Medicinalgiganten Novo Nordisk er i gået gang med at forske yderligere i sit supermolekyle semaglutid.

Der er tale om molekylet, som er det aktive stof i Novos fedme- og diabetesmiddel, der sælges under navnene Wegovy og Ozempic.

Men nu undersøges det, om midlet også kan bruges til andet end vægttab.

Forsøgets primære mål er at hjælpe patienter med leversygdom og fibriose i leveren, der skaber ophobning af væv i leveren, som kan føre til nedsat leverfunktion. 

Og forsøgets sekundære formål er at hjælpe folk med at drikke mindre alkohol.

Det skriver flere internationale medier, herunder Bloomberg og Financial Times, på baggrund af data om registrerede forsøg hos de amerikanske sundhedsmyndigheder.

Flere sygdomme – ét middel

Bloomberg beskriver, at Novo Nordisk allerede har undersøgt sin fedmemedicin i forhold til andre tilstande såsom hjerte-kar-sygdomme.

Berlingske har også tidligere beskrevet, hvordan semaglutid kan overleve meget længe i kroppen, hvilket kan betyde, at det kan bruges i behandlingen af andre sygdomme såsom Alzheimers sygdom.

Indtil nu har selskabet dog holdt sig fra at undersøge leversygdomme forårsaget af alkoholforbrug. Men det åbner den nye undersøgelse op for.

Ideen er, at medicinen kan påvirke stoffet dopamin, der spiller en stor rolle i at regulere menneskers behagelige fornemmelser i kroppen. Herunder nydelse af mad og drikke.

Undersøgelsen begynder i denne måned og involverer patienter med en historie af overforbrug af alkohol. Fokus er dog mest på leverskader og leversygdom.

Det anslås, at 240 patienter deltager i forsøget, der afsluttes i juni 2025.

Potentiel ny pengemaskine

Selvom man måske har glemt det, laver medicinalgiganten ikke kun medicin mod svær overvægt.

Mandag kom en nyhed fra Novo Nordisk om positive resultater fra et afgørende fase tre-forsøg i et af selskabets andre forretningsområder, sjældne sygdomme.

De er nemlig i gang med at udvikle et middel til mennesker med blødersygdomme, som forventes po­ten­ti­elt kan for­dob­le sal­get i Novo Nor­disks di­vi­si­on for sjæ­ldne sygdomme.

Det er dog stadig fedmemedicin, som selskabet p.t. tjener styrtende på.