»Danmark behøver ikke være bange for syriske flygtninge«

Danmark har i år modtaget tusindvis af syrere på flugt fra krigen i deres hjemland. Men hvem er de egentlig? Flere kommuner peger på, at det er en ressourcestærk og motiveret gruppe, der når frem.

Laila Mahmoud (i midten) er syrisk flygtning i Danmark. Hun vil gerne være buschauffør og tjene sine egne penge. Og hun vil lære dansk så hurtigt som muligt, så hun kan hjælpe sine børn med lektierne. Hun har stadig familie i Syrien og er bekymret for, hvad der kan ske, hvis hun optræder på et billede alene. Derfor er hun her sammen med jobvejleder og oversætter Khadija Al Mohammadi og jobvejleder Merete Petersen, som hun kender fra Greve Nord Projektet og er tryg ved. Foto: Michael Bothager Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En gruppe forhutlede flygtninge med smuds på kinderne og råb om hjælp i øjnene. Det er et efterhånden velkendt billede af de mange syrere, der har vendt kompasset mod nord og søger den danske grænse. En massiv flygtningestrøm, som i forrige uge fik flere danske borgmestre til at tilkendegive over for Berlingske, at de har nået grænsen. De kan ikke tage imod flere flygtninge, lød det.

Men hvem er i virkeligheden de 3.300 syrere, der fra januar til slutningen af august har søgt asyl i Danmark? Hvad har de af uddannelse og erhvervserfaring i bagagen, og kan de i sidste ende blive en ressource for Danmark? Det har Berlingske sat sig for at finde ud af.

Vi begynder i Næstved Kommune, som skal tage imod mindst 56 flygtninge i 2014. Et af de første steder, der for alvor kommer i kontakt med de flygtninge, der har fået opholdstilladelse og nu skal i gang med den treårige integrationsproces i Næstved, er det lokale sprog- og integrationscenter. Her venter første trin i integrationsarbejdet nemlig – her skal de lære dansk.

»Vi ser en meget høj motivation hos de syriske flygtninge. De klør på, og de er meget optaget af Danmark. De udtrykker stor interesse for landet og demokratiet. For vores værdier. Det er utroligt, så godt de klarer sig, selv om mange af dem har det skidt og kommer direkte fra ret voldsomme begivenheder,« fortæller centerforstander Lene Eriksen:

»Det er ikke en svær gruppe. Danmark behøver ikke være bange for syriske flygtninge.«

Det billede kan beskæftigelseschefen i Odense Kommune, Søren Heide Petersen, også genkende. Odense tog imod 63 flygtninge af alle nationaliteter i 2013 og skal i 2014 indtil videre huse 104.

»Det er først nu, der for alvor begynder at komme syriske flygtninge. Men når vi ser på det generelle billede af deres uddannelsesmæssige baggrund og deres indsigt i almindelige samfundsmæssige forhold, så tilsiger det i hvert fald, at det er ressourcestærke folk med et ønske om at bidrage,« siger han.

Fælles for alle kommuner, som Berlingske har været i kontakt med, er ellers, at de ikke kan sige noget generelt om, hvorvidt de mange syrere er veluddannede. Der er alt fra ingeniører over læger til mennesker, der kun har seks års skolegang bag sig. Sådan er det også i Silkeborg, som skal tage imod 100 flygtninge i år, men lederen for socialsektionen i kommunen, Maj-Britt Olesen, karakteriserer alligevel syrerne som værende ressourcestærke.

»De er alle sammen kendetegnet ved, at de rigtig gerne vil integreres, og de er meget motiverede. Nogle af dem har ikke gået meget i skole, men de er gode til at arbejde, og de vil rigtig gerne. På den måde er de ressourcestærke, selv om de ikke har en høj uddannelse,« uddyber hun.

Ideologisk skolegang

Hvis man kigger nærmere på Syrien, så er det da også et land, der ikke har lidt under de store problemer med analfabetisme i forhold til lande som Egypten og Marokko. Hvor børnene gennemgående har gået i skole. Det fortæller Syrien-ekspert Jakob Skovgaard Petersen fra Københavns Universitet.

»Det er selvfølgelig en skolegang, der har haft sine begrænsninger, fordi den har været meget ideologisk, men den har trods alt lært syrerne en del grundlæggende færdigheder,« siger han:

»Det er også et land med en vis teknisk base, som i dag er ved at være helt ødelagt. Men det betyder, at syrerne har haft mange typer industri og mange håndværk. Samtidig er det et land, der er kendt for at handle meget. Der er store handelsbyer og basarer, og syrerne har vist sig at være dygtige til at handle ude i verden.«

Og i Dansk Flygtningehjælp har generalsekretær Andreas Kamm også det indtryk, at syrerne rent historisk har en solid ressourcemæssig ballast.

»Jeg kan selvfølgelig ikke sige noget om de mennesker, der kommer til Danmark, for jeg kender dem ikke hver især, men man kan i hvert fald sige, at Syrien er et land, der i forhold til uddannelse og arbejdsmarked har fungeret ret godt. Derfor er der mange af de, der flygter, der har en uddannelse eller har haft et arbejde,« siger han.

Men der ligger alligevel et større benarbejde bag den motivation, som syrerne lægger for dagen i Danmark. Det fortæller Khadija Al Mohammadi og Merete Petersen fra Greve Nord Projektet, der er et socialt projekt i Greve. I Greve Kommune skal de i 2014 foreløbigt tage imod 34 flygtninge.

»Det er dejligt med solstrålehistorier, men der ligger et arbejde bag. De her flygtninge havde været frustrerede hver især, hvis ikke de fik hjælp til at klare forskellige praktiske ting,« fortæller Khadija Al Mohammadi.

»Vi hjælper dem blandt andet med at starte til en fritidsaktivitet, og vi viser dem, hvad det kræver for eksempel at spille fodbold. Der er mange misforståelser ellers, som gør, at de måske ikke kommer med til kamp. Sådan noget støtter vi dem i.«

Traumatiserede

Dertil kommer, at der også kan gemme sig traumer hos de mange syrere, der når den danske grænse. Flere kommuner fremhæver dermed, at traumerne kan bremse syrernes motivation.

»Det er den anden side af den her medalje. Vi kan godt se, at mange af dem har det skidt. Samtidig spiller det også ind, at de fleste har mobiltelefoner og kan snakke med deres familie, der stadig er i Syrien. Det hele er meget tæt på dem, og det er ekstra traumatiserende for de, der i forvejen har det slemt,« siger Lene Eriksen fra Næstved Sprog- og Integrationscenter.

I Aarhus Kommune har lederen af Jobcenter Aarhus, Lene Brink, også det indtryk, at det kan virke hæmmende på de syriske flygtninge, hvis de har et traume med i bagagen.

»Men det betyder ikke, at de ikke gerne vil. Det er bare et udtryk for, at vejen kan være lidt længere for dem, fordi der er nogle ting, de skal have styr på først. Men mit generelle indtryk er, at specielt de unge er meget fremadstræbende. At de både kan og vil,« siger Lene Brink.

Aarhus skal i 2014 tage imod mindst 156 flygtninge.