Efter FN-kritik: R vil have omstridt asyl-stop undersøgt

En FN-udsending og flere eksperter sætter spørgsmålstegn ved grundlaget for det danske asylstop fra Eritrea, og det skal vi tage alvorligt, mener de Radikale.

Flygtninge fra Eritrea, der opholder sig i Danmark og håber på asyl, venter i øjeblikket på en fact-finding mission, som de danske myndigheder vil sende til Eritrea. Foto: Claus Bech Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når der sås tvivl om grundlaget for det danske asylstop fra Eritrea, skal det tages meget alvorligt.

Det mener de Radikales udlændingeordfører, Marlene Borst Hansen (R), efter at FNs særlige udsending i det østafrikanske land og flere eksperter i lørdagens Berlingske påpeger, at de er dybt forundrede over, at Danmark har sat eritreanernes asylsager i bero, mens forholdene i landet undersøges nærmere.

»Det tager jeg dybt alvorligt. Det skal under alle omstændigheder undersøges, om der kan sås tvivl om, hvad det er, vi har gjort,« siger Marlene Borst Hansen.

Efter et pludseligt boom i antallet af asylansøgere fra Eritrea besluttede Udlændingestyrelsen i august at sætte sagsbehandlingen af alle eritreanernes asylsager i bero, indtil en såkaldt »fact-finding mission« har undersøgt forholdene i det østafrikanske land nærmere.

Men flere eksperter og FNs særlige udsending i Eritrea, Sheila B. Keetharuth, vurderer over for Berlingske, at der allerede er omfattende informationer om situationen i landet, og derfor sår de tvivl om grundlaget for det danske asylstop.

»Vi fik en vurdering fra Justitsministeriet om, at det her kunne vi godt, fordi man undrede sig over det boom i antallet af asylansøgere, der kom fra Eritrea. Man undrede sig over, om der var grundlag for at give asyl, og det ville man undersøge. Men det er klart, at hvis eksperter sår tvivl om det, så tager vi det selvfølgelig dybt alvorligt. Og derfor skal det undersøges,« fastslår Marlene Borst Hansen.

Når den nyudnævnte justitsminister, Mette Frederiksen (S), er kommet på plads i sit nye ministerium, vil den radikale udlændingeordfører bede om svar på, hvordan Justitsministeriet forholder sig til det, eksperterne giver udtryk for, fortæller hun.

»Vi tager selvfølgelig fat i det, for det gør vi altid, når eksperter siger, at de er i tvivl om de beslutninger, vi har truffet. Derfor vil jeg selvfølgelig bede om at få svar på, om de her eksperter har noget at have deres kritik i, eller om det er okay, det vi har gjort,« siger Marlene Borst Hansen og fortsætter:

»Umiddelbart vil jeg vurdere, at det er okay. Det er ikke sådan, at vi bare har gjort det ud i den blå luft. Det er jo ikke sådan, at vi har sendt nogen hjem igen, for de sidder jo og venter på at få deres sager optaget. Men vi har sat et stop for at give asyl med det samme, fordi man ville undersøge forholdene i Eritrea.«

I alt er der kommet 1.800 asylansøgere til Danmark fra Eritrea i år. De udgør dermed den næststørste gruppe efter flygtninge fra Syrien.

Socialdemokraternes udlændingeordfører, Mette Reissmann (S), ønsker ikke at kommentere sagen over for Berlingske Nyhedsbureau. Hun henviser i stedet til Udlændingestyrelsen.