En opgørelse over væksten i de tre måneder til og med september målt på bruttonationalproduktet (BNP) viser nemlig 0,0 pct. Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet en vækst på 0,3 pct.
Schweiz' økonomiske afmatning falder sammen med en svækkelse i den tyske økonomi, der er Europas største. Det meste af Schweiz' eksport er rettet mod euroområdet.
Den schweiziske økonomi blev sidste år rystet, da landets centralbank valgte at droppe sit valutaloft på schweizerfranc.
Det styrkede schweizerfranc over for euro, og den stærke franc er fortsat en udfordring for mange virksomheder i landet, skriver Bloomberg News.