____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Hollandsk syge er faktisk noget helt andet (se faktaboksen til venstre).  Men med nedgraderingen af Hollands kreditværdighed springer det i øjnene at en række af sygdomstegnene i hollandsk økonomi også kan findes i en diagnose af den danske.

Dermed rejser spørgsmålet sig, om den danske eliterating også er i fare.

Nedgraderingen af Holland begrundes af Standard & Poor's (S&P) overordnet set med sænkede vækstudsigter for økonomien blandt andet på grund af en en meget høj privat gældsætning og et faldende privatforbrug. Begge tendenser går igen i dansk økonomi.



Faktisk faldt privatforbruget med 0,1 procent i tredje kvartal, viser de nye BNP-tal som blev offentliggjort fredag formiddag. Dermed slår den stigende forbrugertillid ikke igennem på danskernes villighed til at få penge op af lommen.

Selvom de to ting normalt følges ad, er kurven mellem forbrugernes humør og deres reelle forbrug faktisk fuldstændig afkoblet, viser en sammenligning af udviklingen i de to nøgletal (se grafik i bunden af denne artikel).

»En øget tillid er en nødvendig forudsætning for at der kan komme gang i privatforbruget, men det er ikke altid tilstrækkeligt. Kigger man på forbruger tilliden er det Danmarks økonomi, som folk vurderer er i bedring, mens der er mere begrænsede udsigter for husholdningernes egen økonomi,« siger Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken.

S&P lægger desuden vægt på, at hollænderne har en meget stor gæld per person. Og at de formuer, som kan modsvare gældsætningen er bundet i mursten og pensionsordninger.

Det gælder også dansk økonomi, og faktisk er den danske, private gæld større end den hollandske. Det kan være en af de største trusler mod vores position som et af 10 tilbageværende lande med triple-A-kreditratings over hele linjen.

»Det er rigtigt, at den høje private gæld i Danmark er vores måske største akilleshæl i forhold til at beholde AAA-ratingen. Både EU og ratingbureauerne har fokus på det,« siger Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank, men tilføjer:

»Ikke desto mindre vurderer de og investorerne, at problemet trods alt er behersket. Både fordi den private gæld modsvares af betydeligt større aktiver i den private sektor, og fordi dansk økonomi som jeg nævner på andre punkter er i stærk balance, siger han.«

Også Jes Asmussen fremhæver de offentlige balancer som et punkt, hvor dansk økonomi er væsentligt stærkere end den hollandske. Og selv hvis det skulle komme til en nedgradering, kan det vise sig ikke at få en stor realøkonomisk betydning, vurderer han.

Danmark vil stadig høre til den gruppe, som man har tillid til. Selv de investorer, der kun må investere i triple-A-papirer vil desuden kunne henholde sig til de kreditkarakterer, hvor Danmark stadig har AAA,« siger han med henvisning til at Danmark har den bedste rating hos både S&P, Moody's og Fitch.

Jes Asmussen understreger dog, at der er en vis prestige i at være et af landene på den skrumpende liste af lande med den bedst mulige kreditværdighed.

»Det ville da være ærgerligt, nu hvor vi er et af de ti sidste lande. Der er en god signalværdi i det,« siger han.

Forbrugertilliden stiger, men privatforbruget følger ikke med op: