Syv selskaber bærer skattebyrden

Det er bare syv selskaber, der står for hele 38 procent af den selskabsskat, der lægges i den danske statskasse. De syv selskaber bidrager samlet med 15 milliarder kroner.

A.P. Møller - Mærsk lægger samlet adskillige milliarder kroner i statskassen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det meste af selskabsskattebyrden bliver båret alene af bare syv store selskaber i Danmark. De betalte alle over én milliard kroner i selskabsskat i 2011 og bidrog samlet set med 15 milliarder kroner til statskassen sidste år.

Det viser en analyse fra den borgerlig-liberale tænketank CEPOS, der har set på de åbne skattelister, som i dag blev offentliggjort på Skats hjemmeside.

De syv store skatteydere er rederikoncernen A.P. Møller - Mærsk, der som Danmarks største virksomhed målt på omsætning lægger mest i kassen, samt to partnere i udvindingen af den danske olie og gas, nemlig Shell og Chevron. De øvrige selskaber er Novo Nordisk (inklusive andelen i Novozymes), legetøjsgiganten Lego, storbanken Nordea og TDC.

De ovenstående syv selskaber står for hele 38 procent af den samlede selskabsskatteprovenu for 2011, som er på 40 milliarder kroner. Analysen fra CEPOS viser dog samtidig, at ifølge en opgørelse fra Dansk Industri udgør selskabsskatten kun ni procent af selskabernes samlede bidrag til statskassen.

Det væsentligste bidrag til det danske samfund er nemlig de jobs, som selskaberne generer, og som affødte lønskatter på omkring 338 milliarder kroner i 2011. De åbne skattelister er i det hele taget ikke med til at give et særligt dækkende billede af selskabernes bidrag til staten, påpeger erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen fra CEPOS:

"De her åbne skattelister kan vi ikke bruge til noget som helst. Det kommer ikke til at hjælpe en eneste skattemedarbejder, det kommer ikke til at hjælpe en eneste virksomhed, og det kommer ikke til at give en eneste skattekrone mere i statskassen," siger hun til Berlingske Business.

Samtidig kan de være med til at presse virksomhederne til at lægge alt skattemateriale frem, i stedet for at lade dem bruge tiden på at drive forretning.

"Det er udtryk for en mistænkeliggørelse og dermed en retssikkerhedsmæssig glidebane, at virksomhederne ikke kan få lov til at have dem i fred. Der kan være mange gode – og fuldt ud lovlige – forklaringer på, hvorfor et selskab ikke betaler selskabsskat," siger Henriette Kinnunen og fortsætter:

"Det viser Skatteministeriets eget notat fra 2010 også: Her skriver de nemlig, at det ikke tyder på, at staten går glip af et ellers berettiget selskabsskatteprovenu," siger hun og udtrykker samtidig, at hun derfor ikke forstår deres behov for at offentliggøre tallene nu.

I analysen fra CEPOS forklarer tænketanken også, hvorfor det kun er hver tredje selskab, der betaler selskabsskat. Udover den finansielle krises tag i virksomhedernes indtjening, som for mange betyder, at de grundet manglende overskud betegnes som 0-skatteselskab, så er det skatteregler, der får andre selskaber til at fremstå som 0-skatteselskaber.

"Folketinget vedtog i 2005 regler om såkaldt tvungen sambeskatning. Det betyder, at koncerner som eksempelvis Novo og Mærsk, der består af flere selskaber, samler sine skattebetalinger i ét selskab. Disse regler er en væsentlig årsag til, at mange selskaber ikke betaler skat. Ikke fordi de betaler mindre i skat, end de skal. Men fordi de overholder reglerne," siger Henriette Kinnunen, erhvervsjuridisk seniorkonsulent i tænketanken CEPOS.