ECB hæver skæringsrente

ECB tilførte med auktionen pengemarkedets likviditet for 16 mia. euro, idet centralbanken accepterede refinansierings-arrangementer for

51 mia. euro, og der samtidig udløb arrangementer for 35 mia. euro.


Blot 5,9 pct. af de afgivne bud blev afregnet til

skæringsrenten, der er auktionens laveste. De pengeinstitutter, der kommer til at betale mest for likviditeten i den kommende

periode, havde budt 3,33 pct. I alt 350 pengeinstitutter havde afgivet bud for godt 127 mia. euro ved auktionen.


Efter tirsdagens

auktion er rentespændet mellem eurozonens skærings-refirente og Danmarks reporente indsnævret til 0,26 pct.point. fra

0,27 pct.point i sidste uge. Nationalbankens repo-renten er for tiden 3,55 pct.


Pengeinstitutternes i eurozonen får tildelt

likviditet til en variabel rente via refinansieringsarrangementerne, der normalt løber i to uger. Den laveste rente, der kan

tildeles likviditet til, fastsættes af ECB''s Styrelsesråd, og den ligger for tiden på 3,25 pct. RB-Børsen









Franske

forbrugerpriser steg

De franske forbrugerpriser steg januar med uventede 0,5 pct. på månedsbasis og med 2,2 pct. på

årsbasis, rapporterer det svenske nyhedsbureau Direkt.


Måneden før var prisstigningen på 0,1 pct. på

månedsbasis og på 1 ,4 pct. på årsbasis. Der var ventet en stigning på 0,2 pct. i prisern i janiar.

RB-Børsen