Tusindvis af mennesker demonstrerede i gaderne, men lige lidt hjalp det.

Georgiens parlament vedtog tirsdag den udskældte agentlov, og nu reagerer USA.

Den amerikanske viceudenrigsminister, Jim O'Brien, advarer Georgien mod at stå på Moskvas side i kampen mod Vesten og siger, at vedtagelsen kan være et »vendepunkt« for den tidligere sovjetrepublik. Det skriver The Guardian.

Ifølge O'Brien har USA brugt milliarder af dollar på at genopbygge Georgien efter Sovjetunionens fald, og flere hundrede millioner er på vej for at styrke landets økonomi og militær. 

Men nu truer amerikanerne med at trække støtten.

»Alt det skal gennemgås, hvis vi nu betragtes som en modstander og ikke en partner,« lyder det fra Jim O'Brien på en pressekonference i Georgiens hovedstad, Tbilisi.

Forholdet er »i fare«

Det er regeringspartiet Georgiens Drøm, der står bag gennemsigtighedsloven, som den officielt hedder.

Loven stempler organisationer – heriblandt eksempelvis flere medier – der får mere end 20 procent af deres økonomiske støtte fra udlandet, som organisationer, der »varetager en udenlandsk magts interesser«. Det skal ifølge regeringen øge gennemsigtigheden i samfundet.

Kritikere har kaldt loven »den russiske lov« opkaldt efter en lignende lov i Rusland, som er blevet brugt til at undertrykke Kreml-kritiske stemmer.

Den markerer en markant kovending i regeringens politik væk fra EU og i retning af Rusland.

Loven har ført til historisk store protester på gaderne, hvor demonstranter har været i hårde sammenstød med politiet, der har brugt vandkanoner og tåregas, samt til åben slagskamp mellem politikere i parlamentet.

Myndighederne og ukendte gerningsmænd har taget drastiske metoder i brug – blandt andet blev seks forskellige oppositionspolitikere og aktivister banket foran deres hjem i sidste uge.

Jim O'Brien siger desuden, at loven og den seneste tids antivestlige retorik fra den georgiske regering bringer forholdet mellem landene »i fare«.

»Hvis loven går igennem imod EUs normer, og der er en opløsning af demokrati samt vold mod fredelige demonstranter, vil der komme sanktioner fra USA. Der vil være økonomiske restriktioner og/eller rejserestriktioner mod de ansvarlige og deres familier,« siger han.

Præsidentens nyttesløse veto

Tirsdagens afstemning om loven var den tredje og endelige behandling af loven, som også NATO og EU har kritiseret.

Det ventes nu, at Georgiens præsident, Salome Zourabichvili, som er modstander af loven, vil nedlægge veto mod den.

Men herefter kan parlamentet tilsidesætte vetoet ved at stemme endnu en gang.

Regeringspartiet har fastholdt, at det har et mål om, at landet skal blive en del af EU, men EU har adskillige gange sagt, at loven vil blive et problem i den henseende.

Georgien fik status som EU-kandidatland i december.