Minister: Vi mangler kvinder i toppen af dansk forskning

En ny kortlægning tegner et trist billede af ligestillingen i den danske forskerverden: Kun hver femte professor er kvinde. Det vil uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen ændre.

Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selvom mere end halvdelen af de nye studerende på de danske universiteters bacheloruddannelser sidste år var kvinder, halter det fortsat med ligestillingen blandt professorerne. Færre end hver femte professor er en kvinde, og det betyder, at dansk forskning har et stort uforløst potentiale, påpeger uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R):

»Der er rigtig mange talentfulde kvinder i dansk forskning, men desværre er der kun få, der når til tops i forskerverden. Det betyder ganske enkelt, at vi går glip af god forskning, og at vi spilder talent. Det skal vi gøre noget ved,« siger ministeren.

Problemet ligger i, at det ofte kun er mænd, der søger de ledige forskerstillinger, viser en ny kortlægning af ligestillingssituationen i dansk forskning fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Fra 2011 til 2013 havde to ud af fem stillingsbesættelser kun kvalificerede mandlige ansøgere, mens 15 procent kun havde kvalificerede kvindelige ansøgere.

Sofie Carsten Nielsen nævner som et godt eksempel til at få vendt udviklingen Københavns Universitet, der mandag lancerede en række tiltag, som skal sikre mere ligelig kønsfordeling. Et nyt krav fra universitet betyder, at stillinger som professor, lektor og adjunkt kun kan besættes, hvis der er ansøgere af begge køn til stillingen.

»Der er nogle mekanismer, man kan kigge på, og helt konkret kan man gøre det, som Københavns Universitet sætter i gang,« siger hun.

Kvinderne er ikke kun underrepræsenteret blandt den danske forskerstab - også blandt rektorer, institutledere og universitetsdirektører i de øverste universitetsledelser, hvor kun hver femte var en kvinde i 2014.

Kortlægningen af den skæve kønsfordeling skal bruges i den taskforce, som Sofie Carsten Nielsen nedsatte i december sidste år, og som til foråret skal komme med anbefalinger til initiativer, »der kan fremme ligestilling og øge kønsbalancen i forskning«.

»Hvis udviklingen fortsætter som den gør nu, så vil det tage mere end 200 år, før der er lige mange kvinder og mænd, og så lang tid vil jeg ikke vente. Ikke fordi vi skal have 50-50 procent, men vi spilder talent, som det er nu,« siger ministeren.

Sidste år uddelte Det Frie Forskningsråd bevillinger for 110 millioner kroner til kvindelige forskere for at »bidrage til, at kvindelige forskere kommer i gang med en forskningskarriere«.