Kvinder foretrækker kvindelige partiledere - mænd er mere tjah...

Når det kommer til partilederes køn, får en Helle mere sympati fra de kvindelige vælgere end en Lars.

ARKIVFOTO Ifølge ny forskning foretrækker de kvindelige vælgere herhjemme kvindelige partiformænd.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Har det betydning, at Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten har kvindelige partiledere, mens de Radikale, Dansk Folkeparti og Venstre har mænd som politiske tovholdere?

Det korte svar er ja.

For helt generelt sympatiserer kvindelige vælgere mere med kvindelige partiledere end med mandlige. Det viser ny forskning fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Du kan læse hele rapporten her (engelsk)

Forskningen tager højde for, hvem vægerne i forvejen hælder mod politisk, og netop derfor er resultatet interessant, påpeger Karina Kosiara-Pedersen, lektor ved Institut for Statskundskab og den ene af forskerne bag undersøgelsen.

»Det her er en ret stærk test for, at køn har betydning på den måde, at kvindelige vælgere sympatiserer mere med kvindelige partiledere,« siger hun.

Konkret har forskerne nærstuderet det danske valg i 2011, hvor kønsfordelingen på partilederpladserne i Folketinget var helt lige.

Socialdemokraterne, de Radikale, Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde alle en kvindelige frontfigur, mens Venstre, de Konservative, SF og Liberal Alliance havde en mand i spidsen.

Af undersøgelsen fremgår det samtidig, at kvindelige vælgere ikke kun har mere partiledersympati med de kvindelige frontfigurer. De vurderer dem også højere end mænd, når det kommer til specifikke karakteristika som troværdighed, viden og evnen til at være statsminister.

Ifølge Karina Kosiara-Pedersen hænger kvinders hang til kvindelige partildere formentlig sammen med det, som hun kalder »identitetspolitik«.

»Vi synes bedre om nogen, der tilhører vores egen gruppe, det kan være etniske minoriteter, det kan være køn, det kan være aldersgrupper. Altså karakteristika, som ellers ikke er politiske,« siger hun.

Men mens kvinder altså sympatiserer mere med de kvindelige Borgen-ledere, så er tendensen ikke til at spore hos mandlige vælgere. Her betyder det således ikke noget, om det er Johanne Schmidt-Nielsen eller Lars Barfoed, der styrer skibet.

Karina Kosiara-Pedersen

»Selv hvis Lars Barfoed var en kvinde, tror jeg ikke, at han ville have kunnet hive sejren hjem til de Konservative.«


»Det kan skyldes, at der historisk og generelt er mange flere mænd i politik, end der er kvinder. Så for mændene er der måske ikke noget budskab i, at det skal være en mand, der leder et parti. Identitetspolitikken er mere relevant, når man snakker om minoriteter,« siger Karina Kosiara-Pedersen.

Resultaterne i undersøgelsen er som beskrevet renset for vælgernes generelle politiske sympatier, og derfor kan forskerne ikke sige noget om, hvorvidt kvindernes partiledersympati også gør sig gældende i stemmeboksen.

»Men andre studier har vist, at flere vælgere har næsten lige stor sympati for flere forskellige partier. Så man kan have en formodning om, at partilederens køn godt kan gøre en forskel. Men det er ikke noget, der får vælgere til at flytte fra det ene politiske spektrum til det andet,« siger Karina Kosiara-Pedersen.

Så partier bør måske ikke spekulere så meget i at have en kvindelig leder?

»Nej, for der er mange parametre, der spiller ind, og det her er kun et af dem. Min vurdering er, at der er langt vigtigere parametre som for eksempel kommunikative og organisatoriske evner samt personlighed, der betyder noget for, hvor folk stemmer.«

»Selv hvis Lars Barfoed var en kvinde, tror jeg ikke, at han ville have kunnet hive sejren hjem til de Konservative,« siger Karina Kosiara-Pedersen.

Hvordan har partiernes vælgeropbakningen udviklet sig i siden januar 2010? Berlingske Barometer giver dig svaret her.