Hovedstaden er nu større end Jylland

Hvis boligpriserne var afgørende for Danmarks areal, ville Region Hovedstaden - der omfatter København og Nordsjælland - være større end hele Jylland.

Danmark er et land, hvor gabet mellem rig og fattig er meget lille. Sådan siges det ofte. Men rettes blikket mod boligmarkedet, er afstanden mellem top og bund gigantisk.

For at give et visuelt og enkelt indtryk af, hvor skævt boligformuen i Danmark er fordelt, har vi konstrueret et særligt »boligøkonomisk Danmarks-kort.«

Kortet viser, hvordan vores forblæste land ville se ud rent geografisk, hvis formuen i den danske boligmasse var afgørende for, hvor meget de enkelte byer og landsdele fyldte i det danske landskab.

Tusindvis af tal er brugt til at nå frem til resultatet. De er indsamlet af Realkredit Danmark, og trukket ud af computerne på Danmarks Statistik og Realkreditrådet.

3.000 milliarder kr.
Berlingske Business har så efterfølgende ganget og divideret, tegnet og regnet, og lavet flere foreløbige udkast, for at komme frem til resultatet: Vores nye »Økonomi-Danmark,« der nærmest udraderer dele af landet, og får andre til at svulme op i størrelse.

Det er værdien af både villaer, lejligheder og sommerhuse, der er summet sammen. Facit lyder på ufattelige 2.937.290.019.028 kroner. Altså næsten 3.000 milliarder kroner.

Det er næsten lige så meget som værdien af den samlede produktion i Danmark på to år, eller mere end 550.000 kroner per indbygger.

Hvis man i runde tal siger, at en énkrone er én millimeter tyk, så svarer de 3.000 milliarder kroner til en stak af énkroner, der rækker helt op til månen, og en femtedel af vejen tilbage til Jorden igen.

Man kan også sige, at hvis en person satte sig for at formøble en formue af denne enorme størrelse, ville vedkommende kunne bruge én million kroner om dagen i mere end otte år, uden pengene af den grund var sluppet helt op. Og så er det mulige afkast i perioden endda slet ikke talt med, hvilket kan blive til en del med så store penge.

Så danskerne har boliger for ufattelige formuer, men det er på Sjælland og nær København disse pengetanke er størst. Det er så også i København, at de fleste private ejerboliger ligger. Så København er kun lidt større på kortet, end i virkeligheden.

Der hvor afstanden virkelig vokser mellem geografi og penge, er i kommuner som Rudersdal, Hørsholm, Lyngby og Gentofte, som alle er et sted mellem to og tre gange større på det økonomiske kort, end i virkeligheden.

Omvendt er især Lolland, Sønderjylland, dele af Fyn og Nordjylland kommet på alvorlig skrump.

Forskellene er tilmed blevet markant større de senere år. Siden starten af 1995 er boligpriserne i Sønderjylland fordoblet, så de nu koster omkring 6.000 kroner per kvadratmeter. Men i Gentofte er priserne i samme periode femdoblet til tæt ved 40.000 kroner per kvadratmeter. Så afstanden mellem top og bund er større end nok nogensinde før herhjemme, når det kommer til priser på huse, lejligheder og sommerhuse.

1.000 milliarder i gæld
Nu er der også lån og gæld i mange boliger, og den er på mere end 1.000 milliarder kroner, så de totale friværdier i den danske boligmasse er på et sted i nærheden af 1.600 til 1.700 milliarder kroner.

Så hvis man konstruerede et økonomisk Danmarkskort over friværdierne, ville det blive endnu mere skævt.

Alene i Gentofte er de aktuelle friværdier - trods den seneste snak om små prisfald - oppe i nærheden af 60 milliarder kroner. Det svarer nogenlunde til værdien af alle boliger i Ålborg, hvor der bor mere end 150.000 indbyggere I Gentofte bor der til sammenligning 68.000. Lægges friværdien i andre af de nordsjællandske smørhuller til, er formuerne så enorme, at de kunne opkøbe det meste af Jylland.

København-Malmø
Prisboomet på det danske boligmarked lakker muligvis mod enden for denne gang. Så måske vil Nordsjælland de kommende år ingen svinde ind i størrelse og blive mere normal. Men yderligere vækst kan ikke udelukkes. Folketallet omkring København stiger hurtigere end i andre dele af landet, lønningerne vokser mere, og der er ved at opstå en storbyagtig metropol i hele området omkring København og Malmø, som på længere sigt kan sende priserne markant yderligere i vejret. På samme måde som det ses især i New York og London, hvor priserne fortsat stiger hastigt trods en mere fald udvikling i USA og England.

Den danske prisfest, som har trukket det ellers så jævne Danmark skævt, kom fra start lige omkring 1994, hvor de dyre mixlån blev afskaffet, og det blev tilladt at optage de langt billigere annuitetslån med 30 års løbetid. Samtidig blev det også muligt at omlægge boliglån i tide og utide, så der kunne drages økonomisk fordel af rentens op- og nedture. Senere kom der flex- og rentetilpasningslån på markedet herhjemme, som var endnu billigere, eftersom man har kunne lån penge til den lavere korte og ikke lange rente.

Efter det fulgte også afdragsfrie lån, garantilån og mange andre nyskabelser, som sammen med rentefald og skattestoppets fastlåsning af ejendomsværdiskatten satte fuld tryk på priserne frem til efteråret 2006, hvor en hvis afmatning satte ind.

Arbejdsfrie gevinster
Udviklingen har givet boligejere med de rigtige adresser og beliggenheder nogle helt enorme arbejdsfrie gevinster, hvorfor bankerne og andre pengeudlånere og investeringsrådgivere da også svirrer om dem på samme måde som bier svirrer om honning.

Økonomi-Danmark er et helt andet land, end det vi kender fra skolernes geografitimer og handskerummets vejkort. Så boligformuerne har ændret vores land mere, end nogensinde før i de tæt ved 12.000 år siden sidste istid, hvor Danmark med sikkerhed har været beboet af mennesker.