Forsker om dagpengereform: Der mangler job

En ny rapport, der viser, at en halvering af dagpengeperioden ikke har fået flere i arbejde, deler vandene. Resultaterne er endnu et bevis på, at dagpengereformen skal blødes op, mener nogle, mens andre peger på, at reformen blot skal have tid.

Den nye rapport om effekten af dagpengereformen har ikke rokket mærkbart ved de politiske fronter.
Tilhængerne af dagpengereformen kalder rapporten ubrugelig, fordi reformen ikke er fuldt indfaset, mens rapporten ifølge modstanderne er endnu et bevis på, at reformen er slået fejl.

Rapporten fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at kun én procent af de 50.600 undersøgte dagpengemodtagere er kommet i arbejde tidligere, end de ville have gjort med en længere dagpengeperiode.

Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet kalder undersøgelsen »en klar indikation af, at vi ikke får de effekter, som økonomerne har regnet med«.

»Der er for optimistisk tro på, at når folk bare bliver presset nok, så finder de selv arbejde. Det kan de altså ikke, hvis ikke der også er job at få. Og det er det, der er problemet med vores nuværende arbejdsmarkedssituation: Vi har mange ledige, men vi har ikke tilstrækkeligt med jobåbninger,« siger Henning Jørgensen.

Cheføkonom i den liberale tænketank Cepos Mads Lundby Hansen kalder derimod undersøgelsen fra SFI for »tvivlsom«, og han mener ikke, man kan bruge den til at konkludere, at dagpengereformen ikke har effekt.

»Forudsætningen for, at man får fuld effekt af reformen er, at dagpengeperioden reelt bliver forkortet til to år, og det er jo ikke sket. Regeringen har blandt andet indført en uddannelsesydelse og en arbejdsmarkedsydelse, som man får, når man ryger ud over dagpengekanten. Dermed får man ikke den tilsigtede mere intensive jobsøgning, når man nærmer sig dagpengegrænsen ved de to år,« siger han.

Det var VK-regeringen, der med støtte fra Dansk Folkeparti og de Radikale gennemførte dagpengereformen i 2010.

Venstres arbejdsmarkedsordfører, Hans Andersen (V), mener, der er to årsager til, at reformen ikke har ført til øget beskæftigelse:

»Regeringen er hele tiden kommet med nye akutpakker, der reelt har forlænget dagpengeperioden og udvandet reformen, i stedet for at bruge pengene på at sætte skatter og afgifter ned og dermed skabe flere job. Det andet er, at krisen har varet længere, end vi forventede i 2010. Det har betydet, at jobvæksten har manglet,« siger han.

SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti presser på for en løsning, men regeringen afviser flere lempelser. Det er Enhedslistens rbejdsmarkedsordfører, Christian Juhl (Ø), helt uforstående overfor.

»Den nye undersøgelse viser bare, at selv om titusindvis af mennesker er blevet fattigere, så falder der ikke nye job ned fra himlen,« siger han.

Men de Radikale står ved reformen, understreger arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq (R).

»Denne her rapport gør os ikke kloge på de samlede beskæftigelseseffekter af reformen. Rapporten undervurderer effekterne, fordi man går ind og måler på et tidspunkt, hvor reformen rent faktisk ikke er fuldt indfaset,« siger han.

Dagpengereformen, der trådte i kraft 1. juli 2010, betyder blandt andet, at dagpengeperioden blev forkortet fra fire til to år, og at genoptjeningskravet blev øget fra 26 til 52 uger.

Dagpengespørgsmålet ventes at blive et vigtigt punkt under finanslovforhandlingerne.