Med Carlsbergs fremtid som indsats

Professorerne i Carlsbergfondet baner igen vejen for, at Carlsberg kan tage et kvantespring forretningsmæssigt.

Formand for Carlsbergfondet Flemming Besenbacher har banet vejen for nye investeringer i Carlsberg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Professorstyre.

Vi lader ordet stå lidt og vil ikke blive overrasket, hvis det giver associationer om »grundighed«, »dybde«, men også »langsommelighed« og måske »beskeden risikovillighed«?

Uden overhovedet at forholde mig til, hvad der sandt og falsk, så er der grund til at konkludere, at det i hvert fald ikke er »beskeden risikovillighed«, som præger de mange professorer, som sætter dagsordenen i Carlsbergfondet, der som bekendt sidder på magten i den børsnoterede bryggerikæmpe Carlsberg.

For med meldingen i fredags om, at fondet nu er klar til at ændre på fundatsen – alias »grundloven« – i fonden og gøre klar til at skære i de ellers fasttømrede antal procent af aktierne og stemmerne, som fonden ifølge fundatsen skal sidde på i Carlsberg, så baner professorerne igen vejen for, at Carlsberg kan tage et kvantespring forretningsmæssigt.

For at forstå, hvor vigtig beslutningen om at ændre fundatsen er, skal vi 13 år tilbage i tiden. For der skulle nemlig tilsvarende fundatsændringer til, da Carlsberg og Orkla besluttede at skabe et nyt fælles selskab, hvori de to lagde hver deres bryggerier. Den konstruktion var et brud på Carlsbergsfondets fundats, fordi modellen sendte en større del af ejerskabet til Norge, end fundatsen tillod. Den udfordring løstes af en fundatsændring – en ændring der blev gentaget, da Carlsberg i 2008 købte en del af Scottish & Newcastle.

Bagved fundatsændringerne gemmer sig historien om en fond, som har forstået at tilpasse sig nye tider. I princippet kan man sige, at fondens bestyrelse forbryder sig mod de regler, som fondens stifter, brygger J.C. Jacobsen, lagde fast ved stiftelsen i 1876.

Problemet er bare, at havde skiftende fondsbestyrelser ikke forholdt sig til virkeligheden og givet ledelserne i bryggeriet Carlsberg råderum til at agere, så ville Carlsberg i dag i bedste fald have været et mindre hensygnende bryggeri med hovedfokus på Danmark. I stedet har Carlsberg kunnet ekspandere, fusionere og købe op – og nu åbnes der for nye tilsvarende manøvrer.

Det kan godt være, at fonden dermed bliver en mindre aktionær fremover, men Carlsberg får mulighed for den vækst og ekspansion, som er helt afgørende for dets overlevelse.