Dubai har brug for mere dollar-hjælp

Ti milliarder rækker ikke.

Foto: STR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dubais problemer løses ikke med en check på 10 milliarder dollar fra broderfolket i Abu Dhabi. Men pengene er en vigtig start på en længere redningsoperation, skriver Bloomberg News.

"Gårsdagens nødhjælp var blot begyndelsen på en omfattende finansiel omstillingsproces, som kan komme til at involvere salg af aktiver, restrukturering af gæld og likvidering af insolvente enheder," siger Ahmet Akarli, der er økonom hos Goldman Sachs.

Det anslås, at Dubai skal finde mindst 80 milliarder dollar eller godt 400 milliarder kroner til at dække sin gæld af. Blandt andet har en række statsejede selskaber udstedt obligationer for 55 milliarder dollar, som udløber inden for de kommende tre år.

"Dubais behov for kapital er ikke noget, der standser og forsvinder. Der er stadig gæld, som skal tilbagebetales i 2010 og 2011," siger John Sfakianakis, der er cheføkonom i Banque Saudi Fransi i Riyadh.

Magten flytter sig


Dubai har i de gode tider haft store ambitioner, og det er lykkedes at omdanne et fiskerleje på kanten af ørkenen til et af verdens finanscentre.

Jim Krane, der er forfatter til bogen "City of Gold: Dubai and the Dream of Capitalism", har beskæftiget sig med hele regionen. Han anfører over for Bloomberg News, at Dubais leder, Sheikh Mohammed bin Rashid Al Maktoum, på sin vis har kørt sololøb, og ser derfor dette som en mulighed, for at få styrket fællesskabet blandt emiraterne.

"Det er en stor chance for Al Nahyan-familien til at trække den løstgående fætter tilbage i unionen," siger Jim Krane.

Al Nahyan-familien sidder på magten i Abu Dhabi, som i modsætning til Dubai har store oliereserver, og derfor kan finansiere sig selv uden hjælp udefra.