Økonomisk rod i AMU-centre

Økonomistyring. Undervisningsministeriet måde at styre økonomien på landets AMU-centre møder kritik fra Rigsrevisionen i ny rapport. Systemet graver sine egen grav, mener arbejdsgiverne.

Undervisningsministeriet har ikke ordentlig styr på den mere end halve milliard kroner, som årligt bevilges til arbejdsmarkedsuddannelserne, AMU. Det mener Rigsrevisionen, som kritiserer Undervisningsministeriets styring af området i en ny rapport, som netop er offentliggjort.

Ifølge Rigsrevisionen er Undervisningsministeriet ikke god nok til at sikre, at der er balance mellem taksterne for tilskud til de enkelte AMU-kurser og de faktisk afholdte udgifter.

Ifølge Rigsrevisionen tildeles pengene til de enkelte uddannelser næsten udelukkende efter deres faglige tilhørsforhold, mens der ikke findes retningslinjer for, hvordan undervisningsudgifterne skal inddrages. Endvidere er udgiftsstyringen mangelfuld.

- Undervisningsministeriets takstregulering bygger ikke på en effektiv overvågning af, om der er vedvarende eller systematiske ubalancer mellem taksterne og skolernes undervisningsudgifter, skriver Rigsrevisionen blandt andet i sin rapport og fortsætter:

- Skolerne indberetter årligt undervisningsudgifterne til ministeriet, men ministeriet har ingen procedurer for at validere data eller strategi for, hvor ofte indberetningerne skal anvendes til at gennemføre taksteftersyn.

Samtidig mener Rigsrevisionen, at Undervisningsministeriet ikke i tilstrækkelig grad har sikret sig, at de skoler, der udbyder AMU-undervisning, bogfører på en ensartet måde, så man rent faktisk kan sammenligne undervisningsudgifterne og dermed for eksempel lave analyser af produktiviteten på arbejdsmarkedsuddannelserne.

Behov for ny økonomistyringBåde Håndværksrådet og Dansk Industri nikker genkendende til Rigsrevisionens kritik.

- Rigsrevisionens kritik understøtter det billede, vi har, af, at der er en klar ubalance mellem de omkostninger skolerne har ved at gennemføre arbejdsmarkedsuddannelserne og så tildelingen af midler via taksametersystemet, siger uddannelseskonsulent i Dansk Industri, Inge Steen Mikkelsen.

Resultatet er, at skolernes underskud vokser år for år, og at aktiviteten på uddannelserne falder.

- Det er klart, at ingen udbydere i længden ønsker at fortsætte med en underskudsforretning, og derfor risikerer vi, at systemet graver sin egen grav, hvis ikke det bliver ændret. Det vil være ærgerligt set i lyset af, at alle er enige om, at der skal satses på efteruddannelse i fremtiden, siger Inge Steen Mikkelsen.

Også hos Håndværksrådet er der krav om, ændringer af økonomistyringssystemet bag AMU.

- Det er afgørende, at vi får indført et mere gennemskueligt system, som sikrer, at midlerne bliver brugt rigtigt, og at undervisningskvaliteten er i top. Det kan vi ikke være sikker på med det nuværende system. Vi er nødt til mere systematisk at se på, hvad de reelle udgifter er, siger chefkonsulent i Håndværksrådet Anne Holm Sjøberg.

Hun opfordrer politikerne til hurtigst muligt at tage fat at få ændret økonomistyringen af arbejdsmarkedsuddannelserne. Bagefter kan man så ifølge Anne Holm Sjøberg gå i gang med erhvervskolerne. Her er problemerne med manglende økonomistyring og sammenhæng mellem tilskud og undervisningskvalitet nemlig identiske.