Ekspert: Løkke har mest ret i opgør om asylansøgere

Trods asylstramningen sidste år er Danmark med forbedrede økonomi- ske vilkår til flygtninge ifølge ekspert blevet mere attraktiv for asylansøgere.

Luften var tyk af tal, statistikker og påstande, da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, søndag mødtes i valgkampens anden TV-debat. Sidstnævnte stillede blandt andet spørgsmålstegn ved regeringens påstand om, at den fører en stram asylpolitik. Foto: Keld Navntoft Fold sammen
Læs mere

De slår hinanden i hovedet med tal, vilkår og stramninger, når statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) debatterer Danmark som asyl- og flygtninge­land.

Under debatten mellem partilederne søndag var en af de hårde ordvekslinger om netop asyl- og flygtningeområdet. Lars Løkke Rasmussen angreb regeringen for at have gjort Danmark langt mere attraktiv for folk på flugt, der skal vælge et land at søge asyl i.

»Du har givet flygtningefamilier en lønforhøjelse på 10.000 kroner, du har gennemført regler, der gør, at man kan bo og arbejde uden for asylcentrene, og som gør det lettere at blive familiesammenført til en ghetto,« sagde Venstres formand.

Peter Starup, lektor, ph.d. ved Syddansk Universitet med udlændingeret som speciale, bekræfter, at en flygtningefamilie med to voksne og tre børn har fået forbedret økonomien med omkring 10.000 kroner.

»Det er rigtigt nok. Starthjælpen er jo fjernet, og det har gjort Danmark mere attraktivt at søge til for asylansøgere. De økonomiske vilkår for flygtninge har en stor betydning. Når man gør vilkårene mere attraktive, vil det alt andet lige tiltrække flere asylansøgninger. Starthjælpen svarede til SU. Hvis man gik tilbage til den, vil det givetvis rygtes, og det vil logisk påvirke strømmen af asylansøgere til Danmark nedad,« siger Peter Starup.

Problematisk formulering

Under debatten svarede Helle Thorning-Schmidt igen på Lars Løkke Rasmussens kritik med argumentet om, at hun har leveret den første stramning i årevis:

»Bundlinjen er, at vi har strammet asylreglerne som de første i 12 år. I foreslog ikke den stramning. Vi fik det igennem i Folketinget,« sagde hun.

Den formulering er problematisk, mener Peter Starup:

»Det er faktisk manipulerende. Stramningerne bygger på en ret ny retspraksis. Selv for få år siden ville det ikke give mening at lave den konstruktion, som blev vedtaget sidste år. Da blå blok var ved magten, var de juridiske forudsætninger for ændringen ikke til stede, når man ser på retspraksis.«

Det er to domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol – den ene fra 2011 og den anden fra 2013 – der danner grundlag for stramningen sidste år.

»Først i 2013 kan man sige, at der var et grundlag. Derfor kan man ikke implicit sige, at blå blok har undladt denne stramning. Ingredienserne var ikke til stede, da Løkke havde vagten,« siger Peter Starup.

»Det er ikke blevet sværere at få asyl«

Professor Jens Vedsted-Hansen, Aarhus Universitet, understreger at det er varigheden og ikke retten til asyl, der er blevet strammet af Helle Thorning-Schmidt:

»Det afhænger helt af, hvordan man afgrænser området asylpolitik. Den grundlæggende afgrænsning af, hvem der kan få asyl i Danmark, er den VKO-regeringen lavede i 2002. Der er ingen forskel. Det, som er strammet, og som vel er det, Helle Thorning-Schmidt taler om, er varigheden af opholdstilladelser for nogle af dem, der får asyl, og muligheden for at få familiesammenføring for de samme mennesker. Der er en gruppe, som nu kun får asyl for et år i første omgang, og først når man har fået forlænget sin opholdstilladelse ud over et år, kan man få familiesammenføring. Dér er det rigtigt, at der formelt set er sket en stramning af asylpolitikken,« siger Jens Vedsted-Hansen.

Peter Starup forklarer, at regeringen med stramningen sidste år kun ramte en del af asylansøgerne, nemlig krigsflygtningene, mens individuelt forfulgte ikke er berørt.

»Stramningen fra 2014 gør, at krigsflygtninge skal have genovervejet deres opholdstilladelse efter et år. Samtidig kan de ikke opnå familiesammenføring før efter et år. Så det er ikke blevet sværere at få asyl. Men en mindre gruppe får en anden status end resten. Man har ikke ændret på asylretten. Det er en vilkårsforringelse. Det er de samme personer og materielle regler, der er i spil,« siger lektoren.

Helle Thorning betegner stramningen som »ret voldsom«. Er du enig i det?

»Det er kun en lille gruppe, man har pillet ud. Og samtidig har det vist sig, at det er enlige mænd, der får asyl efter de almindelige regler som militærnægtere. Dermed er de individuelt forfulgte og ikke krigsflygtninge. Så rent juridisk er ændringen ikke ret voldsom. Men man kan ikke afvise, at den psykologiske effekt kan være voldsom og afholde folk fra at søge om asyl i Danmark. Men hvis man ønsker at sende den form for signaler, vil det formentlig betyde mere at genindføre starthjælpen.«