

Næppe.

I hvert fald ikke hvis man spørger lektor Klaus Levinsen, der ved Syddansk Universitet har forsket i underskriftsindsamlingers betydning. Han forklarer, at der de seneste 30 år er sket en stigning i både antallet af underskriftsindsamlinger og danskernes lyst til at deltage i dem.

»Men jeg kan ikke komme i tanke om ét tilfælde, hvor der har været en direkte effekt af en underskriftsindsamling,« siger Klaus Levinsen, som dog påpeger, at underskrifter kan skabe offentlig debat om et emne.

Samme melding lyder fra ph.d. og forskningschef i sociale medier Jakob Linaa Jensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der ligeledes har kigget på underskriftsindsamlinger i sin forskning.

»Et rekordhøjt antal danskere skrev under på, at de ikke ønskede den nye offentlighedslov. Det havde ingen effekt. Politikerne lyttede overhovedet ikke,« siger Jakob Linaa Jensen.

Offentlighedsloven – også kendt som mørklægningsloven - fik over 90.000 underskrifter i mod sig, før den vedtaget. Siden er den rekord slået af en underskriftsindsamling mod statens salg af DONG til Goldman Sachs. Den fik knap 200.000 underskrifter, men DONG havnede som bekendt i Goldman Sachs’ portfolio alligevel.

Udbredelsen af sociale medier har især været medvirkende til, at danskerne i højere grad deltager i underskriftsindsamlinger, siger Jakob Linaa Jensen, der dog påpeger, at de kan have en bedre effekt, hvis sagerne vedrører lokale forhold.

»Underskrifter mod en skolelukning, hvor 1.000 personer i lokalsamfundet har skrevet under, kan have større effekt, end hvis 10.000 skriver under på et nationalt emne,« siger han.

Digitale underskrifter mister værdi

Som eksemplerne fra Skrivunder.net illustrerer, er det en bred vifte af sager, som danskerne giver deres opbakning til.

Årsagen er især nettets muligheder, hvor specielt sociale medier har gjort det lettere for danskerne at give deres besyv med, siger Jakob Linaa Jensen.

Han påpeger, at det samtidig har den negative effekt, at politikerne tager underskriftsindsamlingerne mindre seriøst.

»Onlineunderskrifter bliver ikke taget alvorligt. Det er meget let og uforpligtigende. Det var også det argument, som flere politikere brugte om de mange underskrifter mod offentlighedsloven,« siger Jakob Linaa Jensen.

For nyligt bebudede miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), at han ikke vil modtage underskriftsindsamlinger. Simpelthen, fordi han ikke vil, lød forklaringen fra ministeren på et samråd.

Samtlige af regeringens andre minister vil derimod gerne modtage underskrifter, viste en undersøgelse af Berlingske Research. Men selvom underskrifterne ikke påvirker ministrenes beslutninger, mener Jakob Linaa Jensen alligevel, at de skal tage i mod dem.

»Der er en symbolværdi i at tage imod underskriftsindsamlingerne. Så ud fra et kommunikativt synspunkt, er det dumt at afvise dem,« siger Jakob Linaa Jensen.

Hvis underskriftsindsamlingerne ikke har nogen effekt, sparer Esben Lunde Larsen så ikke bare borgere for en masse tid?

»Formelt set kan og bør ministre tage i mod dem. Men reelt set har de ingen direkte effekt,« siger Jakob Linaa Jensen.

Timing og afsender er afgørende

En af de aktører, der ofte benytter sig af underskriftsindsamlinger, er menneskerettighedsorganisationen Amnesty International. Så sent som fredag sidste uge afleverede de 50.000 underskrifter til fungerende sundhedsminister Karen Ellemann. Budskabet var et ønske om en mere værdig behandling af transkønnede i sundhedssystemet.

»Vi indsamler underskrifter, når vi mener, at det kan være en effektiv del af vores arbejde. Det kan være et redskab til at påvirke beslutningstagere,« siger Dan Hindsgaul, chef for kommunikation og politik ved Amnesty.

Dan Hindsgaul er dog enig med eksperterne i, at underskriftsindsamlinger i sig selv ikke har en effekt.

De indgår af den grund som ét af en række værktøjer, når organisationen forsøger at få et budskab eller en ændring igennem, forklarer han.

Så kan underskrifterne være det afgørende redskab til at få et møde med en minister, og de kan bruges til at skabe mere opmærksomhed om en sag.

»Men det handler også om timing og afsender. Er det for eksempel danskere fra hele landet, der har skrevet under, kan de have større effekt på en politiker,« siger Dan Hindsgaul.

Ny lov giver underskriftsindsamlinger mere betydning

Et af de partier, der har argumenteret for underskriftsindsamlinger, er Alternativet.

Sammen med et bredt flertal i Folketinget fik partiet sidste år vedtaget et beslutningsforslag, som medførte, at underskriftsindsamlinger med mere end 50.000 underskrifter, skal tages op i Folketinget.

Forslaget vil medføre, at borgere kan være med til at sætte dagsorden på Christiansborg, siger Rasmus Nordqvist, politisk ordfører for Alternativet.

Risikerer vi ikke, at partierne alligevel stemmer forslaget ned, fordi de har en anden dagsorden?

»Det handler ikke kun om resultatet men også om processen. At der kan blive skabt debat om et emne, og at borgerne kan sætte dagsorden i Folketinget.«

Salget af Goldman Sachs havde knap 200.000 underskrifter i mod sig. Offentlighedsloven havde knap 90.000. De blev gennemført alligevel. Risikerer vi ikke, at det samme sker, selvom det bliver taget op i Folketinget? At politikerne allerede har besluttet sig?

»Jo, men de sager, du nævner, handler om at stoppe noget, der allerede er i proces. Det er sværere end at sætte dagsorden med en ny sag,« siger Rasmus Nordqvist.

Med beslutningsforslaget tilslutter Danmark sig en række lande, hvor underskriftsindsamlinger kan få direkte betydning for parlamentets dagsorden.

I Finland indførte de for eksempel i 2012 modellen med 50.000 underskrifter, som kan sætte dagsorden i parlamentet, mens EU i forbindelse med Lissabontraktaten vedtog, at en million underskrifter medfører, at kommissionen skal overveje at fremsætte et lovforslag. Det kaldes det europæiske borgerinitiativ.

Læs mere